Sæt dig ind i, hvad eksamen egentlig tester, og hvad studiet prøver at lære dig. Sådan lyder rådet både fra en erfaren underviser og en tidligere AU-ansat, der har forsket i eksamen.

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

– Mit vigtigste råd er, at man som studerende skal sætte sig ind, hvad det er, man fra uddannelsens side gerne vil have frem til eksamen, og hvorfor der er valgt lige den eksamensform. Samtidig skal man også gøre det klart for sig selv, hvorfor man har valgt det pågældende studium, så man er helt klart motiveret til at lære de fag, man skal igennem.
Hanne Leth Andersen var i mange år leder af Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling (Humaniora og Teologi) . I dag er hun direktør for CBS Learning Lab, men hun er stadig klar til at give gode råd til AU-studerende, der snart skal op til det nervepirrende møde med det grønne bord.
– Man skal se eksamen som en hjælp til at lære og ikke som et ønske fra uddannelsesstedet om at plage livet af de studerende. Jeg ved godt, at det kan være svært, når man står midt i det, men hvis man kan få overbliksfornemmelsen over, hvad man egentlig skal kunne, så skaber det automatisk meget mere ro i maven.

Skal finde sin egen måde
I forhold til den praktiske forberedelse slår Lars Henrik Gam Madsen fast, at det er meget individuelt, hvordan de studerende går til eksamensopgaven. Han er lektor på Juridisk Institut, blev kåret til årets underviser i 2009 og 2010 på instituttet og underviser, med sine egne ord, i et fag, hvor det er helt umuligt at lære hele pensum udenad.   
– I mit fag tester vi forståelse og den praktiske anvendelse af paragrafferne. Andre eksaminer kan teste noget helt andet. Derfor bliver mit gode råd egentlig også, at man starter med at sætte sig ind i fagets krav, og hvad det skal bruges til. Samtidig skal man i løbet af studietiden gøre sig klart, hvordan man selv bedst læser til eksamen. Nogle kan nøjes med at læse pensum én gang, andre skal igennem to gange. Hvad der virker, er noget af det, man skal prøve af i de første studieår, siger han.

Se ud over faget
Lars Henrik Gam Madsen mener, at man som studerende skal prøve at se ud over bare den næste prøve.
– Jeg tror, at mange studerende bare fokuseret læser op til eksamen. Det, mener jeg rent faktisk, er lidt forfejlet. I stedet skal man fokusere på, hvad man skal lære af faget. For det kan godt være, at man kan huske hele pensum og få topkarakter, men hvis ikke det er forstået, så får man problemer, når man skal bygge ovenpå i de kommende studieår og ikke mindst bruge det i den virkelige verden, siger han.

Eksamen er for dig
Ifølge Hanne Leth Andersen skal man som studerende i eksamenssituationen sørge for at holde fast i, at eksamen handler om dig, og at du aktivt er den handlende i forhold til lærer og censor. Deres opgave er at få det bedste og det mest sande frem om dine evner og kompetencer.
– De studerende har en interesse i at få gode karakterer, og universitetet har en interesse i at skabe gode kandidater. Hvis man kan tænke eksamen som et fælles projekt – at du bliver klogere – som studerende og eksaminator arbejder sammen om, så gør det helt sikkert eksamen nemmere at komme igennem, siger hun.

Hanne Leth Andersens 10 gode råd til den studerende i forbindelse med mundtlig eksamen:

1. Sæt dig ind i, hvad du faktisk forventes at kunne: Det handler sjældent blot om pensum, men om, hvad man skal kunne med det.
2. Kend din formkurve: Læg en træningsstrategi, hvor du læser og øver roligt i perioden op til eksamen.
3. Læs stoffet for at forstå, ikke for at lære udenad.
4. Tænk på eksamensforberedelse og eksamen som en måde, du lærer noget på: Du er ikke offer, men omdrejningspunkt for ny viden og kunnen.
5. Arbejd med din formidling: Sørg for, at stemmeføring, taletempo, gestik og påklædning styrker budskabet og ikke forstyrrer eller overdøver det.
6. Varm op inden eksamen: Træn din stemme, stræk ud og slap af, så du føler dig fysisk tilpas. Det giver ro og selvtillid.
7. Tænk i pointer, ikke i stofafliring.
8. Tænk over din kommunikation med eksaminator og censor. Husk, at de stiller spørgsmål for at hjælpe dig til at leve op til målene.
9. Accepter din nervøsitet og kend dine reaktioner.
10. Tro på dig selv og på, at der er en mening med eksamen: viden, kunnen og retfærdig bedømmelse.

Hanne Leth Andersen var i mange år leder af Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling (Humaniora og Teologi). I dag er hun direktør for CBS Learning Lab.

En eksamen ad gangen

Marie Jensen og Meta Brødsted læser begge HA-almen på 4. semester og skal op til i alt 5 eksaminer på 17 dage

– Der er så få dage, at man simpelt hen løser de eksamensopgaver, der er stillet, og så læser det, man skal bruge for at gøre det. Men hvis man har lavet prøveopgaver i løbet af semesteret, så er man ret godt med, forklarer Marie Jensen.
De to piger skal op i i alt 5 fag, og Meta Brødsted forklarer, at hendes forberedelse afhænger af, om faget indeholder meget matematik eller er mere ”snakkeorienteret”, som hun kalder det.
– I de rent matematiske fag bruger jeg kun bogen, hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Men ellers kan jeg godt finde på at læse pensum igen, forklarer hun.
De to piger er dog ikke stressede over deres eksaminer – endnu.
– Det kommer på mandag. Eksaminerne ligger så tæt, at man lærer, at man ikke skal være stresset op til. Så må man til gengæld være det i de 14 dage, det står på, siger Marie Jensen.

Meget at huske

Saied Mehdizadeh, medicin 2. semester, læser op til anatomi

– I begyndelsen fik vi en eksamenslæsningsplan fra vores holdunderviser, og i den repeterer vi først alt pensum fra hele året, og senere, i de sidste tre uger, laver vi kun eksamensopgaver. Jeg tror, det er meget almindeligt at gøre det på den måde, siger Saied Mehdizadeh på en blanding af svensk og dansk.
Han forklarer, at der er meget at læse til anatomieksamen.
– Særligt nervernes anatomi finder jeg meget vanskelig. Det er i virkeligheden ikke vanskeligt. Der er bare meget at læse og huske til eksamen.
Saied Mehdizadeh læser primært op ved at bruge bogen og tage noter til den. Også selvom han ikke må have den med til eksamen.
– Jeg bruger i virkeligheden mest bøgerne og læser i dem. Jeg kigger ikke så meget i mine noter. Det er mere en metode til at huske. Når man også skriver i stedet for bare at læse, tror jeg, man kan huske mere, end hvis man bare sad med bogen alene.

 

Struktur på den endelige eksamen

Camilla Boesen skriver speciale på kunsthistorie og arkæologi Mads Laursen skriver speciale på statskundskab

Camilla Boesen og Mads Laursen er stamkunder på Statsbiblioteket.
Selvom kæresteparret skriver om vidt forskellige emner, så tager de sammen hver dag kl. 9 op på læsesalen for at arbejde med deres speciale. Og de bliver der til godt hen på eftermiddagen, forklarer Mads Laursen.
– Jeg er rigtig glad for at sidde her. Derhjemme skal man altid lige se fjernsyn eller ordne en masse andet, siger han.
– Og her er jo alt, hvad vi skal bruge. Der er internet og opslagsværker. Faste arbejdstider giver også mulighed for at have fri i weekenderne og om aftenen, så det er rigtig rart at have det struktureret, siger Camilla Boesen.
Hun forklarer, at specialeprocessen nødvendigvis må være anderledes end de sidste ugers ræs op imod en eksamen.
– Hvis du har en eksamen, der er overstået på en uge eller 14 dage, kan du bedre arbejde i døgndrift, og du bliver måske også nødt til det. Over seks måneder bliver du nødt til at have pauser for ikke at gå ned halvvejs, siger hun.

Mødes hver dag

Meike Bohn, Marie Andreassen og Camilla Grud. Alle psykologi på 2. semester, læser op til fysiologisk psykologi

– Vi læser selv, inden vi mødes. Eksamen er en multiple choice-test, og vi skal huske alle kranienerver og den slags udenad, så derfor tester vi hinanden og øver gennemgangen. Så aftaler vi, hvilke to-tre kapitler, vi skal læse til dagen efter, og så går vi hjem og læser igen. Vi kommer til at mødes hver dag i de 2-3 uger, der er til eksamen, forklarer Camilla Grud.
Pigerne er glade for muligheden for at sidde udenfor i det gode vejr.
– Det er faktisk første gang i dag, vi gør det. Men vi har også været til forelæsning i dag, og så trænger man til at få noget luft. Men det er da lidt nemmere at komme til at snakke om noget andet, når man sidder herude, siger Meike Bohn.