KNUD AXEL LUNDBÆK

26.12.1912-23.3.1995

Professor, dr.med. Knud Lundbæk døde 23. marts 1995. Knud Lundbæk var en af de mest bemærkelsesværdige, alsidige begavelser inden for dansk lægevidenskab, kultur og sinologi i dette århundrede. Han blev 82 år og bevarede til sin død sin ubegribelige åndskraft og højt internationalt ansete evne til at producere topklasse videnskab.

Den første menneskealder var det inden for udforskningen af sukkersygen og dens senkomplikationer, hvor han skarpere og tidligere, end andre på internationalt plan, indså, at senkomplikationerne var en følge af de stofskiftemæssige forandringer, og ikke, som mange andre dengang troede, arveligt betingede.

Dette betød bl.a., at alle forstod, at senkomplikationerne ikke var uafvendelige, men kunne påvirkes af god kontrol og anden medicinsk behandling. Denne erkendelse dannede skole verden over og er grundstenen i nutidens sukkersygebehandling. Hans forskning dækkede både stofskifteændringerne ved sukkersygen og dens senfølger. Han definerede begreberne mikro- og makroangiopati, som siden anvendtes verden over; de to benævnelser dækker læsionerne i de små og store blodkar hos diabetikere, som er grundlaget for sukkersygens frygtede senfølger. Hans disputats (1943): "Undersøgelser af insulinets virkninger. Specielt på blodsukkeret og det respiratoriske stofskifte ved kulhydratrig og kulhydratfattig kost" omhandler emner, som også i dag er højaktuelle.

Knud Lundbæks Afdeling M på Aarhus Kommunehospital, hvor han var professor fra dens oprettelse i 1953 til sin afgang i 1979, var og er et internationalt centrum i diabetesforskning. Længe før det blev moderne at tale om samarbejde i forskningsgrupper og forskningsnetværk, opbyggede Knud Lundbæk sit forskningsteam med grundvidenskabeligt og klinisk engagement og med talrige internationale kontakter. I forskningsgruppen var han inspiratoren som med stringens, forbilledlig flid og store krav fik sine yngre medarbejdere til at yde deres allerbedste. Der er udgået et utal af disputatser fra afdelingen og udklækket en lang række overlæger, lektorer og professorer, som blev ansat landet over inden for flere specialer og i den biomedicinske forskning. Mange yngre og efterhånden ældre videnskabsmænd skylder Knud Lundbæk deres videnskabelige skoling og engagement, og for dansk sundhedsvidenskab blev han en foregangsmand. Hans betydning for Aarhus Universitets internationale anseelse har været uvurderlig.

Han hædredes med mange internationale og nationale anerkendelser, nogle eksempler er: Paul Langerhans Pris, Claude Bernard Prisen, British Diabetes Associations Banting Memorial Lecture, August Krogh Prisen, Hagedorn Prisen og Anders Jahre Prisen. Der er forlængst indstiftet en Knud Lundbæk Lecture Pris i Skandinavisk Selskab for Diabetesforskning. Han var medstifter af dette selskab og af Det Europæiske Selskab for Diabetesforskning midt i tresserne. Disse foreninger har begge uvurderlig betydning for diabetesforskningen.

Samtidig med sin store indsats inden for diabetologi, formåede Knud Lundbæk at vedligeholde sin virksomhed inden for kultur, kunst og sinologi. I 30'erne udgav Knud Lundbæk sammen med andre danske intellektuelle det surrealistiske tidsskrift Linien. I de efterfølgende år opbyggede han en uvurderlig bogsamling om den europæiske Kina-forskning, som blev foræret til Østasiatisk Institut, Aarhus Universitet, da han gik af som medicinsk professor. I en alder af 67 år startede han et nyt liv som sinolog, blev en skattet gæsteforsker ved Østasiatisk Institut, og opnåede en lignende international anerkendelse inden for dette område, som han havde i diabetologi. Han udgav omkring 40 afhandlinger, hvoraf 5 bøger specielt om europæiske sinologer i 17- og 18. hundredeårstallet, som er sprænglærde, men samtidigt spændende som "Rosens Navn". Han tilbragte måneder i Vatikanet og på universitetsbiblioteker i Paris, Glasgow og Petersborg (det sidste efter indtrængende korrespondancer ad de dengang svært tilgængelige kanaler), fordi det var der, hans historiske forgængere havde opholdt sig - eller det materiale, han havde opsporet, var havnet. Også inden for Kina-forskningen opnåede Knud Lundbæk en anerkendelse, der er meget få beskåret. En anmelder i et fornemt amerikansk litteraturtidsskrift skrev: "at denne gamle tidligere medicinske professor, som jo er enestående lærd på mange områder, har begået endnu en sensationelt begavet udgivelse".

En sprænglærd og medrivende polyhistor er død, men hans store indflydelse på næste generations videnskabsmænd lever videre. Johannes Jakobsen Hans Ørskov