Hanne Lykke
Freelance-journalist
Kogt helt ned, så har Carsten Jensen brugt tre års forskning på at udrede, om borgerlige statsministre som eksempelvis tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var en hulemand eller en julemand. Resultatet kan læses i hans ph.d.-afhandling The Politics of Welfare Services.
– Hvis man er borgerlig, hvilke muligheder har man så for at gennemføre reformer i vestlige lande, hvor man traditionelt er af den opfattelse, at borgerlige er imod velfærd? Det er det billede, der er udgangspunkt for hulemanden. Julemandsbegrebet kommer til, fordi de borgerlige gerne vil kompensere for den gængse opfattelse og derfor iklæder sig julemandens kostume og deler gaver ud.
Giver det mening?
Det gør det for forsker Carsten Jensen, og Aarhus Universitets Forskningsfond har anerkendt hans lovende forskerevner med en pris på 50.000 kr.
– Lovende ung forsker. Han lader ordene stå i luften på sit lille kontor oppe under taget på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
– Det gik, siger han efter noget tid om ph.d.-afhandlingen. Det fornægter sig på ingen måde, at han er vestjyde.
– Jeg fandt allerede ud af under mit studium, at jeg brød mig rigtig meget om at forske. Når jeg reviderer mit forløb, tænker jeg, at det aldrig kunne have været anderledes.
Carsten Jensen understreger, at han er utrolig glad for prisen, men skjuler ikke, at for ham var processen at skrive en ph.d.-afhandling om velfærdstaten med fokus på velfærds-services en frygtelig gang rod, som heldigvis endte lykkeligt.
– Det lysnede for alvor det sidste halve år, inden jeg skulle aflevere afhandlingen. Der fik jeg samlet alle artiklerne, og sammenfatningen kom til mig. Det blev en rigtig god oplevelse at fortælle historien.
Forskning
For Carsten Jensen er forskning som en gåde, man skal være vågen for at få øje på og løse.
– Den vestlige velfærdsstat består af to dele: transferering, som er det, vi kalder overførselsindkomster, understøttelse, pensioner og efterløn, og serviceydelser, altså sundhed, børnepasning og uddannelse. Af en eller anden grund har der ikke været blik for serviceydelser i den internationale litteratur om velfærdsstaten. Den har kun beskæftiget sig med overførselsindkomster, konstaterer Carsten Jensen.
Med den ahaoplevelse blev kimen til hans ph.d.-afhandling lagt. Udfordringen har undervejs været, at mens det er enkelt at konstatere, at der er en mangel i litteraturen, er det straks vanskeligere at finde ud af, hvad man skal erstatte den med.
– I litteraturen har man ganske enkelt taget det for givet, at transferering er det samme som serviceydelser, siger Carsten Jensen og illustrerer det med en metafor:
– Min viden er som et glas, der bliver raget på gulvet og smadres. Hvad skal glasset erstattes med?, spørger han og fortsætter:
– Hvis de sædvanlige forklaringer ikke kan bruges, hvilke forklaringer skal man så sætte i stedet? Man kan ikke lime glasset sammen igen, man skal i stedet etablere ny viden.
Carsten Jensen har siden afleveringen af ph.d.afhandlingen gravet sig endnu dybere ind i sit stofområde og skrevet en række papers. Målet er at sammenfatte hans nuværende viden til en bog.
Sådan
– Mange af mine venner spørger, når jeg nu har modtaget en pris for min ph.d.-afhandling om velfærdstaten, om jeg så har opfundet den dybe tallerken? Jeg svarer dem: Måske en flad underkop.
Carsten Jensen slår en høj latter op og læner sig tilbage i stolen. Den knirker i hængslerne, hver gang han bevæger sig på den, men han hører det ikke længere. Han har siddet på den i et utal af timer og forsket.
I dag er han ansat som adjunkt og stortrives. Kombinationen af lige dele forskning og undervisning passer ham fortrinligt. På trods af hans vestjyske aner kommer de store superlativer frem om hans nuværende arbejdsliv.
– Jeg er en meget tilfreds mand, der får lov til at fordybe mig i lige netop mit område. Jeg er faktisk havnet i mit drømmejob og glæder mig hver dag til at cykle på arbejde.
Den gule Hoptimist, som står på hans skrivebord, nikker glad.
Carl Holst-Knudsen var en af drivkræfterne bag oprettelsen af Aarhus Universitet og i en årrække formand for foreningen ”Universitetsundervisningen i Jylland” (det dengang private Aarhus Universitet). Prisen blev indstiftet den 28. maj 1956 i anledning af Carl Holst-Knudsens 70-års dag og uddeles en gang om året. Sammen med anerkendelsen modtager hver af forskerne 100.000 kroner.
Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris blev indstiftet i anledning af universitetets 75-års jubilæum i 2003. Den uddeles årligt til nyuddannede ph.d.er fra forskellige af universitetets hovedområder. Prisen er på 50.000 kroner.
