JOHANNES ØSTERGAARD PETERSEN

15.3. 1940 - 23.3. 1995

Johs. Østergaard Petersen døde kort tid efter sin 55 års fødselsdag og godt et halvt år efter at have fejret sit 25 års jubilæum ved Aarhus Universitet.

Johs. Østergaard Petersen var i en årrække medlem af det humanistiske fakultetsråd og i starten af 70'erne tillige medlem af universitetets konsistorium. Han var her med til at give indhold til det demokrati, som styrelsesloven indvarslede. Grundighed, analytisk klarhed og demokratisk engagement affødte respekt i vide kredse. Han var til sin død medlem af Det humanistiske Fakultetets repræsentantskab og spillede en afgørende rolle i udformningen af rammerne for dets virksomhed.

I alle årene virkede Johs. Østergaard Petersen i institutbestyrelse og studienævn ved Institut for Filosofi og spillede således en central rolle i dets udvikling til et stort og blomstrende institut. Han var en vigtig drivkraft i etableringen af den åbne universitets-undervisning i filosofi ved Aarhus Universitet.

Johs. Østergaard Petersen var et beskedent menneske, der kun nødigt bragte sig selv i første række, men alle, der har arbejdet sammen med ham, vil savne hans indsigt og støtte såvel ved varetagelsen af dagligdagens mindre iøjnefaldende opgaver som i diskussion og afklaring af principielle universitetspolitiske spørgsmål.

Johs. Østergaard Petersen havde sjældne pædagogiske evner. For ham var filosofi en livsform og den filosofiske samtale en del af hverdagen - lige så gerne med den førsteårsstuderende som med fagfæller. For mange studerende blev hans levende fremstilling af filosofihistorien en vej til at forstå filosofien som noget, der gennemtrænger vort liv og vort samfund. En omfattende samling upublicerede manuskripter og noter vil forhåbentlig også komme fremtidige studerende til gode.

I efteråret 94 havde Johs. Østergaard Petersen forskningssemester. Frigjort fra undervisningsmæssige og administrative forpligtelser, som han altid varetog med sjælden dygtighed og omhu, kastede han sig lidenskabeligt over de filosofiske spørgsmål om personlig identitet og personbegrebet, som havde optaget ham ubrudt siden studietiden. En alvorlig kræftsygdom satte en brat stopper for arbejdet med at samle og afrunde det store materiale, han havde. Trods fuldstændig klarhed over sygdommens alvor og uden at fortrænge smerten over det, han skulle miste, bevarede han livsvilje, glæde og munterhed til det sidste.

Mange vil beklage, at han ikke nåede at afslutte det årelange og originale arbejde med personbegrebet og det filosofiske spørgsmål om personlig identitet, men han har rundhåndet delt ideer og argumenter med så mange, at hans tanker på denne måde vil sætte spor i fremtidigt filosofisk arbejde.

Johs. Østergaard Petersen var et musisk menneske, der forbandt hjertevarme og tankens klarhed. Sådan vil han blive husket og savnet af studerende, kolleger og venner. Uffe Juul Jensen