Aarhus Universitets segl

NEKROLOGER 2005

 

Indholdsfortegnelse
Forrige afsnit
Næste afsnit

[Kolofon]

 

Palle Schelde Andersen, 1940‑2005

14.02.1940 – 13.04.2005

Palle Schelde Andersen, cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1966, døde i foråret 2005 i Basel.

Palle Schelde indledte sin faglige karriere som universitetsansat, først ved Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, dernæst i USA og senere i en årrække igen som lektor ved Institut for Økonomi; hans glæde ved og p ædagogiske evne i undervisning var velkendt og højt værdsat blandt de studerende.

Imidlertid valgte Palle Schelde i 1974 at omlægge sit karriereforløb, idet han modtog en udnævnelse som økonomisk analytiker, først ved OECD i Paris og senere ved BIS (Bank for International Settlements) i 1982. I disse funktioner udbyggede han sin legendariske viden om faktuelle internationale økonomiske forhold, på globalt plan. Afbrudt af et to‑å rigt ophold i Australien, først ved University of Sidney og senere Reserve Bank of Australia som forskningschef fortsatte han sin funktion ved BIS, indtil han kun et par måneder før sin død efter reglerne måtte lade sig pensionere.

I det  professionelle arbejde var der store faglige udfordringer, som han mødte med dyb indsigt, store analytiske evner og en helt usædvanlig flid. Til trods for sine krævende opgaver overkom Palle Schelde også at publicere en lang række videnskabelige artikler,  såvel i internationale tidsskrifter som i memoer, læst og værdsat i vide faglige kredse. Hans videnskabelige produktion tog altid udgangspunkt i konkrete, makroøkonomiske problemstillinger og hans analytiske bidrag til løsning heraf var stedse baseret på den nyeste faglitteratur af relevans for emnet.

Palle Schelde ville imidlertid ‑ sine krævende opgaver til trods ‑ gerne genoptage sin undervisningsvirksomhed ‑ på deltidsbasis; det var derfor med stor glæde, at Institut for Økonomi i 1998 med baggrund i en yderst positiv, ordinær professorbedømmelse ved et internationalt sammensat udvalg kunne knytte ham til sig som adjungeret professor for en 5‑årig periode. Glæden var ikke mindre hos de mange studerende, der nød godt af at kunne trække på hans enorme viden og analytiske evne ‑ eller hos de mange kolleger, der aldrig forgæves spurgte ham til råds.

Ligeså beskeden og elskværdig, som han var i sin fremtræden, ligeså kompromisløs var han, n år det drejede sig om faglig kvalitet.

Til trods for en yderst asketisk levemåde og en usædvanlig grad af sportsudøvelse svækkedes helbredet det sidste par år af hans liv; det lod han sig ikke hæmme af i udførelsen af sine opgaver. Men pludselig døde han, den 13. april 2005.

Ebbe Yndgaard