Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk

 

Spørgsmål:
Er uglen altid et symbol på klogskab?
Stine Ingemann Thomsen, Religionsvidenskab, 6. semester

 

Svar:
Jacob Bøggild, lektor, cand.mag.,
Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur,
Det Humanistiske Fakultet:

Ugler bliver ofte forbundet med klogskab. Den standardbetydning, vi tillægger uglen, er kulturelt betinget, og forbindelsen mellem uglen og klogskab går langt tilbage. Her er det til den græske og romerske mytologi, hvor Athene og Minerva var gudinder for videnskab og lærdom. Og derfor er den ugle, som ofte er afbilledet siddende på gudindens skulder, blevet et billede på det samme. Så når vi møder uglen i litteraturen, tolker vi den normalt som et symbol på klogskab.

 

Kan uglen betyde andet end klogskab?
Uglemotivet har også en anden side. Når vi siger ”der er ugler i mosen”, er det ikke Minervas ugle, der er på spil. Uglen er et natdyr, den har ikke en blød pels og store våde øjne som vores kæledyr, og dens tuden er uhyggelig i skumringstimen. Derfor knytter vi også en anden betydning til uglen: noget lyssky, ugennemskueligt eller ligefrem noget dæmonisk. Det ser vi mange eksempler på, blandt andet i tv-serien Twin Peaks, hvor replikken ”The owls are not what they seem” understreger stemningen af, at der foregår noget mystisk og uhyggeligt. Denne betydning kan også spores langt tilbage, for eksempel i Ofelias gådefulde replik i Hamlet: ”The owl was a bakers daughter”, som for de indforståede muligvis antyder, at hun er gravid med en vis prins.