Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

4+4 = effektive ph.d.-studerende

Ph.d.-studerende på 4+4-ordningen klarer sig godt. Men vi taber potentielle forskere på gulvet ved udelukkende at satse på den model, advarer lektor.


Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

På én gang studerende og VIP. Det er virkeligheden for flere og flere ph.d.-studerende, der bliver indskrevet på den såkaldte 4+4-ordning. Den indebærer, at den studerende begynder på ph.d.-studiet 1 år inde i kandidatuddannelsen og gør den sidste bid af uddannelsen færdig under ph.d.-forløbet.
Det Naturvidenskabelige Fakultet har i mange år benyttet sig af ordningen, der dog er forholdsvis ny på de andre fakulteter. F.eks. bliver de første 4+4-ph.d.er fra Det Humanistiske Fakultet færdige inden for et år. Og de foreløbige erfaringer herfra tyder på, at ordningen fungerer rigtig fint, fortæller institutleder for Institut for Æstetiske Fag Niels Overgaard Lehmann.
– Det er for tidligt at lave en decideret evaluering. Men de hidtidige tilbagemeldinger viser, at de klarer det rigtig godt. Det faglige niveau er højt, og en afgørende fordel ved ordningen er, at 4+4-stipendiater producerer væsentligt mere tekst tidligt i forløbet end de gamle 5+3-ere, siger han.

Forskertalenter går tabt

Lektor Jørgen Bang fra Institut for Informations- og Medievidenskab er enig i, at de nye 4+4-studerende udviser et højt fagligt niveau og en stor effektivitet. Han finder det imidlertid problematisk, at 4+4-ordningen vinder frem på bekostning af den traditionelle 5+3-ordning.
– Mange studerende på de humanistiske fag opdager først under specialeskrivningen, at de har lyst til at forske videre. Og problemet er, at de har meget ringe chancer for at få et stipendium, fordi der er så få 5+3-stipendier tilbage, siger han.
Manglen på 5+3-stipendier er særlig udtalt på Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor der som følge af en regeringsbeslutning i forvejen ikke er så mange ph.d.-stipendier som f.eks. på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
– Konkurrencen bliver ekstrem. Jeg har oplevet at sidde med 80 ansøgere, heraf 20 topkvalificerede, til to 5+3-stipendier, hvor imod vi deler mange flere 4+4-stipendier ud. Forskertalenter går tabt på denne måde, siger han.
Niels Overgaard Lehmann medgiver, at forskertalenter går tabt. Det er imidlertid ikke noget nyt, påpeger han.
– Der vil altid være forskertalenter, der går tabt, fordi man ikke har råd til at give stipendier til alle. I det lys er det en stor fordel ved 4+4-ordningen, at den giver os råd til at lave flere stipendier, fordi de er billigere. Uden 4+4-ordningen ville det næppe have været muligt at fordoble antallet af ph.d.-stipendiater på humaniora, siger han.

Svært for udlændinge
De to lektorer er enige om, at en risiko ved 4+4-ordningen er, at man kommer til at favorisere Aarhus Universitets egne studerende. Især udenlandske studerende har svært ved at forstå den århusianske 4+4-model, der går på tværs af bachelor- og kandidatdelen på en uddannelse.
– Interne ansøgere favoriseres naturligvis ikke, men ordningen er mindre nærliggende for eksterne kandidater, fordi vi står alene med 4+4-modellen. Det er den pris, vi betaler for at gå enegang, siger Niels Overgaard Lehmann.
Jørgen Bang frygter, at talentfulde udenlandske studerende vil vælge Københavns Universitet af samme grund. Måske derfor kan fremtidens model på Aarhus Universitet vise sig at være en helt anden, nemlig 3+5-modellen, som Det Naturvidenskabelige Fakultet kører med på andet år. Her begynder de studerende på ph.d.-studiet allerede efter bachelordelen af uddannelsen – sideløbende med, at de tager kandidatuddannelsen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet findes således både 3+5-, 5+3- og 4+4-modellen.

Fakta: Ph.d.-matematik

4+4-ordningen
En 4+4-ph.d.-uddannelse påbegyndes efter bacheloruddannelsen plus et årsværk på kandidatuddannelsen. Ordningen består af en del A på 2 år og en del B på to år. På del A gør den studerende sin kandidatuddannelse færdig samtidig med, at vedkommende påbegynder første år af ph.d.-uddannelsen. Overgangen fra del A til del B er betinget af, at del A er afsluttet på tilfredsstillende vis. Det Naturvidenskabelige Fakultet indførte som de første 4+4-ordningen i 1991, og de senere år er flere andre fakulteter fulgt efter.

5+3-ordningen
En 5+3-ph.d.-uddannelse påbegyndes efter afsluttet kandidatuddannelse som et normalt treårigt forløb.

3+5-ordningen

En 3+5-ph.d.-uddannelse påbegyndes efter bacheloruddannelsen.