KARSTEN LAURSEN

3.8.1933 - 1.12.2000

Karsten Laursen var nationaløkonom med interesser, som spændte vidt. I sin ungdom vaklede han mellem studier i humaniora og økonomi, som han endte med at vælge, men stadig kombineret med stor interesse for litterære og filosofiske emner. Det forretningsmæssige lå ham heller ikke fjernt, hvilket resulterede i flere bestyrelsesposter, bl.a. som formand i J. Lauritzen-koncernen og for Cheminova Holding A/S.

Karsten Laursen blev født i Esbjerg i 1933 og var i 1950'erne blandt de økonomistuderende ved Aarhus Universitet, som var stærkt inspireret af professor Jørgen Pedersen og dermed af den såkaldte Århus-skoles tanker om samfundets indkomstdannelse, penge, løn og priser.

Karsten blev efter den økonomiske kandidateksamen ansat ved Økonomisk Institut. Ud over klassiske Århus-emner som finans- og pengepolitik samt indkomstpolitik beskæftigede Karsten sig indgående med internationale og især udviklingslandenes økonomiske problemer. Det førte til længerevarende ophold som økonomisk rådgiver, først i Colombia (1966-68) og senere i Marokko (1972-73). Også under sit ophold som økonomisk rådgiver ved Verdensbanken i Washington (1976-78) arbejdede han engageret med udviklingslandenes forhold. De udviklingsøkonomiske emner, som især havde hans interesse, var forholdet mellem udviklingslandenes som hovedregel dårligt udviklede landbrugssektorer og deres mere udviklede industrisektorer samt udviklingslandenes eksterne balanceproblemer skabt af spændet mellem deres opsparing og investering.

Karsten Laursen tiltrådte som professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet i 1973 og var dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1974-76. Han var medlem af Forskningsrådet for Udviklingsforskning 1980-86 og af Planlægningsrådet for Forskningen 1986-89.

I 1981 blev Karsten medlem af formandskabet og i 1983-85 formand for Det Økonomiske Råd. Karsten skrev siden om, hvorledes han og resten af formandskabet fik kritik for et kontroversielt forslag, helt i Århus-skolens tradition, om en strategisk nedskrivning af den danske krones internationale værdi i en situation med beskæftigelsesproblemer. Tidspunktet var 1982 i en inflationær situation lige efter et regeringsskifte, hvor den afgåede regering havde stået ved afgrundens rand i statsfinansiel og beskæftigelsesmæssig henseende. "På kort tid, og uden vi helt havde forstået det, var det, som vi troede var sund fornuft, blevet til kættersk tale," var Karstens senere kommentar. Med det anførte tog han også afstand fra en af Århus-skolens centrale forudsætninger, nemlig at lønnivauet på et givet tidspunkt var forudbestemt og dermed uafhængigt af aktuelle og forventede økonomiske forhold. En sådan praktisk måde at drage konklusioner på var karakteristisk for Karsten og helt i grundlæggeren Jørgen Pedersens og dennes efterfølger Jørgen Geltings ånd. Samtidig viste Karsten med sin konklusion overskuddet til at forkaste en næsten 50 år gammel og grundfæstet opfattelse hos mange Århus-økonomer.

Forholdsvis kort efter sin afgang som overvismand forlod Karsten Laursen i 1987 Aarhus Universitet for at tiltræde et professorat i international økonomi ved Handelshøjskolen i København, hvor han havde gavn af sit store internationale netværk. Efter en orlovsperiode på seks år, der især blev benyttet til bestyrelsesarbejde, vendte Karsten i 1997 tilbage til et af sine mange interessefelter, idet han tiltrådte et nyoprettet professorat i økonomisk filosofi igen ved Handelshøjskolen i København. Her udarbejdede han skrifter, velformulerede som altid om især forståelsesmæssige problemer ved opstillingen og fortolkningen af matematisk formulerede modeller til beskrivelse af økonomiske forhold. Han var i de senere år skeptisk over for anvendelse af matematisk-naturvidenskabelige metoder på samfundsvidenskabelige emner, da han anså dem for lovligt simple til dette formål.

I december 2000 valgte Karsten at gøre ende på sit liv. Vi er mange, der savner hans åbne væsen og hans viden om og engagement i internationale forhold.

Æret være hans minde.

Claus Vastrup