I maj 1934 lod stadsarkitekten i Aarhus en snes får fra Nymindegab indforskrive og placerede dem i den nyanlagte universitetspark. Aarhus Universitets første bygning, som græsset omkransede, var blevet indviet af Chr. X året forinden.

Hensigten med fårene var, at de skulle afgræsse parkarealet - fungere som græsslåmaskiner, så at sige - men der opstod en række problemer, som medførte, at de hurtigt kom væk igen.

Axel Voigt (1908-1997), mangeårig medarbejder ved Kemisk Institut og ansat på Aarhus Universitet allerede i efteråret 1933, har i et erindringsinterview i 1992 fortalt, at baggrunden for anskaffelsen af dyrene var, at man fra ansvarlig side havde været inspireret af praksis ved visse engelske universiteter, hvor fårebestande havde klaret afgræsningen af universitetsområderne.

Som det fremgår af det eksisterende billedmateriale, var fårene ikke tøjrede, og det er endnu ikke opklaret, hvordan man forhindrede dem i at løbe bort fra Universitetsparken. (På billedet herover kan man se, at der ikke er hegn ud mod vejkanten).

Axel Voigt nævnte tre grunde til, at fårene blev skaffet bort igen efter ret kort tid:

1. Fårene åd de spæde egevækster, som arkitekt C.F. Møller og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen egenhændigt havde sået ved at lægge agern i jorden året forinden. (Dette problem søgte man dog efterfølgende at eliminere ved at sætte pigtråd rundt om hvert eneste af de spæde egetræer).
2. Fårene forsamlede sig i læ ved et bestemt hjørne lige under det kemiske auditorium, og der stod de og brægede højlydt og vedvarende som en konstant kommentar til kemiprofessor Hakon Lunds forelæsninger.
3. En vædder gik til angreb på sit eget spejlbillede i et af bygningens store vinduespartier. (Herefter blev der sat et plankeværk op foran de vinduer, som nåede helt ned til jorden).

Hvad der blev dråben, som fik bægeret til at flyde over, vides ikke, men bort kom fårene.

Om de blev sendt retur til Nymindegab, eller om de blev afhændet til slagtehuset, må man formentlig i kommunens arkiv for at få opklaret.