Det transhumanistiske budskab er grundlæggende pessimistisk, selv om det gerne vil fremstå optimistisk, mener teologen George Pattison, der er professor ved Oxford University og adjungeret professor ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet .
Forestillingen om at forbedre mennesket gennem teknologien kan dateres til 1627. Det år udkom den engelske filosof Francis Bacons bog New Atlantis – en såkaldt tekno-utopi om mennesker på øen Bensalem, der bruger “moderne” teknologi i menneskehedens og samfundets tjeneste.
Bensalems indbyggere ønsker blandt andet med teknologiens hjælp at forlænge livet, genskabe ungdommen, forbedre sanserne, øge evnen til at tåle smerte, forbedre intellektuelle evner, skabe nye arter, nye madvarer, nye typer klæder osv. osv.
Det nye hos Francis Bacon er, at det er teknologien, der skal stå for forbedringerne af mennesket og samfundet. Ikke filosofisk oplysning, ikke politiske reformer og ikke religionen, som traditionelt har haft rollen som forandrings- og forbedringsværktøjet i menneskets historie, men derimod videnskaben og teknologien.
Bacons utopi blev ikke uden videre skudt ned af de religiøse lærde i samtiden.
– For mange britiske teologer i det 17. århundrede var videnskabens og teknologiens udvikling tæt forbundet med en religiøst motiveret forhåbning om at genskabe menneskets tilstand før syndefaldet. Adam blev anset for at være prototypen på det ideelle og “naturlige” menneske, og hvis videnskaben kunne være med til at genskabe dette ideelle “adam’ske” menneske, var den videnskabelige bestræbelse ifølge en udbredt teologisk opfattelse værdifuld, siger Oxford-professoren George Pattison, der er tilknyttet Aarhus Universitet, og som i flere år har beskæftiget sig med forholdet mellem religion og videnskab – et arbejde, der bl.a. har resulteret i bogen Thinking about God in an Age of Technology.
I juni var George Pattison i Århus i forbindelse med Forum Teologi Naturvidenskabs seminar “Ved jorden at blive”. Her talte han blandt andet om, hvorvidt de transhumanistiske ideer om at udnytte teknologien til at forbedre mennesket er i modstrid med religionen og de kristne værdier.
– Det er et fundamentalt resultat af troen på skabelsen i såvel kristendommen, jødedommen som islam, at det skabte er godt. I skabelsesberetningen i Første Mosebog står der flere gange “og Gud så, at det var godt”. Det betyder, at uanset hvilke problemer og lidelser der måtte komme til os, er den grundlæggende struktur i vores liv på jorden god. Transhumanismen vil have os til at tænke modsat. Den vil have os til at bekræfte, at det skabte ikke er godt. I transhumanismen ligger en forestilling om, at man kan redde mennesket ved at få det til at opgive nogle af de forudsætninger og egenskaber, vi anser for allermest menneskelige. Det er da et pessimistisk budskab, synes jeg.
– Betyder det, at vi ud fra en kristen opfattelse ikke må ændre på og forbedre det skabte? I så fald er det vel kun gået ned ad bakke lige siden skabelsen.
– I nogle kristne traditioner har man en meget fastlåst opfattelse af den menneskelige essens. Den blev etableret, da Gud skabte mennesket i sit eget billede, og der må ikke røres ved den. I andre traditioner er der en langt mere åben holdning til at bruge teknologi til at ændre på vores liv. Her er det en del af det at blive menneske, at vi lærer at leve med og kreativt udnytte teknologiens muligheder. Mennesket er et hav af åbne muligheder og ikke et væsen med en bestemt gudsskabt essens, som skal realiseres. Jeg har bestemt mest sympati for at se mennesket som et hav af åbne muligheder, så i den forstand er jeg ikke så uenig med det transhumanistiske argument, siger George Pattison.
De kristne doktriner kan ifølge George Pattison ikke bruges som argument mod menneskets stræben efter at forandre og forbedre sig selv og sine omgivelser via teknologien. Og kristendommen “kræver” heller ikke, at vi forbyder alle forbedringer af mennesket.
– Hvad er en forbedring? Transhumanisterne kan altid med rette sige, at det at drikke en kop kaffe også tæller som en forbedring under visse omstændigheder. Hvis vi en dag kan afskaffe cancer via genterapi, vil ingen være i tvivl om, at vi skulle gøre det.
– Så hvad er problemet?
Problemet med de forbedringer, transhumanisterne taler for, er, at det er helt vilkårligt og underargumenteret, hvilke goder der ville komme ud af dem for mennesket og for samfundet. Der er demokratiske og retfærdighedsmæssige overvejelser, som man ikke gør sig, og det er slet ikke oplagt, hvorfor det skulle være et gode, at vi blev dobbelt så gamle eller dobbelt så gode til at huske. Jeg kan frygte, at vores nuværende konstante udvidelse af terapeutiske og sygdomsforebyggende forbedringer af mennesket en dag vil vippe balancen, så vi alle helt uden at tænke over det går ind for deciderede transhumanistiske forbedringer.
