[Skrevet februar 2000] Se relieffet Om Karl Verner
Af Palle Lykke,
Universitetshistorisk Udvalg
I april 1946 skrev borgmester S. Unmack Larsen på byrådets vegne til Aarhus Universitet og meddelte, at man ønskede at hædre mindet om "den store Sprogforsker Karl Verner", der fødtes i Århus 100 år tidligere. Byrådet ville derfor afsætte et beløb på 5.000 kr. til et værelse i det kommende kollegium (Kollegium VI), og værelset skulle bære Karl Verners navn. Desuden skulle en gade opkaldes efter sprogforskeren, og endelig ville byrådet bevilge et beløb til opstilling af en buste eller opsætning af et relief af Karl Verner på Universitetet. Med hensyn til det sidste udbad man sig gerne nærmere forslag fra Universitetet.
Fra universitetsbestyrelsens side har man tilsyneladende straks henvendt sig til Universitetets arkitekt C.F. Møller (1898-1988) og bedt denne om en udtalelse. I hvert fald skrev Møller 13/6 1946 til Universitetet, og man ser af hans brev, hvordan han frygtede, at hans foreløbige hovedværk - den nye hovedbygning ved Ringgaden (indviet senere samme år) - skulle ende som et fastelavnsris, hvis man ikke tænkte sig om:
"Der vil sikkert i Aarenes Løb ofte fremkomme Ønske om at hædre en Videnskabsmand paa lignende maade, som Byen nu ønsker at hædre Karl Verner. Der kunde derfor være Anledning til at overveje, hvorvidt der i Universitetets Hovedbygning burde disponeres efter en samlet Plan i denne Forbindelse. Man vil maaske ellers have vanskeligt ved i Tidens Løb at undgaa at Hovedbygningen, hvad Udsmykningen angaar, faar samme karakter som et hjem efter en Sølvbryllupsfest med mange tilfældige gaver".
Situationen var jo nemlig den, at C.F. Møller allerede i forvejen havde strakt sig langt arkitektonisk for at imødekomme ønsker om en lidt rundere eller festligere byggestil i hovedbygningen og derfor til en vis grad havde tilført selve bygningen ornamentets karakter - i modsætning til de tidligere opførte universitetsbygninger, hvor arkitekten strengere havde holdt sig til en funktionalistisk kodeks. Møller ønskede tydeligt nok ikke korridorvæggene plastet til med alskens tilfældig "pynt" og foreslog derfor, at man fra Universitetets side overvejede at anlægge "en Mindevæg", fx i professorernes mødesal, hvor der efterhånden kunne opsættes relieffer, inskriptioner og lignende i forbindelse med videnskabmænd, som man ønskede at hædre. Og man kunne iflg. Møller fx begynde med et relief "i passende Størrelse" af Karl Verner.
Måske har Møller alligevel frygtet, at hans forslag om at stuve et evt. relief ind i et lokale, hvorfra det ikke ville kunne ses fra de stilrene korridorer, kunne opfattes som udtryk for forfængelighed og uvilje til samarbejde, så han skyndte sig at tilføje, at såfremt der skulle "fremkomme Ønske om at hædre en Mand paa mere øjensynlig Maade" kunne der jo anlægges "Hæderspladser" på hovedtrappens mure, hvor der på hver etage var en smuk plads til et relief.
Med håndskrift har en eller anden tilføjet på C.F. Møllers brev: "medaljen af Verner anbringes i Human[istisk] Aud[itorium] II", men helt sådan skulle det nu ikke gå.
10/10 samme år anbefalede Lærerforsamlingen i en skrivelse signeret af rektor Ad. Stender-Petersen, at man valgte et relief fremfor en buste, at relieffet opsattes i et af de humanistiske auditorier, og at dette auditorium skulle kaldes "Karl Verner Auditorium". Dette forslag var i overensstemmelse med en udtalelse fra Det Humanistsiske Fakultet, og det fremgår af et bevaret gennemslag, at universitetsbestyrelsen fremsendte forslaget til byrådet få dage senere.
Otte måneder senere fandt byrådet, at det var på tide, at Universitetet leverede en fyldigere redegørelse for Universitetets forestillinger. I hvert fald ligger der en lidt utålmodig skrivelse af 26/6 1947, hvori byrådet ønskede oplyst, om Universitetet mon havde truffet nærmere bestemmelse i sagen.
På baggrund af skrivelsen fra byrådet henvendte universitetsbestyrelsen sig til C.F. Møller, der i løbet af det næste par måneder foretog konkrete sonderinger, hvilket fremgår af hans brev af 26/8 1947 til universitetsbestyrelsens formand, landsretssagfører C. Holst-Knudsen (1886-1956).
Heri skrev Møller, at han efter samråd med professor Ad. Stender-Petersen, der var rektor, da sagen indledtes, ville foreslå et relief, og at det blev sat op "i det nordligste Auditorium paa 1. Sal i Hovedbygningen". Til udførelsen af arbejdet anbefalede Møller billedhuggeren Knud Nellemose, København. Nellemose (1908-1997) havde modtaget "forskellige Udmærkelser" og i øvrigt udført lignende arbejder "af portrætmæssig Karakter". Desuden havde Nellemose netop nu tid til at løse opgaven, skrev Møller og foreslog, at man inviterede kunstneren til Århus, så han kunne gøre sig bekendt med forholdene på stedet. Senere kunne man så på den baggrund præsentere et mere detaljeret forslag.
Lærerforsamlingen tilsluttede sig forslagene om såvel placering som kunstner i en skrivelse af 10/10 1947 (v/rektor Cai Holten) til universitetsbestyrelsen, der 20/1 1948 underrettede byrådet om sagens stilling og lovede at fremsende overslag vedrørende udgifter.
Efter at byrådet havde behandlet sagen på et møde i januar 1948, skrev borgmesteren tilbage og erklærede, at man var indforstået med forslaget, men understregede, at man ønskede et overslag forelagt byrådet, inden den endelige afgørelse blev truffet og sagen sat i værk.
Som læseren måske har bemærket, sneglede sagen sig af sted, og oplysningen om, at Knud Nellemose netop nu havde tid til at løse opgaven, var efterhånden et halvt år gammel og situationen en anden. I hvert fald skrev C.F. Møller 28/2 1948 til universitetsbestyrelsens formand og oplyste, at han desværre ikke kunne skaffe noget overslag over udgifterne ved opsætning af mindepladen før 1/5, idet Knud Nellemose havde begivet sig på en 3 måneders studierejse til Italien. Dog havde Møller skrevet til kunstnerens adresse i Italien og bedt ham tage kontakt.
Intet tyder dog på, at Nellemose og Møller kom i forbindelse med hinanden på det tidspunkt. I hvert fald lå sagen død frem til november 1948, hvor C.F. Møller skrev til Universitetet, at han i København havde haft et møde med Nellemose, der netop var vendt hjem fra Italien og nu havde god tid, og at de havde drøftet den økonomiske side af sagen. "Den samlede bekostning bliver kr. 9.300.-, heri iberegnet udgiften til den kgl. Porcelænsfabrik og opsætning på stedet." Relieffet ville blive ca. 100 x 100 cm, og det var tanken at udføre det "i polycromt, brændt ler og anbringe det indbygget i den gule murstensvæg i korridoren ud for humanistisk auditorium II".
Altså ikke længere bortgemt i et lokale, hvortil man kunne lukke døren, men ude i korridoren. Måske et krav fra kunstneren, måske fra Holst-Knudsen?
Universitetet oplyste 10 dage senere byrådet, hvad prisen ville blive, og modtog herfra svar af 20/12 1948, hvor det meddeltes, at byrådet kunne tiltræde, at universitesbestyrelsen modtog tilbudet fra Nellemose, men "under forudsætning af, at der mellem kommunen, Universitetet og kunstneren opnås enighed om relieffets motiv."
Til "Hr. billedhugger Knud Nellemose" afgik der 29/12 1948 en skrivelse fra universitetsbestyrelsen. (Måske var mellemmanden C.F. Møller syg eller bortrejst?) Heri anmodede lrs. Holst-Knudsen kunstneren om "et forslag til et motiv", idet han dog samtidig fandt en forhandling på stedet ønskelig, før man foretog sig videre. Åbenbart havde italiensfareren Nellemose endnu ikke besøgt Aarhus Universitet. Holst-Knudsen fandt det desuden passende at minde om, at "der i summen 9.300 kr. er iberegnet udgiften til den kgl. porcelænsfabrik og opsætning på stedet, hvilket sidste af universitetsarkitekt C.F. Møller er budgetteret til at andrage 500 kr."
Nytårsaftensdag afgik der svar fra Nellemose, Chr. Winthers Vej 17 i København, der takkede, gav Holst-Knudsen ret i alt, hvad denne havde skrevet, og spurgte, hvilken dag, der ville være mest passende til et besøg i Århus.
Af nogle notater nederst på Nellemoses brev fremgår, at Holst-Knudsen allerede 2/2 1949 havde haft en telefonisk konference med C.F. Møller om sagen, og at det nok var Møller og dekanen for Det Humanistiske Fakultet, der skulle forhandle med kunstneren.
Formentlig er Holst-Knudsen og arkitekt Møller ved samme lejlighed enedes om det hensigtsmæssige i at anmode Nellemose om at udfærdige en model af relieffet i ler. For da C.F. Møller halvandet år senere - 2/6 1950 - tilskrev universitetsbestyrelsen i sagen, indledte han - nu med ny retskrivning - således: "Efter bestyrelsens ønske har billedhuggeren Knud Nellemose udført et udkast i ler af sprogforskeren Karl Verner". Og videre: "Relieffet er tænkt opsat over døren til auditoriet på 2'sal i humanistisk fløj udført i størrelse ca 90 x 120 cm i polycromt stentøj (kgl. porcelænsfabrik)". I forhold til tidligere forestillinger er placeringen altså ændret, også etagemæssigt, og det samme gælder formatet. Møller skrev, at relieffet "formentlig" ville komme til at fremtræde smukt på den gule mur og ville kunne ses fra enden af den nord-syd gående korridor. Han anførte, at det var tanken at påtegne auditoriet "Karl Verner auditoriet" (tidligere havde der nu blot været talt om "Karl Verner Auditorium" (i ubestemt form).
Hvad angår den af Nellemose udfærdigede model, lod denne sig desværre kun vanskeligt transportere, hvorfor Møller henviste til et vedlagt fotografi, som desværre er blevet fjernet fra sagsakterne. Møller anbefalede på beggrund af fotografiet en forhåndsgodkendelse fra bestyrelsen - ikke blot af relieffet, men tillige af den nu påtænkte placering - og meddelte, at der forinden støbning af relieffet ville være mulighed for at bese modellen i kunstnerens atelier i København.
Fem dage senere skrev Holst-Knudsen til Møller og meddelte, at såvel bestyrelsen som borgmesteren havde godkendt forslagene (sidstnævnte naturligvis på vegne af byrådet, thi borgmesteren sad jo selv i det dengang selvejende universitets bestyrelse). Holst-Knudsen undlod ikke at minde Møller om, at man gik ud fra, at den samlede bekostning "iberegnet opsætning" ikke ville uverskride det allerede fastsatte beløb, kr. 9.300.
13/6 1950 fremsendte C.F. Møller et kontraktudkast til bestyrelsesformanden. Heraf fremgår, at relieffets mål nu var ca. 95 x 110 cm, "svarende til det af billedhuggeren allerede udførte modeludkast", og det præciseredes, at transport, forsikringer og øvrige biudgifter bekostedes af kunstneren. Som nævnt skulle denne modtage kr. 9.300 i alt, og af kontrakten fremgår, at første tredjedel heraf kunne udbetales ved arbejdets påbegyndelse, næste tredjedel når arbejdet var "halvt færdigt efter arkitektens skøn" og sidste tredjedel ved arbejdets kontraktmæssige aflevering. Kontrakten godkendtes og blev underskrevet af Holst-Knudsen 19/6 og af Nellemose 22/6. Sidstnævnte modtog derefter første rate af sit honorar.
3/1 1951 skrev Nellemose til Holst-Knudsen og oplyste "på given foranledning", at brændingen af relieffet på den kgl. porcelæsnsfabrik ville komme til at koste kr. 1700, og at opsætning ville koste 500 kr. Hans egentlige ærinde med skrivelsen var dog at udbede sig 2. rate af honoraret. C.F. Møller attesterede, at ydelsen var præsteret - altså var arbejdet "halvt færdigt" - og få dage senere skrev Holst-Knudsen til byrådet, gjorde rede for sagens stilling og udbad sig de 9.300 kr. til Knud Nellemose.
*
Af Aarhus Universitets årsberetning for 1951 fremgår, at relieffet i foråret 1951 blev opsat "over indgangen til det største humanistiske auditorium". Dette lå for enden af en syd-nord-gående gang, hvor institutterne for lingvistik, slavisk og germansk havde lokaler.
Ca. 1974 fulgte relieffet med Institut for Germansk Filologi til et lokale i nybyggeriet på Nordøstre Hjørne, og ved indgangen til år 2000 overflyttedes det til Nobelparken.
