Toke Christensen, Shanghai
Freelancejournalist
Det ville nok have været en følelsesladet dag for Poul Bonde, hvis han havde haft tid til at være det. Men da UNIvers møder Poul Bonde ved Nordic Centres årlige studenterarrangement ”Meet The Students” ved Fudan University i Shanghai, har han hænderne fulde. Informationsfoldere om AU bliver delt ud i en lind strøm, mens han svarer på de mange spørgsmål fra de kinesiske studerende. Der er konstant aktivitet omkring Poul Bonde, og det er ikke let at få lavet et sammenhængende interview med ham, inden der kommer nye studerende til. Den smittende energi fra den 67-årige Senior Adviser får dem til på skift at grine og se eftertænksomme ud.
– Der har virkelig været gang i den hele dagen. Jeg har snakket ud i én køre fra klokken halv et til halv fire. Jeg troede, at jeg havde taget alt for mange publikationer med hjemmefra, men jeg er ved at løbe tør, siger Poul Bonde uden antydning af træthed i stemmen.
Med fra starten
Poul Bonde kan bryste sig af at være medstifter af Nordic Centre. Som den eneste tilstedeværende denne dag var han med, da Nordic Centre blev stiftet den 25. august 1995. Dengang var Nordic Centre blot tænkt som et sted, hvor enkeltforskere og ph.d.-studerende kunne have en platform i Kina, samt et sted for kursusaktiviteter af klassisk universitetskarakter. I dag, 15 år senere, har Nordic Centre udviklet sig til et betydningsfuldt dansk-kinesisk krydspunkt inden for både forskningssamarbejde og udvekslingsaftaler for studerende. Med 26 nordiske medlemsuniversiteter og -institutioner er det i dag et anerkendt forskningscenter, der jævnligt bliver besøgt af ministre og kommissioner. Kulminationen kom sidste uge, da Nordic Centre kunne præsentere sin egen selvstændige bygning ved Fudan University.
– Vi havde en idé om potentialet, da vi åbnede Nordic Centre, men at det er blevet den succes, det er i dag, synes jeg, er flot. Man bliver faktisk helt forpustet, når man læser årsrapporten og ser, hvad der kommer igennem centret, siger Poul Bonde, inden han må afbryde interviewet for at svare på flere spørgsmål fra de studerende. 10 minutter og mange uddelte AU-foldere senere vender han tilbage.
– Det må du undskylde, hvor kom vi fra, spørger han.
Hvad er det, de kinesiske studerende gerne vil vide om AU?
Jamen, de ved faktisk allerede meget om os, og de er udmærket klar over, at AU er med på listen over verdens 100 bedste universiteter. Det er omkostningsfuldt for en kineser at søge til udlandet og læse, så det kvalitetsstempel betyder meget for dem.
Hvad kigger du efter hos de kinesiske studerende?
Først og fremmest prøver jeg at finde ud af, om de har tænkt over, hvad de vil. Har de for eksempel tænkt over, hvad det indebærer af andre krav end bare at fortsætte et studium, når man laver et kulturelt brud? Det er meget vigtigt. Rent fagligt prøver jeg at få dem til at se deres eget fag i en anden sammenhæng og fortælle dem, at ting kan gøres på flere måder, og at man får et dynamisk forhold til sin uddannelse ved at studere i udlandet. I tidligere uddannelsestraditioner var det vigtigt, at man ikke stak af fra flokken, men globaliseringen de sidste 10-20 år har fuldstændig vendt op og ned på de traditioner, siger Poul Bonde, inden der igen er bud efter ham.
Et godt sted at slutte
Dagens arrangement er ved at være forbi. Lyden af borde, der bliver klappet sammen, spreder sig i salen, og folk begynder så småt at gå. Men ved AU’s stand er der et par studerende, der hænger ved. Engagementet lyser stadig ud af Poul Bonde, der ud over engelsk bruger både fagter og de fire ord, han kan på kinesisk til at fastholde deres interesse. Poul Bonde er på hjemmebane, og han er glad for at kunne slutte af netop ved Fudan University i Kina.
– Jeg har diskuteret med mit sekretariat derhjemme, hvordan jeg gerne ville slutte af på god facon. Jeg var med i tre store projekter. To EU-projekter i Granada og Bilbao og så det her på Fudan som det tredje. Jeg føler, at jeg siger pænt farvel til noget, som jeg har været med til at skabe, og jeg kan se, at det lever og har det godt, siger Poul Bonde. Øjnene bliver pludselig blanke, og det er som om, at det først nu går op for ham, at han er få minutter fra at have udført sin sidste opgave i udlandet. En kollega fra et af de andre nordiske universiteter kommer over for at trykke Poul Bonde i hånden. Hvad nu, når karrieren er slut, vil kollegaen vide.
– Jeg ved det faktisk ikke endnu. Men nogle konsulentopgaver kunne jeg sagtens forestille mig, for jeg kan jo nok ikke give helt slip, lyder svaret. Kollegaen går, men Poul Bonde bliver siddende lidt endnu. Som den sidste forlader han salen.
