Der var to glædelige nært forestående begivenheder, som hun desværre ikke nåede at opleve. Den ene var erhvervelsen af doktorgraden. Jeg ved, at hun næsten nåede at færdiggøre de sidste mere eller mindre formelle rettelser, man havde bedt hende foretage, så hun kunne indlevere sin disputats på ny ved Det humanistiske Fakultet. Den anden kunne have været udnævnelsen til professor ved Handelshøjskolen i København. Døden indhentede hende, før disse begivenheder indtraf.
Med Lones bortgang mistede hispanistikken i Danmark en yderst talentfuld forsker med en stor produktion bag sig. Hun var anerkendt og respekteret i brede kredse, både i Danmark og i udlandet, og vi ventede alle endnu mere fra hendes hånd som følge af de mange nye projekter, hun havde søsat.
På det menneskelige plan har vi, kolleger og studerende ved Romansk Institut, mistet et fint menneske: hjertevarm og generøs. I sin korte tid på instituttet bragte hun med sin charmerende, uhøjtidelige og umiddelbare væremåde et forfriskende pust af liv og inspiration. Med sin livsglæde og entusiasme var hun et af de mennesker, man kun kan forestille sig levende. Vi er mange, der kom til at holde meget af hende. Vi er mange, der vil savne hende længe.
Den smerte, vi føler ved hendes død, kan bedst udtrykkes med den peruvianske digter César Vallejos ord:
Æret være Lone Schack Rasmussens minde.
Claudio Bogantes