(Scanning hos Universitetshistorisk Udvalg. Fotograf ukendt. Original i privateje).
Dr.med. Aage Nielsen kom som den første til at beklæde det professorat i kirurgi, som i 1939 blev oprettet ved Aarhus Universitet. Aage Nielsen havde på det tidspunkt været ansat som overkirurg ved Aarhus Kommunehospital i to år.
Aage Nielsen var blevet dr.med. i 1919 og havde fungeret som klinisk assistent ved Rigshospitalets afdeling D. Han havde været 1. kirurg ved Svendborg Amtssygehus og derpå 2. og senere 1. reservekirurg hos professor Vilhelm Schaldemose på Rigshospitalet. Fra 1924 fungerede han som overkirurg ved amtssygehuset i Skive, og tretten år senere blev han udnævnt til overkirurg ved Aarhus Kommunehospital, efter at hans forgænger Holger Strandgaard i 1936 var afgået ved døden, og i 1939 besatte han som nævnt stillingen som professor i kirurgi ved Aarhus Universitet.
Aage Nielsen er nævnt i flere af de erindringsinterviews, som Universitetshistorisk Udvalg har foretaget med tidligere studenter og lærere ved Aarhus Universitet, bl.a. nævnes han af fhv. provst Chr. Karstoft og professor em. i neurokirurgi Richard Malmros.
Fhv. provst Chr. Karstoft (f. 1923) var som stud.theol. en af de 250 kollegianere, som pludselig ikke havde noget sted at bo, da det tyske sikkerhedspoliti Gestapo inddrog kollegierne i Universitetsparken i 1943. Adskillige borgere i Århus - og ikke mindst naturligvis blandt universitetets venner - stillede imidlertid værelser til rådighed, så det lykkedes meget hurtigt at få alle kollegianerne genhuset. Karstoft fortalte i et erindringsinterview i 2004 om, hvordan han selv i den forbindelse var blevet indlogeret hos professor Aage Nielsen: "Det var en vidunderlig familie at bo hos; man fik næsten familiestatus i den tid, man skulle bo der, og det var for mit vedkommende over et år. Jeg fik et gavlværelse og spiste også sommetider med dernede. Det var i øvrigt et lægehjem, hvor der var bordbøn og aftensang - sommetider også med bøn".
Det var omkring dette tidspunkt, at Aage Nielsen holdt foredraget "Bemærkninger om religion og videnskab".
Professor i neurokirurgi, dr.med. Richard Malmros (1905-2000) udtalte i 1992 i et erindringsinterview givet til Universitetshistorisk Udvalg følgende om Aage Nielsen: "Det lå jo sådan, at Aage Nielsen - jeg ved ikke, om De har hørt om ham? - var en meget stærk mand. Han bestemte, da han kom til Århus, at han ville ikke bo i Finlandsgade 12, som han blev tilbudt, og hvor overlæge Rahlff havde boet, for det hus var for lille til Aage Nielsen! Så han fik lov til at bo inde i administrationsbygningen ud til Randersvej. Så opdagede han, at ved siden af [Finsensgade] nummer 12 lå den meget store trekantede grund, som tilhørte kommunen, foruden et gartneri, og så fordrede han bygget et stort hus til sig der. Og han fik så lov til at tegne huset, og så lånte ... det siges , at han lånte kommunen pengene til at bygge huset for, og så lejede han huset af kommunen for en betydeligt mindre end passende husleje, og samtidig fik han så forskellige faciliteter. Han fik en gartner, som kom og gjorde haven i stand forår og efterår, og han havde to telefoner, som hospitalet betalte." Da overlæge Malmros med familie "til meget rimelig husleje" selv senere flyttede ind i huset efter Aage Nielsens død, stilledes der pludselig ikke længere nogen gartner til disposition, og det skønnedes, at Malmros nok kunne klare sig med kun én telefon.
Se omtale i Studenterhåndbogen fra 1943.
Se overlæge, professor, dr.med. Bent Andersens nekrolog over Aage Nielsen.
