Jørgen Nørgaard

15.12.1939-6.5.2003

Højesteretsdommer, dr.jur. h.c. Jørgen Nørgaard døde den 6. maj 2003. Jørgen Nørgaard var ansat ved Juridisk Institut fra 1967 til 1992, og alle, der har læst eller arbejdet ved instituttet i samme periode, har mange gode minder om ham som lærer og/eller kollega.

Jørgen Nørgaards juridiske virke kan kun betegnes som enestående. Han blev cand.jur. med udmærkelse i 1967 og ansat ved universitetet med det samme, ligesom han straks blev engageret som rådgiver for Århus Retshjælp. Sideløbende arbejdede han i 1967-68 som halvdags advokatfuldmægtig. I 1973 blev Jørgen Nørgaard daglig leder af Århus Retshjælp, og i 1974 blev han – som 34-årig – udnævnt til professor ved Aarhus Universitet.

Jørgen Nørgaards evner som underviser og forfatter er legendariske. Han var en meget stor pædagog, og hans forelæsninger var altid præget af en klar og stringent opbygning, mesterlig sprogfornemmelse og tydelig diktion, suveræn beherskelse af tempo og rytme, grundig gennemgang af de vanskeligste spørgsmål og – sidst, men ikke mindst – en skarp og åndfuld humoristisk sans. Jørgen Nørgaards pædagogiske evner fornægtede sig heller ikke, når han virkede som forfatter. Artiklen var uden tvivl hans foretrukne form, og de bedste af hans artikler er ganske enkelt uovertrufne: de er ikke skrevet bedre, og de kan ikke skrives bedre. Flere af de mange lærebøger, han var initiativtager og medforfatter til, er stadig i brug ved instituttet: ”Aftaler og mellemmænd”, ”Lærebog i erstatningsret”, ”Lærebog i dansk og international køberet” og ”Selskabsformerne”.

I 1992 blev Jørgen Nørgaard – som den første ”udefra”, d.v.s. uden forudgående karriere i justitsministeriet eller hos domstolene – hentet til Højesteret som dommer. Efter Jørgen Nørgaards fire fremragende prøvevoteringer udbrød en højesteretsdommer: ”Jeg havde nok hørt, at han var god, men jeg vidste ikke, at han var så god”.

Efter udnævnelsen til højesteretsdommer havde det i og for sig været naturligt, hvis Jørgen Nørgaard havde valgt at koncentrere sig om sit nye, tunge og ansvarsfulde hverv og havde opgivet eller nedprioriteret forbindelsen til Juridisk Institut og Aarhus Universitet. Det gjorde han imidlertid ikke – han fortsatte som vejleder og som eksaminator igennem flere år, og senere virkede han som censor, herunder i det såkaldte ”flyvende censorkorps”, og som medlem af disputats- og professorbedømmelsesudvalg.

I det hele taget har Jørgen Nørgaard igennem sit liv og sit juridiske virke overkommet det utrolige. Blandt meget andet har han været medredaktør af Ugeskriftets litterære afdeling, hovedredaktør på Karnovs Lovsamling, medlem af Konkurrenceankenævnet, formand for Forsikringsrådet og for Det Finansielle Virksomhedsråd, formand for Pressenævnet og direktør for Den Suhrske Stiftelse. Han var i meget høj kurs som voldgiftsdommer, hvor advokaterne i mangt en sag ikke kunne enes om noget som helst, bortset fra at Jørgen Nørgaard skulle være opmand. Han har virket som foredragsholder i en lang, lang række sammenhænge – en af de sidste gange var på Det Nordiske Juristmøde i Helsinki august 2002.

Som menneske kunne Jørgen Nørgaard måske virke lidt reserveret til at begynde med, men kom man lidt nærmere ind på livet af ham, opdagede man de mange, mange fine karaktertræk, som kendetegnede ham: venlighed, hensynsfuldhed, hjælpsomhed, beskedenhed, omsorgsfuldhed og en god portion humoristisk sans. Han var en stor menneskekender og et stort menneske. Den måde, hvorpå han holdt modet oppe hos sig selv og sine nærmeste under sin svære sygdom, er også et vidnesbyrd om hans enestående kvaliteter som menneske.

Vi er mange, der vil savne ham. Vore tanker går til Irene og familien.

Æret være Jørgen Nørgaards minde.

Torsten Iversen