Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
I 2009 blev lige under 50 studerende på Aarhus Universitet afsløret i snyderi til eksamen.
Men for langt hovedparten handler snyderiet ikke om udveksling af små, skjulte sedler med sidemanden i eksamenslokalet eller om at have de latinske navne på alle kroppens knogler tatoveret mellem ring- og lillefinger op til den svære anatomiprøve uden hjælpemidler.
De fleste sager om eksamenssnyd handler derimod om, at de studerende bruger/låner/stjæler tekstlinjer fra andre uden at angive, at de ikke selv har fundet på de kloge ord.
Peder Østergaard er prodekan for uddannelse på Handelshøjskolen, og han forklarer, at især internettet har gjort det nemmere for studerende ”at komme til” at snyde, både bevidst og ubevidst.
– Vores hyppigste problem er, når studerende går på nettet og henter formuleringer hjem og bruger dem som deres egne, siger han.
Kan medføre bortvisning
Det billede bakkes op af Anja Sandholt, der er fuldmægtig i Ledelsessekretariatet og får indberettet episoder om eksamenssnyd fra de fem hovedområder, der før fusionerne udgjorde det gamle Aarhus Universitet. De forklarer begge, at sanktionerne for eksamenssnyd ofte kommer bag på de studerende.
– Hvor hård straffen bliver, afhænger selvfølgelig af, hvor groft snyderiet er. På det gamle Aarhus Universitet kan man i de meget milde sager være heldig at slippe med en advarsel, men man kan også blive bortvist fra den relevante eksamen og alle senere prøver det pågældende semester. I særligt grove gentagelsestilfælde risikerer man faktisk at blive bortvist fra universitetet for bestandigt, siger Anja Sandholt.
ASB har informeret bredt
Peder Østergaard forklarer, at Handelshøjskolen forsøger både at informere de studerende og underviserne om, hvad der er eksamenssnyd.
– Vi har efterhånden haft en del sager, og vi fortæller de studerende grundigt om både reglerne og konsekvenserne op til deres første eksaminer. Ingen på Handelshøjskolen kan efterhånden sige, at de ikke vidste, det var forkert, hvis de bliver fanget i snyderi.
Og netop det med at informere er også målet for det fælles AU-udvalg om eksamenssnyd, som Peder Østergaard er formand for. Udvalget skal hen over efteråret se på, hvad vi samlet kan skrive ned om eksamenssnyderi, og samtidig hjælpe de enkelte hovedområder og institutter med, hvordan de kan definere, hvad der er snyd på lige deres område.
For det behøver langt fra være ens, forklarer Peder Østergaard.
Snyd kan svinge
– På nogle uddannelser dikterer den faglige tradition, at alt, som man ikke selv har udtænkt eller forsket sig frem til, forsynes med en kildehenvisning. Mens der på andre fag, f.eks. hvor der bruges kendte matematiske formler til opgaveløsning, ikke er tradition for at sætte henvisning på, hvem der har udviklet formlen. Derfor kan der ikke umiddelbart gives én fælles opskrift for, hvad der er snyd, og hvad der er tilladt. Men om det er muligt at lave en fælles vejledning på tværs, er noget af det, vi skal se på i udvalget, siger Peder Østergaard, som samtidig har et godt råd til studerende, der er bange for at blive fanget i snydefælden.
– Spørg din underviser og dine instruktorer. De kender fagtraditionen på studiet og kan forklare præcist, hvad man må og ikke må, siger han.
