29. august 1963 - i denne måned for 50 år siden - holdtes der rejsegilde på den træpavillon, som var under opførelse på Lille Barnow-grunden, og som skulle give faget Statskundskab et midlertidigt tag over hovedet. Bygningen fik snart kælenavnet "Statskassen", og da teologerne senere overtog den, blev den omdøbt til "Noahs Ark".
Poul Meyer og Erik Rasmussen havde været faget Statskundskabs professorer siden dets oprettelse i 1959, og Erling Hammershaimb var universitetets daværende rektor. C.F. Møller havde været universitetets arkitekt, siden han i 1931 sammen med Kay Fisker og Povl Stegmann vandt arkitektkonkutrrencen om den første universitetsbygning og en plan for den bygningsmæssige udvikling.