Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Florida den 7. marts 2009. Omkring midnat samles en gruppe forventningsfulde forskere i et øde område nær kysten. De hyggesnakker, mens de holder øje med en stor raket, der står et par kilometer væk. Så sker det. En gigantisk eksplosion oplyser den lune forårsaften og presser raketten op i luften med høj fart. Med sig har den en satellit, der de kommende mange år skal vise os fjerne egne af universet. Blandt de begejstrede forskere på NASAs opsendelsessted står en lille flok forskere fra Aarhus Universitet, heriblandt lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi.
– Det var en fantastisk oplevelse at se raketten blive skudt af sted. Vi havde jo arbejdet på Kepler-satellitten i årevis, fortæller han.
Satellitten er programmeret til at tage billeder af fjerntliggende dele af Mælkevejen. Forståelsen af stjernerne er Århus-forskernes hovedindsats i det store Kepler-projekt, der ud over NASA involverer forskere fra hele verden. Forskere, der i juni måned mødtes på Aarhus Universitet til en stor konference for at diskutere de foreløbige resultater af Kepler-satellittens målinger.
Fokus på stjernerne
Kepler-satellitten har indtil videre lokaliseret 23 millioner stjerner. Heraf har forskerne fundet de 150.000, der minder mest om vores egen sol. Og der kredser masser af planeter rundt om dem, fortæller Hans Kjeldsen. Det kan man se ved at undersøge stjernernes lysstyrke på Kepler-satellittens billeder.
– Hvis en stjernes lysstyrke falder med jævne mellemrum, f.eks. en gang om måneden, kan det være en planet, der kommer ind og skygger for lyset, forklarer han.
Århus-forskernes hovedfokus ligger på stjernernes udvikling og i særlig grad de såkaldte stjerneskælv. Her er Kepler-satellittens opdagelser intet mindre end revolutionerende, fortæller Hans Kjeldsen.
– Jeg har arbejdet med stjerner i 20 år, men først nu kommer vi til præcist at forstå, hvad de består af, og hvordan de udvikler sig, siger Hans Kjeldsen.
Han er samtidig overbevist om, at forskerne igen bliver overraskede over naturens indretning. Deres ideer om universet bygger på deres forståelse af fysikken, men når videnskabsfolkene ser nye områder af verdensrummet, finder de ting, de slet ikke havde forestillet sig.
– Stjernerne udvikler sig anderledes, end vi troede, og der er planeter i baner, som vi slet ikke havde drømt om fandtes. Der findes meget ellipseformede baner og baner meget tæt på moderstjernen. Der findes gas-planeter, lava-planeter og klippe-planeter. Naturen er meget mere kompleks og variabel, end vi forestiller os, siger han.
Liv på andre planeter
Det helt store spørgsmål er, om der er liv på de nyopdagede planeter, der kredser rundt om stjernerne. Det kan Kepler-satellitten ikke give os svar på. Alligevel diskuterer forskerne flittigt muligheden for at finde liv i universet, og det amerikanske SETI Institute (Search for Extraterrestrial Intelligence) er også tilknyttet projektet. De er meget interesserede i at vide, hvor mange jordklodelignende planeter der findes i vores solsystem. Næste skridt bliver at rette teleskoper mod nogle af disse planeter.
– Livet er opstået på vores planet, fordi der er vand, kulstof og den rette temperatur. Hvis vi kan finde lignende planeter, vil det give os viden om vores egen oprindelse. Det vil også fortælle os noget om, hvor stabil jorden og dens økosystem er, siger Hans Kjeldsen.
Efter at have tilbragt et år i rummet har NASAs Kepler-satellit nu leveret de første resultater om stjerner og planeter i Mælkevejen. Resultaterne blev diskuteret på en stor konference om rumforskning på Aarhus Universitet den 14.-18. juni. I denne forbindelse besøgte en større gruppe NASA-forskere for første gang Danmark. Knap 400 forskere fra hele verden er involveret i Kepler-projektet. 150 af dem deltog i konferencen, der også bød på foredrag for offentligheden.
