Det var under anvendelse af den internationale udgave af sit navn - Greta Hort - at den senere professor i engelsk ved Aarhus Universitet Grethe Hjort i 1947 udgav sit på engelsk affattede digt om Frederiksborg Slot. Udgivelsen blev forestået af Rud. Pallesen, Roskilde. Den lille bog er uhyre sjælden i danske offentlige biblioteker. Der synes kun at være registreret et enkelt eksemplar, nemlig i Det Kongelige Bibliotek. (Det viste eksemplar tilhører Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet).