Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sådan bliver du ph.d.-studerende

Hvis du gerne vil være ph.d.-studerende, skal du ikke vente på, at nogen opdager dig. Tag selv kontakt til forskningsmiljøet.


Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk


Tid til fordybelse. Udlandsophold. Sparring med de ypperste eksperter inden for dit felt. Startskuddet til en karriere som forsker. Og så får du tilmed løn undervejs. Lyder det tillokkende? Det er du ikke ene om at synes. Ph.d.-studiet er eftertragtet på langt de fleste fag. Adgangen til det forjættede ph.d.-land er forskellig fra hovedområde til hovedområde – alligevel er der nogle gode råd, som alle kan have glæde af. UNIvers har talt med en række ph.d.-skoleledere.

1. Tag kontakt til forskningsmiljøet
Professor Hans Henrik Edlund, ASB: ”Det en rigtig god idé selv at tage kontakt til de forskere og forskningsmiljøer, du finder interessante. På den måde kan du teste dine ideer og få sparring fra en forsker, inden du laver en projektbeskrivelse.”
Professor Mogens Nielsen, NAT: ”Du bør selv tage kontakt til flere af de grupper, der kunne være interessante for dit ph.d.-studium. Når du skal skrive en projektbeskrivelse, bør det også ske i samarbejde med en forsker. I den proces får de potentielle vejledere også en langt bedre mulighed for at vurdere dig.”

2. Find et godt projekt
Professor Mogens Nielsen, NAT: ”Jeg vil fraråde, at man sætter sig alene for at tænke tanker. Opsøg de videnskabelige miljøer og hør, hvilke muligheder der er. Tænk projektet i fællesskab med dem. Ph.d.-projektet er en fælles opgave mellem den studerende og forskerne.”
Lektor Bernard E. Jensen, DPU: ”Du bør kun skrive om et emne, som virkelig interesserer dig. Når du skal arbejde med et projekt i tre år, skal det være noget, du brænder for. Dernæst skal du spørge dig selv, hvad der allerede er lavet på feltet. Bedømmerne vil vurdere, om projektet tilføjer noget nyt og vigtigt i forhold til det, vi allerede ved.”

3. Få gode karakterer
Professor Hans Henrik Edlund, ASB: ”Karaktererne spiller en rolle i den samlede afvejning, for du er som regel i konkurrence med andre, når du søger. Projekter kan være nok så gode, men bedømmelsesudvalget skal også have en fornemmelse af, at vedkommende vil være i stand til at forske i tre år med et godt resultat.”
Professor Mogens Nielsen, NAT: ”Gode karakterer er vigtige. Samtidig skal du i din ansøgning også anføre alt det, der ellers er relevant. Det kan f.eks. være udlandsophold og erhvervserfaring. Alt, som antyder overskud, og viser, at du har de egenskaber, der skal til for at gennemføre uddannelsen.”

4. Få studiejob som instruktor eller videnskabelig assistent
Lektor Bernard E. Jensen, DPU: ”Via et studiejob på instituttet lærer du kulturen at kende, og du får en fornemmelse af, hvad der rører sig rent videnskabeligt.”
Professor Hans Henrik Edlund, ASB: ”Et studiejob er ikke i sig selv en adgangsbillet til et ph.d.-studium, men det vil højne kvaliteten af projektbeskrivelsen, hvis du f.eks. har undervist eller har været videnskabelig assistent inden for området.”