Henrik Poulsen

 

27.9.1927-7.4.2003

 

Det var med stor sorg, at vi på Psykologisk Institut erfarede, at vores mangeårige gode kollega, dr.phil. Henrik Poulsen døde mandag den 7. april. Henrik Poulsen havde i flere år lidt af dårligt hjerte og sukkersyge, men havde det efter omstændighederne godt, da han pludselig døde i sit hjem af en blodprop. Han blev 75 år.

 

Henrik Poulsen har sat sit stærke præg på Psykologisk Institut, lige fra dets start i 1968 og til 1997, hvor han blev pensioneret som professor, en stilling han havde beklædt siden 1970. Også som emeritus fortsatte hans deltagelse i instituttets liv bl.a. som medlem af Forum for Antropologisk Psykologi og i ledelsen af Forum Teologi Psykologi.

 

Henrik Poulsen var en kæmpe i dansk psykologi. Hans faglige interesse var i egentligste forstand almenpsykologien, men omfattede hele kognitionspsykologien, følelsernes, motivernes og handlingslivets psykologi, den komparative psykologi, psykologiens historie og meget mere. Henriks videnskabelige produktion vidner om dette, bl.a. bøgerne ”Kognitiv struktur” (1972, disputats), ”Begreber og begrebsdannelse” (1973) og ”Conations” (1991). En særlig og dybfølt interesse for at forstå menneskelivets grundlæggende forudsætninger kom til udtryk i ”Guds kærlighed og menneskenes” (1993), der tog et tema op om forholdet mellem begreberne eros og agape, som havde optaget ham helt fra dengang, han læste jura (Henrik Poulsen blev cand.jur. i 1954 og mag.art. i psykologi i 1960).

 

Henrik Poulsens dybe indflydelse i dansk psykologi skyldes imidlertid ikke mindst hans enestående mundtlige formidling og hans mange upublicerede notater og overvejelser, som han gavmildt delte ud af. Utallige kolleger og studerende har i tidens løb nydt godt af Henrik Poulsens på en gang velfunderede og meget personlige, engagerede og nærværende fremstilling af Psykologiens historiske og aktuelle problemer. Henrik Poulsen formåede at gøre ethvert emne elementært spændende og var en meget afholdt underviser.

 

Det var med god grund, at hans kolleger både i anledning af hans 60-årsdag og hans 70-årsdag udgav skrifter tilegnet Henrik Poulsen, ”Essays in general psychology” (1989) og ”Erkendelse, stræben, følelse” (1997).

 

Henrik Poulsen tog også sin tørn som institutbestyrer, studienævnsformand og på andre tillidsposter på universitetet, altid samvittighedsfuldt og med stort overblik.

 

Vi, som var tæt på Henrik Poulsen i det daglige, nød ikke blot godt af hans videnskabelige pondus og vingefang i mange sammenhænge, fra frokostbordet til studiekredse og diverse ”fora”, men også af hans imponerende almene viden og klassiske dannelse. Henrik Poulsen kunne sin verdenshistorie og Danmarkshistorie ned til mindste anekdotiske detalje, altid fremstillet konkret og farverigt. Han kunne også berette medrivende fra sit eget usædvanlige liv, som barn i Rom og Shanghai og som kostskoledreng på Herlufsholm, fra sine studieår og fra tiden 1960-1968 på Militærpsykologisk Tjeneste, der nærmest fungerede som et miniuniversitet, og ifølge kolleger ofte med Henrik Poulsen i lærerrollen.

 

Det er et privilegium at have kendt Henrik Poulsen, og vi er mange, der vil savne ham.

 

Jens Mammen