Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Talenter skal tidligt til Århus

Aarhus Universitet vil have nyslåede bachelorer i gang med en forskeruddannelse.


Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Jo før vi er på banen, jo lettere bliver det at få talenterne til Århus, lyder filosofien bag den nyeste variant af forskeruddannelsen. Derfor skal Aarhus Universitet i fremtiden give flere nyslåede bachelorer tilbud om at begynde på et femårigt ph.d.-forløb.
Det anbefaler den arbejdsgruppe, der i forbindelse med den faglige udviklingsproces på AU har arbejdet med talentudvikling. Gruppen mener, at en 3+5-model kan øge andelen af internationale ph.d.-studerende, fordi en tidlig rekruttering gør det lettere at profilere universitetet i konkurrencen med andre eliteuniversiteter.

Naturligt studieskift

3+5-modellen har siden 2007 været i brug på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
– Vi indførte den, fordi det både nationalt og internationalt er naturligt at skifte studiested efter enten bachelor- eller kandidatgraden, forklarer Lene Kjeldsteen, der er daglig leder af Aarhus Graduate School of Science (AGSoS).
Foreløbig har fakultetet optaget 30 studerende på 3+5-ordningen, og kun otte af dem er udlændinge. Derimod er der 94 udlændinge blandt de 207, der er begyndt på ph.d.-forløbet med en kandidatgrad i bagagen.
– Vi har ikke gjort noget for at få flere 3+5-studerende, fordi vi gerne vil have mere erfaring med at løfte opgaven professionelt. Men på sigt tror vi, at vi vil få de bedste forskertalenter hertil, fordi vi kan tilbyde et tidligt ph.d.-forløb, siger Lene Kjeldsteen.

Upassende hybrid

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet forudser lederen af fakultetets forskerskole, professor Per Baltzer Overgaard, at 3+5 relativt hurtigt bliver en mulighed på Økonomi.
– Det er bestemt en attraktiv model. 4+4-modellen havde en rolle at spille i en periode for at holde fast i de stærkeste af vores egne i konkurrencen med de private arbejdsgiveres lukrative tilbud, men nu mener jeg, det er en upassende hybrid. Den minder ikke om noget i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er enten 3+5 eller 5+3, og det går i retning af 3+5 inden for en lang række fagområder, siger Per Baltzer Overgaard.

Elite på Humaniora
Der er sikkert også en fremtid for 3+5-modellen på Det Humanistiske Fakultet, mener prodekan Johnny Laursen.
– Den har nogle åbenbare styrker i forhold til rekruttering. Men vi har brugt mange kræfter på at få 4+4 modellen indført, og den skal konsolideres, før vi begynder at tænke på en ny model, siger prodekanen. Han mener, Videnskabsministeriets elitemoduler kan bane vejen for 3+5-ordningen på humaniora.
– Vi vil søge om at få vores ph.d.-uddannelser på 4+4 og måske 3+5 godkendt som eliteuddannelse, siger han.

Skepsis på ASB
På Handelshøjskolen ASB er 5+3-ordningen langt den mest udbredte, og professor Hans Henrik Edlund tror ikke, der er mange bachelorer, som er parate til at gå ind i et femårigt forløb.
– Vores erfaring er, at lysten til at fordybe sig først kommer på kandidatuddannelsen, når de har overblik over, hvordan de kan bruge det, de har lært.
Omkring hver tredje ph.d.-studerende på ASB kommer fra udlandet, og en stor del af dem er kommet i gang med en forskeruddannelse efter at have taget en af ASB’s engelsksprogede kandidatuddannelser.
– Det er vores engelsksprogede kandidatuddannelser, som får talenterne til ASB, siger Hans Henrik Edlund.