Mere om enkelte af herrerne på billedet:
Med arkitekt C.F. Møllers udpegning af stedet, hvor det første parkkollegium skulle opføres, var et betydeligt symbolsk skridt taget hen mod forsøget på at realiserie de forestillinger om universitetskollegier, der havde været rådende i den store universitetskommission, som afgav betænkning i 1925, samt hos et flertal af de lokale universitetsforkæmpere.
Det var universitetets fædre magtpåliggende, at der i Aarhus skulle søges realiseret et "kollegieuniversitet" - forstået på den måde, at udenbys studerende burde sikres et kollegieværelse ved universitetet og på den måde nyde godt af på samme tid den stedlige efors opsyn og det udviklende samvær med studerende fra andre fag.
Derfor sørgede Universitets-Samvirket for, at der allerede i september 1928 stod et kollegium klar til 27 udenbys mandlige studerende. Det var Marselisborg Studentergaard, som i 1941 blev omdannet til kvindekollegium og i 1946 afhændet til Forsvaret.
Fra 1935 og et kvart århundrede frem opførte Universitets-Samvirket for indsamlede midler i alt ni kollegiebygninger i Universitetsparken, men allerede i begyndelsen af 1950'erne måtte man erkende, at kun en fjerdedel af samtlige udenbys studerende kunne tilbydes et kollegieværelse ved universitetet. Det kan i den forbindelse nævnes, at en af de helt centrale figurer blandt universitetets grundlæggere - overlæge, dr.med. Victor Albeck - forestillede sig, at universitetet en gang i en fjern fremtid måske ville opnå at rumme en studenterbestand på ca. 1000 (der var færre end 200 studerende indskrevet, da Albeck døde i 1933).
Kollegierne i Universitetsparken er bygget i tre grupper med tre kollegiebygninger i hver. Til hver af grupperne hører en eforbolig. Eforen var en universitetsprofessor, som havde til opgave - med assistance fra portneren - at føre opsyn med kollegiernes beboere. Efor-institutionen blev afskaffet i 1970'erne. (Kort forinden var kønsseparationen på kollegiegangene blevet ophævet). Eforboligerne eksisterer endnu, men anvendes til andre formål.
Samtlige daværende fem kollegier blev i efteråret 1943 beslaglagt af tyskerne og indrettet til jysk hovedkvarter for Gestapo. De ca. 250 studerende, som boede der, blev indlogeret hos private rundt om i byen. 31. oktober 1944 foretog Royal Air Force - efter anmodning fra den jyske modstandsbevægelse - et præcisionsbombardement af hovedkvarteret, hvorved to af kollegiebygningerne blev lagt i grus. De blev genopbygget efter krigen.
