ARNE FOCK

13.12.1923-11.9.1997
I midten af 1970-erne var Aarhus Universitet en overgang i mediernes søgelys på grund af problemer med budgetter, regnskaber og lønudbetalinger. Med fhv. kontorchef Arne Focks ansættelse ved universitetet i efteråret 1976 kom den økonomiske forvaltning i gode – og faste – hænder. Det var derfor en velfungerende afdeling, han kunne aflevere til sin efterfølger, da han med udgangen af 1992 lod sig pensionere som 69-årig for at nyde sit otium. Det blev desværre alt for kort. Arne Fock døde den 11. september 1997 efter nogen tids sygdom.
Arne Fock var et begavet, flittigt og retfærdighedssøgende menneske, hvad der i besættelsestiden nemt kunne have stoppet en lovende karriere, før den overhovedet var begyndt. Han gik tidligt ind i modstandsarbejdet, men undslap heldigvis til Sverige, da jorden begyndte at brænde for meget under fødderne på ham herhjemme. Han kom tilbage med den danske brigade i sommeren 1945, og allerede i 1950 blev han statsvidenskabelig kandidat (cand.polit.) med 1. karakter fra Københavns Universitet. Umiddelbart herefter tog han ansættelse ved Statens Centrale Revision, som Rigsrevisionen hed dengang. Hér gjorde han tjeneste i 24 år, kun afbrudt af en periode på et par år i begyndelsen af 1960-erne, hvor han var udlånt til Atomenergikommissionens sekretariat. I 1976 var Arne Focks karriere i Rigsrevisionen allerede i god gænge. Han havde i flere år været kontorchef og betragtedes af foresatte og mange kolleger som en kommende afdelingschef. Alligevel meldte han sig af private grunde blandt ansøgerne, da Aarhus Universitet i begyndelsen af året opslog 4 kontorchefstillinger til besættelse ved administrationen. Årsagen til det massive stillingsopslag lå i en desværre noget forsinket accept i Undervisningsministeriet og Finansministeriet af, at der var behov for at styrke universitetets administrative potentiale, så der blev tilvejebragt bedre overensstemmelse mellem administrationens ydeevne – også på det ledelsesmæssige plan – og et meget betydeligt arbejdspres som følge af de hastigt voksende studentertal og gentagne styrelseslovreformer m.v.
Arne Focks ansættelse som chef for budgetkontoret viste sig snart at være en gevinst for universitetet – ikke mindst da hans område relativt hurtigt udvidedes til også at omfatte funktionen som chef for lederne af afdelingerne for regnskabs- og lønfunktionerne.
I sine godt 16 års virke som universitetets budgetchef opnåede Arne Fock en meget respekteret position både som chef og som rådgiver. Det er ikke for meget sagt, at hans udsagn i en række sammenhænge var "lov på universitetet". Ind imellem kunne han selvfølgelig virke streng, men han var retfærdig og villig til at lytte til gode argumenter. Han havde også selv ordet i sin magt, og hans stringente notater til blandt andet Konsistorium og dets budget- og forretningsudvalg var legendariske. Den autoritet, som Arne Fock besad såvel i natur som væremåde, medførte, at det ikke var enhver beskåret at komme nærmere ind på det varme og søgende menneske, som han også var. Blandt de få, som det lykkedes, var der vel endnu færre, som blev betroet indsigt i, at universitetets budgetchef også havde en poetisk åre, som under den rigtige indflydelse, henholdsvis inspiration, gav sig udslag i digte, som med rette blev fundet værdige til udgivelse.
Ved den stemningsfulde bisættelse i Tvilum Kirke den 20. september 1997 citerede præsten et af Arne Focks smukke og tankevækkende digte med titlen "Større Sandhed":

Når et kunstværks sandhed
har rørt ved mit hjerte
og næsten sat det i stå
fordres det af mig
at drømmen om sandere liv
virkeliggøres i mig.

Når jeg således er mest mig selv
brudt ned og åben
må jeg sige dig
hvem jeg er og kunne være.

---

Stig Møller