Af Astrid Hellerup Madsen og Ida Hammerich Nielson
ahm@adm.au.dk / ihn@adm.au.dk
Foto: AU-foto og privat
Dorthe Kirkegaard Thomsen
Lektor ved Psykologisk Institut
Jeg bestod ikke min første forskningsmetoderapport på universitetet. Det er lidt sjovt at tænke på, for jeg er jo forsker i dag. Men da det skete, var det ikke sjovt. Jeg kunne ikke forstå det, og jeg syntes, det var meget ærgerligt. Jeg læste i England, og det var lidt anderledes end herhjemme. I løbet af et år skulle vi bestå to ud af tre forskningsmetoderapporter. Så da jeg dumpede den første, var der ekstra meget pres på de to sidste.
Karen Luise Knudsen
Lektor ved Geologisk Institut
Jeg skulle op i et af mine allerbedste fag, men jeg endte med at få min dårligste karakter på studiet. Jeg var meget nervøs, og den professor, jeg skulle til eksamen hos, var ikke så erfaren med nervøse studerende. Jeg skulle undersøge en bestemt blomst under en lup, men mine hænder rystede så meget, at jeg havde svært ved at se noget. Professorens kommentar var: ”Så se dog efter!” Det var en oplevelse, der gjorde stort indtryk på mig. Og det har lært mig, hvor vigtigt det er at kunne tackle en nervøs studerende i en eksamenssituation.
Christian Sonne
Dyrlæge, seniorforsker ved Afdeling for Arktisk Miljø, DMU
På dyrlægestudiets første to år skulle vi op i faget zoologi. Pensum løb op på ca. 30.000 sider, og derfor måtte der prioriteres. Fuglene og pattedyrene var lige i øjet, men alle de der små encellede organismer, man ikke kunne se med det blotte øje og nyde på vandre- og fisketurene, blev droppet.
Så kom eksamensdagen – og ak! Første spørgsmål gik på lappedykkeren, men andet spørgsmål gik på coccidier – en encellet tarmsnylter – i høns. Det var ikke godt.
Min plan blev at bruge fem minutter på at notere min viden ned om lappedykkeren og derefter bruge 25 minutter på styrketræning og armbøjninger i forberedelseslokalet. Oplevelsen var mærkelig, og forberedelsestiden virkede som en evighed, hvor desperationen langsomt bredte sig. Til gengæld var oplevelsen ved eksamensbordet positiv, og faget blev lige netop bestået.
Søren Hein Rasmussen
Lektor ved Institut for Historie og Områdestudier
Jeg har egentlig ikke haft nogle decideret slemme eksamensoplevelser. Men engang efter afleveringen af en eksamensopgave drak jeg mig fuld. Jeg gik hjem og begynde at stege spejlæg. Undervejs faldt jeg i søvn ind over komfuret, hvor min kæreste så senere vækkede mig. Det stank og var egentlig ret forskrækkende.
Nina Smith
Professor ved Institut for Økonomi
Jeg skulle engang til eksamen i faget mikro-økonomi. Jeg havde læst grundigt og var fuldstændig forberedt. Aftenen inden eksamen ringer en af mine studiekammerater og stiller mig et spørgsmål i faget økonometri. Det undrer jeg mig over, for vi skulle jo op i mikro-økonomi dagen efter. Det viser sig, at det er mig, der har set forkert på eksamensplanen. Så næste dag gik jeg op til eksamen i økonometri, som var et af de allerhårdeste fag på studiet, uden at have læst på det. Det er nok den eneste gang, jeg har været nervøs til en eksamen. Alligevel lykkedes det mig at få ni. Jeg har heldigvis altid været god til at gå til eksamen.
Hvordan er man god til at gå til eksamen?
Det er utrolig vigtigt at udstråle selvsikkerhed og komme godt i gang. Som eksaminator og censor har jeg set rigtig mange studerende, måske især piger, som har siddet på første række til alle forelæsningerne og sikkert kan stoffet fra ende til anden. Men når de kommer ind til eksamen, har de nærmest tabt på forhånd, fordi de udstråler, at de ikke helt kan finde ud af det. Og når de ikke tror, de kan, kan de heller ikke. På en måde er det dybt uretfærdigt, at andre kan gå ind og bluffe sig igennem eksamen, men livet handler også om at kunne sælge sig selv og komme ud over rampen.
Jørgen Friis Bak
Lic.scient., specialkonsulent i AU IT
Jeg er uddannet i eksperimentel fysik, og min nærmeste faglige baggrund for mit nuværende job er faktisk, at jeg havde datalogi 1 i tidernes morgen. Og jeg fik 6 i det fag. Det var en skriftlig eksamen, hvori der var en opgave, som jeg fuldstændig misforstod. Inde til eksamen troede jeg egentlig, jeg havde godt fat på det hele. Først efterfølgende fik jeg at vide, at det var gået helt galt.
Til den pågældende eksamen medbragte jeg i øvrigt en lille bibel, som jeg havde fået af nogle missionærer kort tid før. Og ud for de forskellige svar i opgaven lavede jeg for sjovs skyld små referencer til bibelcitater. Det morede eksaminator sig meget over, da han sad og rettede opgaven og samtidig slog op i Bibelen. Det var vist eneste gang, han måtte uden for standardlitteraturen. Lige præcis til den fuldstændig misforståede opgave valgte jeg at henvise til 1. Johannesbrev, kap.1, vers 4: "Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.” Eksaminator sagde, det var et opløftende element i den ellers totalt misforståede opgave.
Hans Hauge
Lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur
Jeg fik engang et femtal i en grammatikeksamen, men det var fordi, jeg ikke havde læst på stoffet. Det var ikke noget, der gik mig voldsomt på, for jeg vidste, jeg ville få en god karakter i noget andet, så det kunne trække op. Det handlede om gennemsnittet.
Hvordan husker du det at gå til eksamen?
Da jeg var studerende, var eksamen offentlig. Alle ens venner og studiekammerater var med som tilhørere, og det var en dejlig oplevelse. For det første blev man behandlet meget bedre, fordi der var publikum på. For det andet stod der 20 mennesker klar til at trøste, hvis det gik dårligt. Der var en solidaritet forbundet med, at alle hørte på hinanden. Jeg husker eksamen som en festdag med cigarer, blomster og champagne. Stemningen var munter. I dag er eksamen privatiseret og præget af dyb alvor og stor nervøsitet.
Louise Bøttcher
Adjunkt ved Institut for Læring, DPU
Det var sidste aften inden aflevering af en skriftlig ugeeksamen. Jeg manglede stadig en hel del, og mens jeg sad og skrev, gik strømmen i hele bydelen. Der var panik på, for jeg vidste ikke, hvor meget der var gået tabt. Heldigvis kunne jeg tage ud til en læsekammerat, der stadig havde strøm. Dengang var computere stationære, så jeg måtte tage en taxa med skærm, ledninger og så videre under armen og skrive videre der.
Ole Høiris
Docent ved Afdeling for Antropologi og Etnografi
Min første mundtlige eksamen var en meget mærkelig oplevelse. Egentlig skulle den bestå af to forskellige eksaminer, hvor vi skulle op i to emner lige efter hinanden. Men vi fik at vide noget tid i forvejen, at der kun ville blive én eksamen, så vi kunne nøjes med ét emne.
Vi var tre, der skulle op sammen, og da vi kom ud fra eksaminationen, var vi glade og fornøjede, og øllene blev hentet frem. Underviserne voterede i tre kvarter, så der blev sat nogle øl til livs, inden de kom ud til os. Men da de så endelig kom ud, havde de besluttet, at vi alligevel skulle op til den anden eksamen med det samme. Det var meget specielt, for vi havde jo nået at få en del øl indenbords.
Marie Vejrup
Adjunkt ved Afdeling for Religionsvidenskab
På første år var jeg til eksamen i en tekst fra Det Gamle Testamente, hvor der optræder to for mig fuldstændig obskure byer. Og så spørger eksaminator, hvor byerne ligger. Da tænkte jeg: ”Nu er det slut. Nu er jeg blevet fanget i noget, jeg virkelig ikke ved.” Jeg forsøger altid at snakke mig ud af tingene, men det går jo ikke, når det handler om geografi. Så jeg sagde i stedet: ”Det er usikkert, hvor byerne ligger.” Og det viste sig at være rigtigt, for der var mange forskellige teorier om, hvor de lå. Eksaminator troede altså, jeg havde orienteret mig i de arkæologiske teorier.
Hvad lærte den oplevelse dig?
Det viste sig senere, at spørgsmålet slet ikke var vigtigt. Som studerende tror man ofte, at man kan dumpe på alle spørgsmål, men sådan er det ikke. Eksaminator stiller mange spørgsmål med det ene formål at komme videre ind i emnet. Det er ikke knald eller fald ved hvert spørgsmål. Svære spørgsmål kan jo i øvrigt også være tegn på, at det går godt – at eksaminator vil have dig endnu højere op. Endelig viser min oplevelse, at man har lov til at være heldig.
