Aarhus Universitets segl

Universiteter i chok

Regeringen har med sin spareplan for dansk økonomi rystet universitetssektoren. Føres planen ud i livet, skal der findes besparelser svarende til 376 årsværk i 2013.


Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

En lettere choktilstand præger universitetsledelserne landet over, efter at regeringens såkaldte genopretningsplan for dansk økonomi ser ud til at kræve besparelser på universiteterne på 2,3 mia. kroner i 2013. Det svarer til næsten 10 procent af universiteternes omsætning.
De foreløbige beregninger viser, at Aarhus Universitet vil blive ramt af besparelser på 18,6 mio. kroner i 2011, 115 mio. kroner i 2012 og 295 mio. kroner i 2013. Det svarer til 376 årsværk i 2013.
– Set i forhold til regeringens tidligere udmeldinger om, at viden er vejen til vækst, så er det helt urimeligt, at universitetssektoren nu skal holde for med en så omfattende besparelse, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Uafhængig af faglig udviklingsproces
Direktør for Aarhus Universitet Jørgen Jørgensen siger, at regeringen med spareplanen har kastet en bombe i universitetssektoren.
– Regeringen vil hente en uforholdsmæssig stor del af de foreslåede besparelser på 24 mia. kroner på universitetsområdet.
– Vil det betyde, at Aarhus Universitet ikke længere er et universitet i vækst?
– Det er for tidligt at sige. Der så mange ubekendte forudsætninger for, hvordan de enkelte finansieringskilder vil udvikle sig. Nogle indtægtskilder vil formentlig fortsat være i vækst, så jeg tror ikke, at opbremsningen i samfundsøkonomien vil slå igennem for fuld udstrækning på universitetet.
– Københavns Universitet er allerede ude og tale om store nedskæringer – blandt andet. i forhold til antallet af ph.d.-studerende. Vil det også komme på tale på AU?
– Nej, vi har ingen planer om lave drastiske indgreb i ph.d.-optaget på den her baggrund.
Jørgen Jørgensen afviser også, at regeringens forslag om besparelser vil påvirke den faglige udviklingsproces.
– Den proces handler om at sikre faglige gevinster, og den er startet længe før og helt uafhængigt af de økonomiske udmeldinger, der nu er kommet.
– Men er det ikke et problem, at udviklingsprocessen nu kommer til at køre sideløbende med en mulig sparerunde? Som medarbejder kunne man jo være bekymret for, om den faglige udviklingsproces nu bliver en kærkommen lejlighed til indføre besparelser og personalereduktioner.
– Jeg håber, medarbejderne vil kunne forstå, at den faglige udviklingsproces har sin egen selvstændige begrundelse og ikke har noget med sparerunder at gøre. Sådan var det før regeringens udspil, og sådan er det fortsat.

Regeringens kovending
Det er kun godt tre måneder siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde sin storstilede 10-punktsplan for, hvordan Danmark kommer bedst gennem den økonomiske krise. I den plan med titlen Danmark 2020 – Viden, Vækst, Velstand, Velfærd, havde universiteterne en central placering og blev endnu engang fremhævet som helt centrale for Danmarks vækst og velstand. Men nu skal universitetssektoren altså ifølge regeringens og Dansk Folkepartis udspil hjælpe med at lukke hullet i samfundsøkonomien ved at spare betydeligt mere i årene fremover sammenlignet med andre offentlige sektorer.