Henningsen, i daglig omgang på afdelingen tiltalt og omtalt som P.H., var lægesøn fra Sdr. Bjert og student fra Kolding Gymnasium. Han fik medicinsk embedseksamen fra Aarhus Universitet og sin kliniske uddannelse inden for specialerne intern medicin og kardiologi på Gentofte Amtssygehus og Rigshospitalet. I 1972 vendte han tilbage til Jylland som overlæge ved kardiologisk afdeling, Århus Kommunehospital. Dette blev indledningen til en periode, hvor han var centralt placeret i den betydelige udvikling, som specialet gennemgik de følgende mange år. Henningsen forsvarede sin disputats om ilt- og kuldioxidtensionens betydning for hæmodynamik og metabolisme under ekstrakorporal cirkulation ved Københavns Universitet i 1973.
I 1988 udnævntes Henningsen til professor i kardiologi og intern medicin efter professor H. Gøtzsche's afgang. Sideløbende udførte han et stort arbejde som medlem af udvalg og råd ved Aarhus Universitet samt i Dansk Cardiologisk Selskab. Han blev tildelt Odd Fellow Ordenen's Forskerpris 1982 og Astra Gruppens Hæderspris 1989.
Afdelingen blev kun forundt en godt 3-årig periode med Henningsen som leder og professor. En fremadskridende neurologisk lidelse fik ham til at trække sig tilbage i starten af 1991. Typisk for hans natur og format erkendte han det uafvendelige, uden ydre beklagelser.
Henningsens personlighed var præget af stringens og logik, såvel i skrift som i tale var han en skarp debattør, og hans meninger havde vægt. Han havde en sjælden veludviklet evne til at se udviklingsmulighederne inden for det hjertemedicinske område. Som den første herhjemme så han det store potentiale i ultralydsundersøgelse af hjertet. Et tidligt arbejde om ekkokardiografisk diagnostik af myxom i venstre atrium fra 1966 vidner herom.
Henningsens hovedområde blev invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom. I 1976 indførte han den koronararteriografiske undersøgelse på Århus Kommunehospital. I 1984, for kun godt 10 år siden, udførte Henningsen den første perkutane transluminale koronarangioplastske behandling (PTCA) i Danmark. De første behandlinger måtte foretages under meget primitive teknologiske forhold. Da røntgenudstyret dengang ikke gav mulighed for at fastfryse koronarangiogrammerne, blev koronaranatomien optegnet på gennemlysningsskærmen ved hjælp af en steril spritpen, en procedure der til fulde viste hans kateterisationsmæssige formåen, vilje og mod over for nye udfordringer. Gennem et forbilledligt samarbejde med den hjertekirurgske afdeling etableredes og udbyggedes i disse år den invasive kardiologiske diagnostik og hjertekirurgske behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom ved Århus Kommunehospital/Skejby Sygehus.
Over for kolleger, yngre som ældre og afdelingens pesonale var Henningsen, trods en af og til afmålt og bestemt fremtoning, præget af stor loyalitet og åbenhed. Hans modtagelighed over for nye ideer og impulser var afgørende for etablering af afdelingens myokardiometaboliske forskningsenhed samt afdelingens stærkt accelererende ekkokardiografiske sektion.
Henningsen var dybt engageret i den nærmest eksplosive teknologiske udvikling, der har præget kardiologien de seneste år. Ved afdelingens udflytning fra Århus Kommunehospital til Skejby Sygehus stod Henningsen for planlægningen, herunder indkøb af udstyr til de kardiologiske laboratorier. Hans forudseenhed i denne sammenhæng er baggrund for afdelingens nuværende store kvalitative og kvantitative undersøgelses- og behandlingskapacitet.
I Henningsen's korte funktionsperiode som afdelingens leder, voksede det hjertemedicinske speciale eksponentielt fra at være en højspecialiseret niche forbeholdt de få, til et bredere tilbud om avanceret undersøgelse og behandling af en folkesygdom. Hans bidrag i denne sammenhæng har været meget væsentlig, også som læremester for den efterfølgende generation af kardiologer. Torsten Toftegaard Nielsen
![[Kolofon]](/uploads/www.au.dk/da/arsb1995.jpg)