Aarhus Universitets segl

Giv mig i dag mit daglige intelligensfix

Ville det være så skidt, hvis vi i fremtiden gav os selv en højere IQ og forbedrede vores moralske dømmekraft ved hjælp af medicin og genetisk terapi? En international, tvær­faglig konference på Aarhus Universitet med Francis Fukuyama som hovednavnet ledte efter svar på, om anvendelsen af bioteknologier en dag vil forandre den menneskelige natur så fundamentalt, at vi forsvinder ind i en posthuman tilstand.


Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

”Manden må være gal. Jeg er virkelig rystet.”
Det er sjældent, at følelserne på videnskabelige konferencer giver anledning til verbale udbrud af den slags, som kom til udtryk efter at den rumænsk-australske bioetiker og professor ved Oxford University Julian Savulescu havde leveret sit indlæg på Matchpoint-konferencen ”Our posthuman condition”, der blev afholdt på Aarhus Universitet den 6.-7. maj.
Men den yderst velklædte filosofiprofessor med de skarpe ansigtstræk havde da også i den forudgående halve time køligt leveret argumenter til en ide, der fik det indre moralske kompas til at snurre godt og grundigt rundt hos tilhørerne.

Forbedring eller udryddelse
Savulescus pointe var kort fortalt, at vi mennesker ikke bør være frygtelig stolte af den menneskelige standardmodel, som evolutionen hidtil har frembragt.  For eksempel er den fyldt med irrationel tænkning og negative følelser som had og vrede, der er årsag til alverdens ulykker på planeten. Desuden udnytter standardmodellen slet ikke sine fysiske og intellektuelle potentialer. Vi kunne blive stærkere, klogere og moralsk bedre mennesker, hvis vi var villige til at tage medicinske og bioteknologiske virkemidler i brug. Resultaterne vil ifølge Julian Savulescu være enestående: Vi vil blive lykkeligere som individer og leve bedre liv. Kriminaliteten vil dratte ned, og den økonomiske produktivitet i verden vil blive langt større. Verden vil blive rigere – på alle måder. Men fordi ”det forbedrede menneske” vil være så meget klogere end i dag, vil vi samtidig sikre foreningen af vækst og bæredygtighed. Altså paradis på jorden – eller noget der ligner.
Og Savulescus havde gemt sit trumfkort til slut: ”Hvis vi ikke begynder at forbedre på vores moralske og intellektuelle evner ad medicinens og bioteknologiernes vej, er risikoen for at vi udrydder os selv i det 21. århundrede over 50 procent. Tør vi virkelig løbe den risiko?” spurgte bioetikeren fra Oxford.
Tak for kaffe tænkte hærdede videnskabsmænd og –kvinder, mens de fascinerede og forargede diskuterede Savulescus provokation over en kop konferencekaffe så tynd, at koffeinen næppe hjalp til at forbedre nogens mentale skarphed.

Velstand og lykke gennem kognitive forbedringer
Sammen med sin kollega fra Oxford University Anders Sandberg repræsenterede Julian Savulescu den ekstremt optimistiske og progressive fløj i debatten om menneskelige forbedringsteknologier på konferencen. Begge leverede, hvad de opfatter som et frihedens budskab for menneskeheden, nemlig at vi de kommende 10-20-50 år står over for en enestående mulighed for at gribe ind i og rette de fejl, evolutionen har udstyret os med. Vi kan, hvis vi vil og tør, befri os selv fra en del af de mange begrænsninger, der plager os, og som især de moderne livsvilkår med krav om effektivitet, produktivitet og konstant mentalt overskud har udstillet. Der eksisterer, som Anders Sandberg udtrykte det, en uoverensstemmelse mellem vores ønsker, præferencer og forestillinger om det gode liv på den ene side og den ”evolutionære fitness maksimering” på den anden. Heldigvis er det et spørgsmål om tid, før vi selv aktivt kan være med at maksimere denne fitness, mente Anders Sandberg.
Mange af Sandbergs og Savulescus eksempler drejede sig om de utallige fordele, det vil have for den enkelte, for samfundet og for verden, hvis vi forbedrede folks intelligens. ”Dumme” folk lever simpelthen dårligere liv, konstaterede de med støtte fra en lang række statistikker og tal. Folk med en IQ under 90 er mere ulykkelige, tjener færre penge, er mere kriminelle, går tidligere ud af skolen, får flere børn uden for ægteskabet osv. Beregninger viser derimod, at blot et eneste IQ-point mere hæver livsindkomsten for mænd med 2,1 procent og for kvinder med 3,6 procent. Og blev den gennemsnitlige IQ hævet med 3 procent i et samfund, ville det reducere antallet af fattige med 25 procent, mænd i fængsel ligeledes med 25 procent, forældreløse børn med 20 procent og folk på overførselsindkomst med 18 procent. Altså en ren win-win situation eller…?

”Evolutionære fejl” er ikke fejl
Det mente den verdensberømte filosof og politolog Francis Fukuyama bestemt ikke. Han havde lagt de akademiske fløjlshandsker langt væk, da han på konferencens keynote speak lagde afstand til det, han kaldte Sandbergs og Savulescus ”tekno-libertaristiske budskab.”
”Vi har behov for en stærk global regulering af bioteknologien, for den kan gøre langt større skade mod menneskeheden end nogen anden teknologi, vi har kendt til”, lød det fra Fukuyama, der i bogen Our posthuman future fra 2002 argumenterede for, hvorfor budskabet fra de bioteknologiske optimister slet ikke er et frihedens budskab.
Fukuyama henviste bl.a. til Aldous Huxleys roman ”Brave New World” (da. ”Fagre nye verden”), som beskriver en verden, der på nogle punkter ligner den verden, Sandberg, Savulescu og andre ønsker sig. Her er sygdom udryddet, og det samme er aggression, vrede, ensomhed og depressioner. Brave New World er et hedonistisk lykkeland, hvor alle er raske og glade, og hvor ønsker og behov opfyldes på et splitsekund via den magiske medicin Soma. Alt det, Sandberg, Savulescu og andre kalder ”evolutionære fejl”, er elimineret i Huxleys fremtidssamfund.
Problemet er ifølge Fukuyama blot, at disse evolutionære fejl netop er kernen i det, der udgør vores menneskelige natur. Et menneske der ikke reagerer med vrede på en oplevet uretfærdighed, ikke reagerer aggressivt hvis ens barns trues, ikke oplever ensomhed uden nære relationer, ikke kan blive depressiv men altid er glad er næppe noget menneske overhovedet.
”Den menneskelige natur er kilden til vores mest basale værdier og er derfor afgørende for vores oplevelse af, hvad der er rigtigt, retfærdigt og vigtigt. Den menneskelige natur og den særlige menneskelige værdighed, der udspringer af vores evne til at træffe moralske valg, har fulgt os som meningsfulde begreber og givet en stabilitet til vores fælles erfaringer som art. Om få år kan bioteknologien fundamentalt ændre, hvad det vil sige at være menneske, og derfor har vi grund til at agere meget forsigtigt”, lød det bl.a. fra Fukuyama.

Nødvendigheden af kontrol
I sit indlæg fremhævende den amerikanske professor, der er tilknyttet Aarhus Universitet i en treårig periode, at den helt store fare ved bioteknologien er, at dens konsekvenser virker så attraktive set fra individets synspunkt. Hvem vil ikke gerne være (lidt) mere intelligent, være rask og leve i 150 år, kunne styre negative følelser, nøjes med 4 timers søvn osv. Fordelene er åbenlyse. Problemerne – for individet og for samfundet – langt mere subtile.
”Vi må erkende, at det, der måske er godt set fra individets perspektiv, ikke nødvendigvis er godt set fra et samfunds synspunkt. For eksempel vil det være et stort problem for den dynamiske udvikling i et samfund, hvis folk blev 150 år og flere generationer skulle kæmpe om magten, lød det fra Fukuyama.
Et andet eksempel på et subtilt problem er det ”våbenkapløb”, som bioteknologien vil forårsage, hvis den ikke bliver underlagt den internationale kontrol, Fukuyama argumenterede for. Uligheden mellem rig og fattig vil blive større i takt med, at det går op for de rige, at de ikke har ”råd” til at sige nej til et hurtigt intelligensfix, når andre benytter det. For intelligens er som bekendt kun en strategisk fordel, hvis man har mere af den end andre.
”Jeg mener, vi bliver nødt til at diskutere det her i det helt store perspektiv. Hvad mener vi, når vi taler om menneskelig forbedring? Hvad er et menneske, og hvad er et godt liv i det hele taget?” spurgte Fukuyama.
Menneske eller forbedret post-menneske? At dømme efter konferencedeltagernes reaktioner og kommentarer var de fleste mest indstillet på at forblive i ”den menneskelige tilstand” med alle de fejl og mangler, evolutionen har udstyret os med.   
Se videointerview med Francis Fukuyama og Anders Sandberg på www.au.dk
Læs Francis Fukuyamas essay
”Transhumanism – the world’s most dangerous idea” på www.au.dk/fukuyama/boger/essay/