Aarhus Universitets segl

Markering af 75-års dagen for luftangrebet på Gestapos hovedkvarter 31. oktober 1944

Det var en kreds af eksterne interessenter, der havde taget initiativ til at invitere til en markering af 75-års dagen for Royal Air Force-luftangrebet på Gestapos nørrejyske hovedkvarter i Kollegium 4 og 5 i Universitetsparken i Aarhus.

Aarhus Universitet tilsluttede sig arrangementet, som blev faciliteret af universitetet på forskellig vis, bl.a. ved at Frandsensalen blev stillet til rådighed, ved at der fra de universitetshistoriske samlinger var blevet fremhentet "museumsgenstande" fra luftangrebet (et bombestyr og en granatsplint) til fremvisning for deltagerne, og at en tovholder fra universitetet stod arrangørerne bi hele vejen gennem arrangementet.

Hertil kommer, at universitetets rektor tilsluttede sig den del af arrangementet, der med kransenedlæggelsen formede sig som en mindehøjtidelighed.

Tidligere markeringer af 31. oktober 1944

  • 1954 - (Prorektor Knud Illum ved krans) >
  • 2004 - (Udstilling i samarbejde med Besættelsesmuseet) >
  • 2014 - (Udstilling v/ Aarhus Universitet>