I denne måned er der gået 70 år, siden Højspændingslaboratoriet ved Aarhus Universitet blev indviet. Laboratoriet havde til huse i en bygning, som man i daglig tale kaldte Højspændingshallen.
Bygningen, der rummede Højspændingslaboratoriet og ses på dette foto fra 1953, eksisterer endnu, men blev i 1963-1964 bygget sammen med nordligste fløj i Aarhus Universitets første bygning fra 1933.
Da Fysisk Institut blev oprettet i 1933, udgjorde dette institut - ligesom det samtidig oprettede Kemisk Institut - en del af Det lægevidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Dets primære opgave var at levere undervisning til de grundlæggende medicinske fag.
Ved siden af forpligtelserne til at levere denne elementære undervisning i form af medico-fysiske øvelser og forelæsninger trivedes forskningsambitionerne imidlertid, og i kølvandet på Niels Bohrs forskning i København og udklækningen af kandidater derfra opbyggedes der med tiden i Aarhus et miljø af atomfysikere, som i væsentlig grad kom til at bestå af lige netop Niels Bohr-elever.
Den første af disse var Sven Werner (1898-1984), der blev ansat som professor i Fysik ved Aarhus Universitet i 1938 - efter at hans pludselig afdøde forgænger i embedet Erik Buch Andersen havde igangsat forskning i atomfysiske emner - og som straks for alvor satte gang i den atomfysiske forskning ved Aarhus Universitet og i forbindelse hermed fik skabt en positiv holdning til opførelsen af et højspændingslaboratorium ved Det fysiske Institut.
Desværre blev arbejdet i og med Højspændingslaboratoriet aldrig helt den succes, som man havde håbet på, og efter en snes år blev det nedlagt.
