Holger Lycke Gad

25.1.1916-25.10.2003

Holger Gad indledte sin akademiske karriere, da han var 35 år. Før den tid arbejdede han dels i landbruget dels på Mejerikontoret i Aarhus. I sin ungdom var han elev på Rødding Højskole under Hans Lund. Den begavede dansk-sønderjyske landmandssøn blev cand.oecon. i 1951. I 1957 erhvervede han doktorgraden ved Økonomisk Institut, hvor han blev professor i 1962. Han var inden professoransættelsen blandt andet forsker ved Food Research Institute, Stanford University og ved Cowles Commission for Research in Economics.

Holger Gads bog om befolkningsforskydningen i dansk landbrug 1787-1950 fra 1956 og disputatsen om arbejdskraftproblemer i dansk landbrug året efter belyste bortvandringen fra landbruget og vandringen fra landdistrikterne til byerne. Han analyserede årsagerne til afvandringen og virkningerne heraf på landbrugets struktur og stilling i samfundet. Bøgerne var præget af Holger Gads indgående kendskab til landbrugsforhold og - med bedømmelsesudvalgets ordvalg - af originalitet og iderigdom. Dristigheden i talbehandlingen og de åbenbare, men i datiden politisk kontroversielle, konklusioner førte til kritik og polemik. I bakspejlet bekræftede udviklingen Holger Gads fremskrivninger og analyse. Holger Gad var i besiddelse af en god intuition og en evne til talmæssigt at underbygge denne. Jeg erindrer personligt universitetets prognoseudvalg, hvor Holger Gad foretog fremskrivninger og klart forudså den helt enorme ekspansion, universiteterne senere undergik.

Holger Gads forskningsmetode var, som han selv udtrykte, at “lade tallene tale”. Netop derved påvirkede hans analyser det omgivende samfund, f.eks. lovgivningen om landbrugets struktur. Hans analyse: “Landbrugets indtægter og udgifter” ændrede Det Statistiske Departements nationalregnskabsstatistik vedrørende landbruget. I forbindelse med denne analyse var jeg studentermedhjælp for Holger Gad, og det, der slog mig mest, var den hurtighed og virtuositet, hvormed han benyttede “svingeren”, datidens primitive regnemaskine, til at håndtere et stort talmateriale - en kunst nutidens datateknik har overflødiggjort.

Internationalt blev Holger Gads indsigt i landbrugsøkonomi og landbrugsforhold benyttet af blandt andet EU Kommissionen og EU Parlamentet, hvor han medvirkede som sagkyndig ekspert i forskellige udvalg.

I artikler og bøger - videnskabelige og mere populærvidenskabelige - har Holger Gad over årene belyst især landbrugets forhold og økonomi. Han deltog i oplysningsvirksomhed for landbrugets konsulenter og ledere og var en meget efterspurgt foredragsholder i disse kredse.

Holger Gads naturlige undervisningsområde blev samfundsbeskrivelsen. Han sammen­bandt i sine forelæsninger empiri og teori på en måde, mange af de studerende senere har fremhævet som vederkvægende i den økonomiske teoriindlærings ellers så abstrakte verden.

Holger Gad havde et positivt livssyn og var præget af sin opvækst i Sønderjylland i en stærkt dansksindet familie. Højskolen og ikke mindst historikeren Hans Lund (Askov og Rødding højskoler) prægede ham for livstid. Han opfattede - som Grundtvig efter at have oplevet Cambridge i England - universitetet som ikke blot en undervisningsanstalt eller specialiseret forskningsanstalt, men også som et sted for intellektuel samtale og debat mellem engagerede forskere og intellektuelle. Selv om Holger Gad led af en arvelig betinget tiltagende hørenedsættelse, var han altid parat til en god samtale om samfundsproblemer og økonomi. Han kunne overraske med en utraditionel, men ofte inspirerende, tilgangsvinkel til problemerne. Vi savnede derfor på instituttet Holger Gads positive måde at være på - han havde næsten altid en frisk blomst i knaphullet - da han, formentlig i erkendelsen af sit handicap, i de allersidste år valgte helt at koncentrere sig om sin familie og sit otium. Med Holger Gad er en inspirerende økonom, der virkelig forstod at “lade tallene tale”, gået bort.

Gunnar Thorlund Jepsen