Udsnit af artikel i Alt for Damerne 15. november 1960.
Artiklen gengives med venlig tilladelse 2006 fra Alt for Damernes redaktion.
Efter en karriere, der indtil da havde omfattet ansættelser ved Københavns Universitet, Cambridge og Women's College i Melbourne, Australien, samt et længere forskningsophold i Prag, blev Grethe Hjort i 1957 ansat som docent og året efter som professor i engelsk ved Aarhus Universitet. Hun var dermed Danmarks første kvindelige professor i engelsk, og hun var samtidig Aarhus Universitets anden kvindelige professor overhovedet.