ANNA RUTHERFORD

27.11.1932 - 21.2.2001

Under et besøg i sommeren 1966 på sit gamle universitet i Melbourne overtalte daværende professor i engelsk litteratur på Aarhus Universitet Grethe Hjort en ung kandidat i musik og sport til at flytte til Århus for her som "indfødt lektor" at undervise i engelsk litteratur. Til at begynde med boede den australsk-fødte lektor i en ikke særlig varm kælderlejlighed i Åbyhøj, og hun, der havde elsket i strålende solskin at surfe på de meterhøje bølger ud for Queenslands kyst, sagde i dette efterår med Australiens samtidige sommer foran sit indre øje til en af sine studerende: "This is my first and last semester in this cold country". Hun fortsatte sin ansættelse i 29 år, indtil sygdom tvang hende til at gå på førtidspension den 31. januar 1996.

Fra første færd underviste Anna Rutherford ikke kun i britisk litteratur; hendes interesse rettede sig i stigende grad mod de litteraturer, der voksede frem i de lande, der hørte til det britiske Commonwealth. Allerede i 1971 arrangerede hun den første af en række internationale Commonwealth-konferencer på instituttet, og i 1972 startede hun med Engelsk Institut som udgivelsessted en halvårlig publikation med titlen Commonwealth Newsletter . I 1974 startede hun sammen med sin tidligere student og senere kollega Kirsten Holst Petersen sit eget forlag Dangaroo Press, som publicerede Commonwealth Newsletter under titlen Kunapipi , der i mange år var den bedste og mest ansete publikationsserie på området, samt en lang række monografier og artikelsamlinger alle med fokus på Commonwealth og senere "postkolonial" litteratur.

Anna Rutherford var en stærk og vidtfavnende kvinde, for hvem verden nærmest var for lille. Hun rejste meget, var en afholdt foredragsholder og deltog hvert år i en lang række internationale kongresser. Hun var gæstelærer bl.a. i Australien, i Belgien, i Indien - og hendes kolleger husker levende beretningen om hendes firehjulstrukne tur gennem Sahara på vej til et gæstesemester på universitetet i Zaria i Nigeria. Anna Rutherfords navn blev kendt i mange internationale gremier, der havde med Commonwealth/postkoloniale emner at gøre. Hvis ikke hun selv sad i bestyrelsen, så var hun da i hvert fald konsulent. Hun bidrog jævnligt til mange internationale tidsskrifter på området.

Gennem sin ihærdige indsats skaffede hun et antal værdifulde boggaver til instituttet, og hvad måske var endnu vigtigere, hun bragte et stort antal af Commonwealth/postkoloniale forfattere og kritikere til instituttet, hvorved hun inspirerede både kolleger, studenter og også byens almindelige borgere. Som hun sagde: "Jeg har sat Engelsk Institut på Aarhus Universitet på verdenskortet". Hun støttede spirende forfatter- og kunstnertalenter ved at publicere deres værker og ved at invitere dem til internationale fora.

Det var svært for hende at acceptere de begrænsninger, som følgerne af bl.a. en perforeret blindtarm pålagde hende, men hendes viljestyrke var ikke brudt. Som hun sagde ved sin afskedsreception på instituttet: "I will always fight back".

Anna Rutherford var en verdenskendt visionær primadonna, ikke uden de nykker, som hører en sådan status til.

Karl-Heinz Westarp