Aarhus Universitets segl

Fysikken har førsteprioritet

Jeffrey Hangst har altid været fysiker. Allerede som barn blev han opfordret til at studere fysik, og i dag kan han slet ikke lade være. Hans forskning er anerkendt over hele verden, og gennembruddet kom i 2002, da det lykkedes ham og hans forskergruppe som de første at danne større mængder af antibrint. Denne forskning er siden blevet bedre kendt fra Dan Browns bestseller ”Engle og dæmoner”.


Af Gitte Bindzus Knudsen

gbk@adm.au.dk

Han er tavs, når man spørger om hans IQ. Men kigger man på hans bedrifter og hans CV, er der ingen tvivl om, at der bag de daggamle skægstubbe gemmer sig en hjerne blandt de allerbedste.
Jeffrey Hangst er fysiker, og det har han været nærmest altid. Han er født og opvokset i USA og var dreng, da Neil Armstrongs månelanding gav et lille skridt for mennesket, men et stort for menneskeheden.
For USA var det en tid med håb og drømme, og dengang prioriterede de amerikanske skoler at lære eleverne om rumprogrammet, videnskab og teknik.
– Den kolde krig gjorde, at hvis man havde evnerne, blev man skubbet i den retning og opfordret til at studere naturvidenskab eller blive ingeniør, fortæller Jeffrey Hangst.
Evnerne havde han, og interessen for de allermindste og allerstørste ting i universet var der også. I skolen fik han ene topkarakterer, og hans forberedende prøve til universitetet sikrede ham en plads direkte ind på et af verdens mest ansete universiteter, Massachusetts Institute of Technology (MIT).
– MIT er et af de steder, der rent faktisk kan leve op til sit rygte. Det er meget hårdt og svært at gennemføre. Det var en stor oplevelse, men det var også et helvede, fortæller han om sin tid på universitetet og understreger stilfærdigt, at man kun søger ind på MIT, hvis man virkelig har evnerne til at blive optaget. Og til trods for det optager skolen kun omkring 15 procent af alle ansøgere.

Antistof
MIT’s motto er det latinske ”Mens et Manus”, der betyder ”Mind and Hand” eller ”Intelligens og Hånd”. Dette motto stemmer på mange måder godt overens med, hvad Jeffrey Hangst beskæftiger sig med i dag. Inden for hans forskningsområde er det ikke nok at være logisk intelligent, man skal også være kreativ.
– Vores forskning handler meget om, at man skal kunne komme med ideer til, hvordan vi løser problemerne, og der skal man kunne se på dem fra en kreativ vinkel. Det er vigtigt, at man kan skifte mellem den praktiske og den abstrakte verden.
Jeffrey Hangst forsker i antistof. Modsat almindeligt stof, der er opbygget af partikler som protoner, neutroner og elektroner, er antistof opbygget af antipartikler. Antistof er således et spejlbillede af et almindeligt stof.
Den amerikanske fysiker kom til Aarhus Universitet første gang i 1990 og blev fastansat i 1993 efter at have mødt den daværende professor på Institut for Fysik og Astronomi, Ove Poulsen, på en konference. Ove Poulsen overbeviste ham om, at han skulle komme til Danmark, da man her var ved at opbygge noget inden for det felt, som Jeffrey Hangst vidste noget om.
I dag tilbringer han det meste af sin tid i et område omkranset af sneklædte bjerge på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. CERN (Centre Européen pour la Recherche Nucléaire) er Europas centrum for partikelfysik, og her leder Jeffrey Hangst forskergruppen ALPHA, som forsker i at fastholde antibrint.

Engle og dæmoner
I disse dage er der dog ikke meget tid til arbejde. Ligesom de øvrige antistof-forskere skal han stå til rådighed for pressen i forbindelse med mediedagene på filmen Engle og dæmoner, der afholdes på CERN.
I filmen og bogen af samme navn har en fysiker ved CERN formået at danne antibrint, nøjagtig som det også lykkedes for Jeffrey Hangst og gruppen ATHENA i 2002. I Engle og dæmoner har fysikeren dog også været i stand til at fastholde antibrint, hvilket er det, Hangsts nye forskergruppe ALPHA arbejder på nu.
– Jeg synes, bogen er god, men videnskaben i bogen er noget lort. En af de største fejl i Dan Browns bog er, at én eller to personer kan gøre det alene. Det er slet ikke realistisk. Vi var omkring 40 mennesker om det, da det lykkedes for os, og jeg og en anden kunne overhovedet ikke have gjort det selv, forklarer Jeffrey Hangst og fortsætter:
– Det er selvfølgelig sjovt, at Dan Brown skriver en bog om det, jeg arbejder med, og det er da altid et godt samtaleemne, hvis man sidder ved siden af en i flyet, der læser bogen. Det er faktisk sket flere gange, og så kan jeg sige, at det er vores forskning, han skriver om.

Værre end Coca-Cola og Pepsi
Fra sin plads i ALPHA-laboratoriet skæver Jeffrey Hangst over til den hvide barak få skridt derfra, hvor et dominerende Harvard-flag hænger tungt ned ad væggen.
Her har den konkurrerende gruppe sit laboratorium, og den forsker i nøjagtig det samme som først ATHENA-gruppen og i dag ALPHA-gruppen.
Gruppen er ledet af en professor fra Harvard University, og han havde altid troet, at han ville være den første til at danne antibrint.
– Han har stadig ikke tilgivet os, og det gør han nok aldrig. Forholdet mellem os og dem er værre end Pepsi og Coca-Cola. Ikke nok med, at vi er konkurrenter. Vi bor fem meter fra hinanden her i laboratoriet, vi deler den samme maskine til vores forsøg, og vi spiser frokost og aftensmad samme sted, fortæller Jeffrey Hangst.
Han understreger dog, at konkurrencen er sund.
– Det er konkurrencen, der driver os og giver en bedre synergi. Da vi havde fundet ud af, at det lykkedes for os at danne antibrint først, var vi i starten meget nervøse for, at Harvard-gruppen skulle finde ud af det. Det lykkedes os dog at holde det hemmeligt, indtil det blev publiceret i Nature nogle uger efter, og så holdt vi fest.
Jeffrey Hangst kan ikke lade være med at smile og blive begejstret, når han fortæller om de afgørende måneder i 2002. Når man spørger ham, hvad opdagelsen betød, svarer han:
– Det var bare alle tiders, og vi var selvfølgelig meget begejstrede. Det var det, vi havde drømt om at gøre, selv om mange sagde, det var umuligt. Det var den største dag i min karriere. Min fremtid afhang af, om det kunne lade sig gøre, fortæller han uden at blinke.

Forsiden af New York Times
For Jeffrey Hangst er forskningen hans liv.
Fra maj til november arbejder han mere, end han holder fri. I den periode kører acceleratoren, og så sættes der alt ind for at få testet maskiner, modeller og mulige teorier.
Det hårde arbejde har også indimellem krævet nogle ofre.
– Jeg har da været gift et par
gange…
Sætningen får lov at hænge i luften, mens Jeffrey Hangsts ansigt får et helt andet udtryk, end når man spørger til fysikken.
Han fortæller efterfølgende, at han i Århus har to drenge på 14 og 15 år. De bor hos deres danske mor, og han ser dem, hver gang han er i Danmark for at undervise. I Schweiz har han to piger på to og fire år, som skiftevis bor hos ham og deres polske mor.
– Det er mit arbejde på CERN, der lige nu har min højeste prioritet, slår han fast.
Det arbejde kan man også roligt sige, at han har succes med. Nyheden om gennembruddet i 2002 endte på forsiden af New York Times, og arbejdet med at fastholde antibrint, så man kan studere det, går ifølge forskeren også ganske godt. Når det lykkes, er han ikke i tvivl om, at det vil betyde endnu en forside i New York Times.
– Den største gevinst ville være at opdage en lille forskel mellem stof og antistof, da det måske vil kunne forklare, hvorfor vi kun har stof og intet antistof tilbage efter Big Bang. Under alle omstændigheder vil det betyde, at lærebøgerne i fysik skal skrives om. Opdagelsen ville med 100 procents sikkerhed give en Nobelpris og være en af de største opdagelser i det 21. århundrede, siger Jeffrey Hangst og svirper med hånden, som om han fejer al tvivl ud af rummet.
Vejen til en Nobelpris er dog ikke det, der driver hverken Jeffrey Hangst eller den øvrige gruppe, når de dag og nat holder vagt ved acceleratoren.
– Man kan ikke gå og drømme om en Nobelpris hele tiden. Jeg vil bare gerne skubbe det her projekt så langt som muligt, og så må vi se, hvor det bærer hen. For mig ligger motivationen i, at jeg synes, det er spændende og fascinerende at kigge på ting, som ingen andre har set før. Det er meget tilfredsstillende, og jeg kan ikke forestille mig at lave andet.
Til trods for, at den århusianske fysiker elsker sit arbejde, ønsker han ikke, at hans børn går samme vej.
– De skal ikke vælge fysik. De skal vælge noget, hvor de kan tjene flere penge, så de kan forsørge mig, når jeg bliver gammel, griner han.