Af Gitte Bindzus Knudsen
Hvordan kommer man i verdensklasse?
Det er der nok mange svar på.
Et af dem havde Steen Folke Larsen allerede i 1997, da han i en artikel i Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse skrev, at suveræne præstationer i verdensmesterklasse først og fremmest kræver hårdt arbejde i lang tid og ikke alene kan opnås på grund af et særligt talent.
Dengang vidste han nok ikke, at hans eget forskningsområde på Aarhus Universitet, nemlig selvbiografisk hukommelse, siden ville ende i verdensmesterklasse.
Den afholdte professor døde desværre i 1999 – 54 år gammel.
Forskningen i selvbiografisk hukommelse ledes i dag af professor Dorthe Berntsen, der selv var studerende, da Steen Folke Larsen grundlagde forskningsområdet tilbage i 1980’erne. Hun var også den, der i februar fik overbragt nyheden om, at området blev tildelt det eneste ikke-naturvidenskabelige grundforskningscenter ved den seneste ansøgningsrunde hos Danmarks Grundforskningsfond.
– Jeg kan huske, at det var en fredag eftermiddag. Jeg fik en mail om nyheden, og jeg var nødt til at læse den igennem mange gange for at være sikker. Derefter gik jeg ud på gangen for at finde nogle af vores ph.d.-studerende, så de kunne bekræfte, at jeg havde læst rigtigt, fortæller Dorthe Berntsen, der skal være leder af det nye center.
Ikke rigtig forskning
Når hun husker tilbage på, hvordan forskningen på området begyndte i 1980’erne, kan hun kun smile over, hvor man er i dag.
– Dengang ville mange slet ikke anse forskningen som rigtig forskning, fordi man ikke mente, at man kan kontrollere og dermed studere almindelige minder i hukommelsen. For at udvikle forskningen på området afholdt man derfor konferencer og redigerede bøger på baggrund af dem, da de færreste tidsskrifter overhovedet ville udgive artikler om emnet, fortæller hun og fortsætter:
– Skeptikerne satte især spørgsmålstegn ved, om man kunne regne med, hvad folk sagde. Men den diskussion forstummede, blandt andet da hjerneforskningsstudier viste øget blodgennemstrømning i visuelle områder af hjernen, når personerne i forsøgene rapporterede klare visuelle forestillingsbilleder i tilknytning til deres erindringer. Sådanne konvergerende resultater validerede forskningen, som derefter blev ”stueren”.
Overskrid grænserne
Ud over hårdt arbejde over lang tid gav Steen Folke Larsen i sin artikel også flere råd til, hvordan man kan nå toppen, og også dem lader det til, at gruppen på Psykologisk Institut siden har fulgt.
”Skakspillere, der når en mestertitel, har analyseret finesserne i massevis af svære mesterpartier, de har ikke kun spillet turneringer. Tennisspilleren på verdensrangslisten har naturligvis spillet spændende og morsomme kampe mod konkurrenter og træningspartnere, men først og fremmest brugt pinefulde timer på at øve sig i netop de slag, bevægelser og boldvinkler, der er svære for ham eller hende,” skrev han i artiklen om at overskride grænserne for sin kunnen. Og netop det at overskride grænser og udfordre sig selv betyder meget for Dorthe Berntsen.
– Jeg mener, at det er vigtigt at lade sig konfrontere med nogle i verden, som er dygtigere end en selv. Det motiverer og udvikler ens egen forskning, og samtidig bliver man inspireret og udfordret af andres excellence. Personligt har jeg lært rigtig meget af at rejse ud og har flere gange været gæst på Duke University, hvor de er dygtigere end os inden for dette felt, fortæller hun og forklarer, at der tidligere har været en tendens til, at man i nogle fagmiljøer kun kommunikerede og sammenlignede sig med sine nærmeste kollegaer, og hvis man i den sammenligning klarede sig fint, var alt godt.
– I psykologi taler vi om opadgående og nedadgående sammenligninger, hvor sidstnævnte betyder, at man sammenligner sig selv med noget eller nogen, som står svagere end en selv. Man er nødt til også at tage de opadgående sammenligninger, for man må lære at anerkende andres dygtighed og så vende det til sin egen inspiration.
Rusugen afgjorde fremtiden
En af dem, der er blevet inspireret af Dorthe Berntsen, er Annette Bohn, der for nylig blev hædret af Aarhus Universitets Forskningsfond som en af universitetets lovende forskere.
Hun er nu ansat på et postdoc-stipendium finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og kan dermed fortsætte sit arbejde med børns livshistorier, som hun påbegyndte under sin ph.d. på instituttet
Det var dog meget tidligere end det, at hun blevet grebet af hukommelsesforskning.
– Allerede i rusugen hørte jeg første gang om Dorthe Berntsens forskning, da hun kom rundt og uddelte spørgeskemaer om hukommelse. Jeg syntes, at det lød rigtig spændende, og da jeg senere fik hende som underviser, gjorde det mig ikke mindre interesseret i emnet, fortæller Annette Bohn og uddyber:
– Dorthe er rigtig god til at inspirere og tiltrække folk – både dygtige og forskellige folk. I gruppen er vi i dag flere forskellige nationaliteter, og det giver en god sammensætning med mange forskellige færdigheder, som vi hver især kan trække på.
Ansete forskere støtter centret
Det er dog ikke kun ph.d.-studerende og postdocer, der drages til forskergruppen i Århus. Nogle af verdens bedste forskere fra bl.a. Duke University og Emory University, som Steen Folke Larsen besøgte i 1980’erne, støtter op om det nye center, og flere af dem vil sandsynligvis blive tilknyttet som gæsteforskere.
Også dette stemmer godt overens med anbefalingerne fra den afdøde professor, som i artiklen slutter med at sige, ”at selv den dygtigste har brug for vejledning og undervisning. Derfor er der brug for en erfaren vejleder til at udfordre ved at pege på de svære detaljer, som man ikke allerede mestrer.”
Det er Annette Bohn enig i. Når man spørger hende, om forskergruppens succes skyldes Dorthe Berntsen alene, eller om den skyldes en god dynamik i gruppen, svarer hun:
– Jeg tror efterhånden, at det også skyldes gruppen, men det er Dorthe, der driver værket. Hun er helt unik og ukonventionel. Hun er altid åben for nye ideer og hjælper gerne med at udvikle dem, og så er hun utrolig produktiv, hvilket smitter af på os andre, og det er sådan noget, der gør, at det nye center vil være i verdensklasse, smiler hun.
Dorthe Berntsen:
Det er vigtigt at bemærke, at disse tre ting ikke nødvendigvis er højt korrelerede. Man kan således sagtens have en høj grad af originalitet og kvalitet i sit arbejde uden også at have en stor gennemslagskraft. Og omvendt.
