Semesteret er slut, de sidste eksaminer er næsten afviklet, og for de fleste nærmer sommerferien sig med hastige, solbeskinnede sandal-stormskridt. Nogle har måske allerede ferieplanerne helt parat, mens andre endnu ikke har planlagt alle friugernes detaljer. Men hvad enten du leder efter et sted at tage hen eller bare gerne vil have tips til, hvad du skal se på det allerede planlagte feriemål, er der nu hjælp at hente.
UNIvers har spurgt ni AU-ansatte om deres favorit-attraktion og fået svar, der rækker fra Anholts ørken til Beijings kejserpalads.
Birte Poulsen er lektor i klassisk arkæologi og forsker i det antikke Rom:
– De fleste besøgende i Rom har set enestående antikke bygningsværker som Pantheon og Colosseum. Men nye seværdigheder kommer til, for eksempel de romerske patricierhuse udgravet under Palazzo Valentini midt i Rom. Da man opførte Palazzo Valentini i slutningen af 1500-tallet, lagde man fundamenterne ned i to store privathuse fra kejsertiden, og de er siden 2005 blevet udgravet og er nu tilgængelige i paladsets underjordiske kældre. Husene er luksuriøst udsmykkede og må givetvis have tilhørt familier af den romerske overklasse. Fundene er i sig selv fantastiske, men de italienske arkæologiske myndigheder har desuden brugt betragtelige ressourcer på en udstilling med brug af de nyeste former for multimedier, der genskaber rummene, så man rent faktisk fornemmer, at man bevæger sig rundt i de romerske huse. Et besøg under Palazzo Valentini giver ikke blot den besøgende et fantastisk indblik i, hvordan patricierfamilier boede i Roms centrum i den sene kejsertid – det giver også et glimrende indtryk af formidlingsmulighederne i 2012.
Læs mere på palazzovalentini.it
Adriënne Heijnen, der er Senior Research Policy Adviser ved AU Forskning og Talent, opfordrer Islandsrejsende til at besøge en endnu lidt overset attraktion:
– På havneområdet i Reykjavík ligger Harpa – Islands nye imponerede musikhus og konferencecenter skabt af Henning Larsens tegnestue. Det er ikke kun selve det visuelle udtryk med Ólafur Éliassons fantastisk facade, som gør byggeriet specielt, men, i lighed med andre seværdigheder i Island, er det især fortællingerne omkring det, der skaber værdi.
– Opførelsen begyndte i Islands vanvittige fremgangstid umiddelbart efter millenniumskiftet. Da økonomien senere brød sammen, var der megen debat om, hvorvidt staten skulle bruge mange millioner for at undgå, at den halvfærdige bygning skulle stå som et spøgelsesikon på Islands fald. Den blev bygget færdig, og nu betegner Financial Times den som symbolet på Islands succesfulde genopbygning efter krisen.
– For mig rummer bygningen de paradoksale modsætninger, der kendetegner landet, og som jeg elsker det for: blomstringstiden og kollapset; det indre kunstneriske og det kommercielle; den vilde, voldsomme, men intense, smukke natur; den hensynsløse entreprenørånd samt folkets kreativitet og vilje til at overleve.
Peter Wind, seniorbiolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og ansvarlig for den såkaldte ”rødliste”, der opgør den danske naturs artsrigdom, og hvor truede de enkelte arter er.
– En af Danmarks smukkeste og måske lidt oversete naturpletter er øen Anholt midt i Kattegat. Man kan ikke komme frem og tilbage på én dag med færgen, så hvis man vil besøge øen, kræver det en overnatning, og derfor er det nok et fåtal af danskere, der har været der. Det helt unikke ved Anholt er Ørkenen, som fylder 3/4 af hele øen. Bortset fra Råbjerg Mile er den det største ørkenområde i Nordeuropa og er langsomt dannet siden sidste istid i læ af den moræne-knold, der også udgør øens højeste punkt. Der går en række hjulspor igennem ørkenen, hvor man kan gå ud til øens østlige fyrtårn. Her er der udsigt over ”Totten”, der er et naturreservat, hvor man kan være heldig at se begge Danmarks sælarter, den grå sæl og den spættede sæl.
– Selvom der måske ikke er så mange, som besøger Anholt, så er der nogen, der har fået øjnene op for dens natur, for jeg har i foråret udbudt en naturtur til Anholt i august for Botanisk Forenings medlemmer, og den blev udsolgt i løbet af 36 timer. Det er ikke hver dag, det sker for den slags arrangementer.
Læs mere på anholt.dk
Økonomiprofessor Nabanita Datta Gupta, som selv stammer fra den vestbengalske hovedstad, der tidligere var kendt som Calcutta:
– Mange anser Kolkata for at være Indiens kulturelle hovedstad, og den har gennem årene fostret nogle af landets største tænkere og flere nobelprismodtagere som eksempelvis forfatteren Rabindranath Tagore og økonomen Amartya Sen. Den intellektuelle atmosfære præger især bybilledet ved Presidency University, som er et af de bedste universiteter i hele Indien. I området omkring universitetet og på College Street er der mange spændende boghandlere, og byen praler også meget af sin stærke teatertradition.
– Byens 15 millioner indbyggere er med til at give en følelse af, at man er i en storby med stor befolkningstæthed og masser af trafik, og i de senere år har en rivende økonomisk udvikling taget fat. Faktisk er Kolkata også et godt sted at tage hen for fodboldinteresserede, fordi fodbold, i lighed med Danmark, er meget populært i Vestbengalen modsat resten af Indien, hvor de er mere optagede af nationalsporten cricket.
Svend Erik Larsen, professor i litteraturhistorie:
Bastillepladsen i Paris er ikke kun fransk revolutionshistorie fra 1789 til 1968, larmende storbytrafik og caféliv. Man kan også få en tur på vandet eller i skoven. Bag operaen går man op på den smukke rødstensjernbanebro, Viaduc des Arts, der 1859-1969 i 2. sals højde førte et tog ud til Vincennesskoven. Midt i 1980’erne blev den lavet om til en ca. 5 km lang sti, Promenade Plantée, med træer, beplantning og små hvilesteder undervejs. Her kan man slentre med udsigt over byen fra en ny vinkel, mens byen stadig pulserer på boulevarderne langs ruten. Man kan også sejle fra Bastillepladsen - over for operaen går en flodbåd på Canal Saint Martin. På den driver man på et par timer gennem det gamle Paris og ender ude ved Parc de la Vilette. Her er der blandt andet eksperimentarium og et fantastisk musikmuseum.
For lektor i litteraturhistorie Tore Rye Andersen er Central Park et must, når han besøger New York:
– I Central Park i New York er der også en park i parken, The Ramble, hvor stierne snor sig så meget rundt om hinanden i et kuperet terræn, at man fuldstændig kan miste orientering og stedsans i mangfoldigheden af farvestrålende amerikanske planter og et rigt dyreliv. The Ramble er anlagt som en vild have og er nærmest det eneste sted i New York, hvor man kan færdes uden at møde andre mennesker. Parken kan være en befriende oplevelse, efter at man har stæset rundt i byens gitter af retvinklede gader.
The Ramble har også ry for at være et populært udflugtsmål for homoseksuelle på ”gay cruising” og bliver kaldt ground zero for outdoor gay sex, men jeg har nu aldrig stødt på den slags aktiviteter.
Irene Lundkvist-Houndoumadi er ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut og er græsk-dansk. Hun er opvokset i Grækenland i en forstad til Athen og flyttede til Danmark for at studere som 18-årig:
– Pelion er en lille halvø på det græske fastland, som byder på masser af smuk natur. Der er både grønne olivenlunde, virkeligt flotte strande og bjerge, hvor man kan stå på ski om vinteren. Jeg kan godt lide området, fordi det ikke er så turistet. Samtidig ligger der en masse små, hyggelige landsbyer i området, som har et traditionelt præg og minder mig om Grækenland, som det så ud lidt tilbage i tiden. Jeg kan især anbefale byerne Tsangarada, Vizitsa og Milies, hvor man alle steder kan få god, traditionel græsk mad. I den noget større by Volos kan man på spisestedet Tsipouradika smage tsipouro, der minder om ouzo og med fordel kan nydes sammen med grækernes svar på tapas, mezedes.
– Det er nok nemmest at tage til Pelion i bil, men jeg har også prøvet at sejle rundt langs Pelions kyst, og det var usædvanligt smukt, vi så blandt andet store tun og delfiner, som svømmede helt tæt på båden.
– Når man kommer til Beijing fremstår den som en moderne storby, hvor det traditionelle Kina alligevel stikker hovedet frem. Et besøg i Beijing bør også inkludere et besøg i den forbudte by, der er det gamle kejserlige palads fra 1400-tallet. De mange træbygninger kan virke lidt uoverskuelige og måske kedelige, når man kommer til den forbudte by som turist, men hvis man sørger for at booke en af de guidede ture, kommer paladset meget mere til live. Historien om, hvordan byggeriet var så dyrt, at det drev Kina på randen af bankerot, og hvordan stenpladerne til paladsets store trappe blev slæbt hundrede kilometer af 20.000 mand, er fascinerende. Over 1 million arbejdede på paladset over 15 år.
I det hele taget kan jeg anbefale, at man ikke rejser rundt i Kina på egen hånd, men hyrer lokale guider. Det er ikke fordi, landet er usikkert – det er nok mere sikkert end mange europæiske storbyer – men man får mere ud af oplevelsen med en guide.
Læs mere på dpm.org.cn
Thomas Schwarz Wentzer er lektor i filosofi, opvokset i Tyskland og har blandt andet læst på universitetet i Tübingen, der ligger tæt på Stuttgart i den sydlige del af landet:
– Da jeg læste i Sydtyskland, forelskede jeg mig i den smukke natur og de historiske bygninger, der præger landsdelen, og jeg vil klart anbefale alle, der skal videre sydpå til sommer, at tage et smut væk fra motorvejen og følge den såkaldte barok-rute i stedet for. Ruten strækker sig over 100 kilometer og slutter ved Bodensøen, og på vejen kører man forbi de skønneste barokslotte og kirker. Når man så kommer til Bodensøen, er det en helt særlig oplevelse at besøge pilgrimskirken Birnau, hvor man finder de flotteste freskomalerier fra barokken. Selve klosterkirken ligger cirka 100 meter fra søen, og når solen spejler sig i vandoverfladen – og Alperne rejser sig i horisonten – så er du bare solgt.