Af Gitte Binzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Klima her, klima der og klima alle vegne. Man kan snart ikke åbne en avis, uden at der står noget om klimaet. Verdenshavene stiger, det bliver varmere, og isen smelter.
Hvad er rigtigt, hvad er forkert, hvad ved vi med sikkerhed, og hvornår sker det hele? Er du lige så forvirret som mig, så læs videre.
– Det, vi er allermest sikre på om klimaet, er, at temperaturen stiger, og de temperaturstigninger er i høj grad menneskeskabte, fortæller professor i biologi Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet.
Historisk har klimaet også ændret sig, og derfor kunne man fristes til at tro, at stigningen i øjeblikket bare er svingninger, som man har set tidligere, men det er det ikke.
– Når klimaet tidligere har ændret sig, skyldtes det blandt andet kontinental-driften og ændringer i jordens bane og hældning i forhold til solen, men det er det ikke denne gang. Det er vi helt sikre på, fastslår Jens-Christian Svenning.
Er der ingen mulighed for kulde?
Nu har vi så fået fastlagt, at det bliver varmere og ikke koldere. Ifølge forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er der kun meget få måder, hvorpå klimaet kan blive koldere. En af dem er, hvis vi får en hel masse vulkanudbrud.
– Hvis vi kan lave en masse støv, som reflekterer solens stråling, kan det blive koldere. Der skal dog rigtig meget til, fortæller Jørgen E. Olesen, som også er medlem af FN’s klimapanel.
Jeg spørger, om det støv, som opstod, da bygningerne styrtede sammen i New York den 11. september 2001, ville medføre lavere temperaturer, men det ryster forskningsprofessoren på hovedet af.
– Det er slet ikke nok. Ikke engang, hvis det var alle bygningerne i New York, der styrtede sammen, var det nok. Især fordi støvet ikke ville kunne komme højt nok op i luften. Derfor er det nødvendigt med vulkaner. Her kan støvet komme højt op i atmosfæren, siger han.
Sydeuropæisk klima realistisk
Det er næppe sandsynligt, at vi vil opleve alverdens vulkaner fylde atmosfæren med støv, så vi må forberede os på varmere vejr, men hvor varmt bliver det så?
– Hvis vi ikke gør noget nu, vil gennemsnitstemperaturen stige med tre til fire grader i løbet af de næste 100 år. Det betyder, at vores klima i Danmark bliver ligesom i det sydlige Mellemeuropa. Vi skal virkelig stramme os an allerede nu, hvis den ”kun” skal stige med to grader, fortæller Jens-Christian Svenning.
Personligt kan jeg ikke mærke så meget forskel på, om det er 19 eller 22 grader om sommeren, så hvorfor bliver klimaforskerne ved at synes, det er så slemt?
– Der er tale om en gennemsnitstemperatur, og til sammenligning var gennemsnitstemperaturen under sidste istid kun seks gradere lavere end den, vi har i dag, understreger professoren og bringer dermed straks mere alvor ind i en 3-4 graders temperaturstigning.
Jørgen E. Olesen tilføjer, at vi vil se dramatiske ændringer i klimaet, hvis temperaturstigningen bliver så høj.
– Faktisk vil vi allerede ved to grader mere begynde at se drastiske ændringer. De største problemer er knyttet til vand. De tørre områder bliver tørrere, og de våde bliver vådere. For eksempel kan vi i Danmark godt forvente 50 procent mere regn om vinteren end i dag, hvorimod vi må forvente tørrere somre. Det vil medføre flere oversvømmelser fra åer og vandløb.
Længe har man også hørt, at verdenshavene stiger, men personligt har jeg altid haft svært ved at tage det alvorligt. Herregud – lidt ekstra vand i havene. Hvilken skade kan det gøre? En del, siger Jørgen E. Olesen.
– Det seneste bud er, at havene stiger 1 til 1,5 meter i dette århundrede, og det vil medføre store oversvømmelser rundt om i verden. Tidligere mente man, at det blev 30 til 50 cm, men det ser altså meget værre ud end først antaget, fortæller Jørgen E. Olesen og tilføjer, at det i sidste mellemistid var to grader varmere end nu, og der var vandstanden i verdenshavene fem til seks meter højere end nu, så man ved ikke, hvor meget de rent faktisk vil stige med denne gang.
– Folk dør ikke af, at der bliver to til tre grader varmere her i Europa. De dør af ekstremerne, og dem kommer der mange flere af, og variationerne bliver større, som for eksempel da vi oplevede hedebølgen i Sydeuropa i 2003, og over 35.000 mennesker døde, fortæller Jørgen E. Olesen.
Forkerte teorier vil altid komme
Jeg har indtil nu været en af dem, der ikke rigtig har kunnet forstå, hvorfor pokker vi skal være så optagede af klimaet og gøre så meget for det. Og egentlig kan Jens-Christian Svenning godt forstå, at jeg og mange andre har det sådan.
– Man hører indimellem kontroversielle teorier, som går imod det, vi siger her. De kommer frem, fordi det er gode historier, men det medfører, at folk bliver usikre på, hvad der er rigtigt og forkert. Derved bliver deres lyst mindre til at gøre noget aktivt selv, fordi de ikke kan finde ud af, om det hjælper.
Det ville selvfølgelig være praktisk, hvis man bare lod være med at skrive om de kontroversielle teorier, men de vil altid dukke op, siger Jens-Christian Svenning.
– Det er en del af naturvidenskaben at afprøve teorier. Det ville jo være en sikker Nobelpris, hvis jeg kunne bevise, at klimavidenskaben var helt galt på den i forhold til den globale opvarmning. Derfor er man som borger nødt til at forholde sig til, hvor sikker vores viden er på et område. Hvad er underbygget af hundreder eller tusinder af forskere på området, og hvad er en enkelt mands skøre eller måske geniale teori, og hvad er bare politisk opportunt? siger han og tilføjer:
– Vi har jo efterhånden næsten alle erkendt, at jorden ikke er flad, så med en god formidlingsindsats er jeg også optimist på klimaområdet.
