Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Nye kornsorter, en lugtfjerner til gylle og behandling mod brystkræft. Det er blot nogle af de nye opfindelser, som Lars Skytte fra Technology Transfer Office (TTO) har mellem hænderne i disse dage. Hans job er at omsætte AU-forskeres gode ideer til salgbare produkter og hjælpe dem med at tage patent på dem. Forskerne kontakter selv TTO og fortæller om deres opfindelse. Herefter er det Lars Skytte og hans kollegers første opgave at lave en kommerciel vurdering af opfindelsen og vurdere, om den er patenterbar.
– Jeg ser bl.a. på, hvor opfindelsen kan anvendes, og hvor epokegørende den er. Hvis den vurdering er positiv, tager vi et skridt videre og støtter projektet, f.eks. med økonomiske midler til at lave yderligere forsøg. Vores vigtigste funktion er at få gjort opfindelsen moden til at blive brugt i en virksomhed, forklarer Lars Skytte, der er nyuddannet civilingeniør i teknologibaseret forretningsudvikling fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (AU-HIH).
– Det her er faktisk mit første rigtige job, selvom jeg under studierne arbejdede for en lang række virksomheder, herunder Bang & Olufsen, fortæller han, mens han viser rundt i TTO’s lokaler på Finlandsgade iført hvid, nystrøget skjorte og stort smil.
Kommerciel tankegang
TTO er sat i verden for at få forskernes ideer omsat til kommercielle produkter. Lars Skytte bruger ordet ”kommerciel” så mange gange og med så stor selvfølgelighed, at det nok vil give nervøse trækninger hos visse forskere.
– Det kan godt nogle gange være en udfordring at få forskerne med på den kommercielle tankegang. Hvis man har opfundet noget som forsker, har man lyst til at skrive en artikel i et videnskabeligt tidsskrift for at dele den spændende forskning med sine kolleger og resten af verden. Men hvis opfindelsen bliver mangfoldiggjort på den måde, kan man ikke tage patent på den, forklarer han.
En anden udfordring er at få virksomhederne til at indse, at de bør satse på ideerne fra Aarhus Universitet.
– Vi fanger ofte ideerne på et tidligt stadie, hvor forskerne f.eks. har vist noget i et reagensglas. Det er ikke altid, virksomhederne kan se ideen så tidligt, eller måske vurderer de, at den økonomiske risiko er for stor. Det kan godt være lidt frustrerende, hvis man synes, man har et super produkt, siger han.
Flere hovedområder velkomne
Indtil videre er det mest forskere inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab og jordbrugsvidenskab, der får deres opfindelser omsat til produkter via TTO. Lars Skytte fremhæver dog, at der i princippet ingen fagspecifikke grænser er for opfindelser.
– Vi vil rigtig gerne have fat i andre hovedområder, f.eks. humaniora. Det handler bare om at have en idé, der på en eller anden måde kan blive til noget, nogen kunne tænke sig at købe. Det kunne f.eks. være et computersystem, men man kan faktisk få patent på mange forskellige ting, siger Lars Skytte.
En gang imellem lander der en opfindelse på Lars Skyttes bord, som alle analyser viser, ikke har kommercielt potentiale. Her gælder det om at være ærlig over for forskeren og sige, at der ikke kan tages patent på den. Men det skal ikke tages som et nederlag, understreger Lars Skytte.
Vedkommendes forskning kan sagtens være spændende, og vi opfordrer altid folk til at arbejde videre med ideen. Det kunne jo være, de fandt en ny vinkel på det. Vi sørger altid for at klæde forskerne på og sende dem videre i deres arbejde, siger han
Technology Transfer Office (TTO) ved Aarhus Universitet har ansvar for at kommercialisere opfindelser fra ansatte på Aarhus Universitet og sygehusene i Region Midtjylland. Har du gjort en opfindelse i dit arbejde, kan TTO hjælpe din opfindelse på vej til markedet. Læs mere på www.au.dk/opfind eller mail TTO@au.dk.
Har du lyst til at fortælle om dit arbejde - eller kender du en TAP, vi bør skrive om, så skriv til univers@au.dk eller ring 6020 2626.
