Da Victor Albeck døde 25. januar 1933, blev han i dagbladenes nekrologer omtalt som "Aarhus-Universitetets Fader". Han havde da også været den centrale figur i kampen for at få det jyske universitet placeret i Århus, og han blev dets første formand. I anledning af 75-års dagen for Victor Albecks død lagde Aarhus Universitet blomster på hans grav, og i samme anledning oprettede Universitetshistorisk Udvalg Victor Albeck-Portalen, der samler det materiale om Albeck, som er tilgængeligt på udvalgets hjemmeside. Victor Albeck blev begravet mellem Fødselsanstalten i Jylland (nu Victor Albeck-Bygningen) og det kommende universitet. Han opnåede således ikke at opleve indvielsen af den første universitetsbygning i september 1933. Hans kollega, overlæge og senere professor Carl Krebs har fortalt, at Albeck ofte sagde til ham: ”Det går nok for mig som Moses, han fik kun lov til at skue ind i det forjættede land, men ikke at gå derhen over". (Foto Universitetshistorisk Udvalg 25. januar 2008).
(Foto Universitetshistorisk Udvalg 25. januar 2008).
Faktisk er der trykt en tekst på bukettens bånd. (Foto Universitetshistorisk Udvalg 25. januar 2008).