Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk
Anders Riisager begyndte egentlig med at læse idræt. Han har altid været meget interesseret i den menneskelige krop, og hvordan den fungerer – og han overvejede også, om han i stedet skulle læse medicin. Men han havde slet ikke lyst til at blive læge. Så han var i tvivl.
Ann-Kathrin Reuschlein var ikke i tvivl. Fra sin baggrund i Tyskland kendte hun den uddannelse, som Aarhus Universitet udbød for første gang for tre år siden: bachelor i molekylær medicin – og hun vidste, at det var den vej, hun ville.
Da Anders Riisager hørte om den nye mulighed for at blande fag fra medicin med fag fra kemi og biologi, var han heller ikke i tvivl længere.
– Den her uddannelse tager det bedste fra to uddannelser, medicin og molekylærbiologi – og den er en direkte vej til forskning. Du undgår selve behandlingen, altså den kliniske del, men går direkte til at undersøge, hvorfor folk bliver syge, forklarer Anders Riisager.
Han er i gang med at skrive de sidste afsnit i sin bacheloropgave, der blandt andet beskriver de forsøg, han har været med til i en forskningsgruppe, hvor de har reguleret gener i rottemuskler – i et forsøg på at høste viden, der gerne skulle munde ud i nye behandlinger af for eksempel kræft og muskelsvind.
Pionerånd nødvendig
Mens Anders Riisager har været med i en forskergruppe på Sundhedsvidenskab, har Ann-Kathrin Reuschlein valgt et samarbejde med Århus Kommunehospital. Hun er den eneste fra den første årgang af de nye bachelorer, der har valgt at kombinere uddannelsen med sygehusvæsenet, men hendes pionerarbejde har fået flere af de nye studerende til at vælge samme vej.
– Jeg fandt selv min eksterne vejleder på kommunehospitalet, og det har selvfølgelig skabt lidt ekstra arbejde for mig at være den første – for der var ingen erfaringer eller praksis omkring det. Men for mig var det meget vigtigt at få en vejleder, der har direkte erfaring med de sygdomme, jeg forsker i, så det har været sliddet værd, siger Ann-Kathrin Reuschlein.
Hun er formand for foreningen Molekylær Medicin, som de første bachelorstuderende skabte, da de fandt ud af, at de som studerende selv var nødt til at gøre en ekstra indsats for at få studierne til at fungere. De kunne ganske enkelt ikke nøjes med at passe studierne, for de to fakulteter var ikke vant til at have studerende, der krydser de traditionelle grænser. Og det skabte problemer.
– Vi har været prøvekaniner på den her uddannelse, og det har blandt andet betydet, at vi selv skulle tjekke en ekstra gang, om eksamenstilmeldingen fungerede (hvad den ikke gjorde), og tage initiativ til, at der på Sundhedsvidenskab overhovedet kom noget på nettet om vores uddannelse, fortæller Ann-Kathrin Reuschlein.
Begge er dog enige om, at det har været det ekstra arbejde værd, og de glæder sig til at fortsætte på kandidatuddannelsen efter sommerferien – som er lige om hjørnet.
Og til en fremtid med forskning, der krydser grænser.
