Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tværfaglig forskning i hukommelse

Forskning i selvbiografisk hukommelse er et område i eksplosiv vækst. Og forskningen må nødvendigvis foregå på tværfaglige præmisser, hvis vi skal forstå et så komplekst emne som hukommelse, siger en af verdens førende hjerneforskere, der for nylig var i Århus.

Af Hans Plauborg 
hhp@adm.au.dk

Roberto Cabeza er en af de forskere i verden, der ved mest om, hvad der sker i hjernen, når vi bruger vores hukommelse. Han og hans hold på CabezaLab på Duke University i USA har kørt utallige personer gennem hjernescannere for at undersøge, hvordan de neurale netværk i den knap halvanden kilo tunge fedtmasse fungerer i forhold til menneskelig hukommelse. På den måde har den argentinskfødte hjerneforsker bl.a. fundet ud af, at ældre menneskers hjerne er bedre til at filtrere  ubehagelige, oplevelser, erfaringer og billeder end yngre menneskers hjerner. De lagrer sig simpelthen ikke i hukommelsen på samme måde som hos yngre mennesker.

Stor vækst i hukommelsesforskning
Midt i juni var Alberto Cabeza en af hovedtalerne ved en stor international konference på Aarhus Universitet, hvor eliten af forskere inden for området selvbiografisk hukommelsesforskning var samlet. Selvbiografisk hukommelse kan defineres som det neuro-kognitive system af hjerne og bevidsthed, der er aktivt, når vi i tankerne genkalder os vores personlige fortid. Og netop den forskning står med Center on Autobiographical Memory Research (CON AMORE) særdeles stærkt på Aarhus Universitet. Universitetet modtog i januar 42 millioner kroner af Danmarks Grundforskningsfond til forskning på området.
   – Alberto Cabeza, studiet af selvbiografisk hukommelse er et forskningsområde i eksplosiv vækst. Hvad er forklaringen?
   – Indtil for få år siden var der en vis modstand – i hvert fald blandt kliniske hjerneforskere – mod at forske i noget så komplekst og uhåndterligt som hukommelse. Men kombinationen af stadig bedre hjernescannere og fremvæksten af en meget bred forskningsinteresse i emnet har løftet området meget.
    En anden grund til væksten i hukommelsesforskningen er ifølge Cabeza dens mange praktiske implikationer f.eks. for forståelsen af Alzheimers sygdom og en lidelse som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Det er med andre ord et forskningsfelt, der berører både sociale og sundhedsmæssige problematikker, og derfor har forskningsområdet også lettere ved at skaffe finansiering end mange andre, mener Roberto Cabeza.

Nødvendigt med tværfaglighed
At forskning i selvbiografisk hukommelse i sandhed er en tværvidenskabelig aktivitet, var deltagerlisten på Århus-konferencen et klart vidnesbyrd om. Her var forskere med baggrund i så forskellige fag som psykologi, medicin, naturvidenskab, samfundsvidenskab og litteratur.
   – Det er noget af det mest spændende ved at være engageret i det her forskningsområde. Jeg er blevet overbevist om, at en tværfaglig tilgang er helt nødvendig for at blive klogere på et så mangefacetteret emne som menneskelig hukommelse, indrømmer Roberto Cabeza, der som hjerneforsker i flere år udelukkende studerede det, han kalder ”laboratoriehukommelse” – herunder den såkaldte procedurale hukommelse, som er den hukommelse, der er involveret, når vi gør bestemte ting. Selvbiografisk hukommelse handler derimod om, hvordan folk husker og genkalder sig den personlige fortid i den ”virkelige” verden, og vedrører dermed også vanskelige psykologiske og filosofiske begreber som ”identiteten” og ”selvet”. Og det er i virkeligheden den hukommelse, som er den mest interessante at forstå, mener han.

Selvet eksisterer
– Kan man som hjerneforsker med en naturvidenskabelig baggrund overhovedet forbinde noget med et så vagt begreb som det menneskelige selv?
   – Ja. Selvet er en konstruktion, vi bliver nødt til at forudsætte, selv om vi ikke helt ved, hvad det betyder. Vi kan ikke se selvet i en hjernescanner, men vi kan se, at der er områder i hjernen, som systematisk er aktiveret i bearbejdelse af information, som på en eller anden måde omfatter identitets- og selvopfattelsen. En af de store diskussioner inden for forskningen lige nu er, om der er ét system i hjernen for det menneskelige selv, eller om det giver mere mening af tale om flere systemer, siger Roberto Cabeza.
    Grundforskningscenteret CON AMORE på Aarhus Universitet er ifølge Cabeza det eneste sted i verden, hvor man har så stort fokus på den særlige selvbiografiske hukommelse.
   – Der er et unikt miljø her i Århus, og jeg ret sikker på, at der vil komme flere nye forskningsresultater herfra i løbet af de næste år, spår Roberto Cabeza.