Af Helge Hollesen
10 bajere til 10 mænd og kvinder fordelt på to hold, som fem gange skal krydse en sø i en gummibåd og bunde en bajer, før de vender tilbage.
Det lyder jo både sjovt og hyggeligt, og sådan var det også tænkt. Fællesskab om en ikke særlig seriøs konkurrence som opvarmning til en fredagsbar og efterfølgende fest. Men det skulle vise sig at blive spiren til en sand festdag omkring de sagnomspundne søslag om Det Gyldne Bækken, som i dag er med til at brande Aarhus Universitet.
Ideen til kappestriden opstod en sen nattetime under oprydningen efter en fest for de medicin-og tandlægestuderende. Deres respektive festforeninger Umbilicus og Klubrådet var begyndt at holde fælles fester, efter at Tandlægehøjskolen og Det Lægevidenskabelige Fakultet var fusioneret til et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.
– Under oprydningen var der en, som foreslog at lave en kapsejlads på universitetssøen med inspiration fra de årlige dueller på Themsen mellem otterbådene fra universiteterne i Oxford og Cambridge. Derfra udviklede ideen sig, fortæller Jens Winther Jensen, der var med på medicinernes hold i den anden duel mod tandlægerne i 1992.
– Det var det år, vi første gang kæmpede om bækkenet, som vi købte hos Hjælpemiddelcentralen, siger Jens Winther Jensen og punkterer dermed et par af de myter, der omgærder kapsejladsen. Den begyndte ikke i slutningen af 70’erne, men i 1991, og trofæet er ikke et brugt bækken, som blev fundet frem for at have et sejrstrofæ.
Alle kneb i brug
Jens Winther Jensen er i dag formand for Lægeforeningen og har med en vis stolthed, men mest på afstand fulgt kapsejladsen. For 6-7 år siden kom han dog helt tæt på begivenheden som dommer.
– Der var flere tusinde tilskuere, og det var vildt imponerende, husker Jens Winther Jensen. Sammen med sin meddommer blev han af flere af de deltagende hold beskyldt for at have en vis andel i medicinernes sejr det år.
Og den mulighed skal man bestemt ikke udelukke. Medicinstuderende, der deltog i 90’erne, erkender blankt, at de tog alle kneb i brug for at vinde Det Gyldne Bækken.
– Da vi vandt i 1992, tog en af mine holdkammeret svømmefødder på og lagde sig oven på gummibåden, så han sparkede sig over søen i stedet for at padle. Så var den sag afgjort, fortæller Jens Winther Jensen.
– Der var jo ingen strikse regler dengang, og dem, der var, bestemte medicinerne. Og vi kunne godt finde på at ændre dem undervejs, husker Trine Bay, der var med til at arrangere to sejladser midt i 90’erne. Sammen med en kvindelig studiekammerat fik hun det ene år brandmænd til at komme op i Universitetsparken og rette deres sprøjter mod tandlægernes første båd, der aldrig nåede over søen.
Kidnapning
Om det var på grund af attentatet, at tandlægerne ikke stillede op året efter, eller om de virkelig ikke kunne stille et hold, som de sagde, røber historien ikke. Men deres afbud betød, at juristerne fik chancen. Eller rettere så fik de den aldrig. Medicinerne havde nemlig allieret sig med fem hærdebrede jægersoldater.
– De kom i et folkevognsrugbrød, og da de to hold før sidste tur over søen stod ret lige, væltede fire af dem ud af vognen, og den sidste dukkede frem fra sit skjul i sivene, og så bortførte de juristernes sidste roer, fortæller Mads Riiskær Pedersen, der således i ensom majestæt kunne ro medicinerne til sejr i 1997.
– Juristerne var ikke helt med på, at alle kneb gælder, så de hævnede sig ved at stjæle bækkenet, erindrer Mads Riiskær Pedersen, der har været med til at arrangere to sejladser.
Trofæet forsvandt
De jurastuderende ikke bare stjal bækkenet, men skød også et 8 mm stort hul i det, før det atter kom i Umbilicus’ besiddelse. Året efter forsvandt bækkenet igen og er ikke siden dukket op.
Et nyt – og nu forgyldt – bækken var derfor på spil ved slaget i 1999, som skulle blive det sidste i den første del af kapsejladsens historie. Også dette år allierede medicinerne sig med en håndfuld jægersoldater.
– De lå på lur i vandet med dykkerudstyr rede til at vælte tandlægernes båd. Men de havde også orange røgbomber med sig, og da de blev udløst, lignede området nærmest en krigszone, fortæller Umbilicus’ daværende formand, Thorbjørn Haslund.
Universitetets tekniske forvaltning reagerede på galskaben med en utvetydig opfordring til at finde andre måder at afvikle søslaget på. Det blev indledningen til næste kapitel i søslagets historie.
– Vi havde nået et mæthedspunkt og skulle finde på noget nyt. Og så opstod ideen om at invitere flere deltagere og gøre dagen til en stor fest. Vores vision var at samle universitetet og skabe en event, alle ville tale om, fortæller Thorbjørn Haslund.
Medicinerne drak juice
Fornyelsen af kapsejladsen betød, at yderligere seks festforeninger blev inviteret til at deltage, og i dag stiller 12 hold op til dysten i søen. Ud over Umbilicus og tandlægerne, der nu har taget navneforandring til Apollonia, støder man derfor i dag bl.a. på hold som Humbug fra Humaniora, Theos Bar fra Teologi, Jus fra Jura, ØF fra Økonomi, Tågekammeret fra Naturvidenskab og de sygeplejestuderendes Søstrene.
Sidstnævnte var med allerede det første år, men næppe på grund af sportslige overvejelser.
– Det er vel altid godt med nogle piger i uniformer, så dem havde vi på, da vi arriverede med gummibådene højt hævet, og fyrene fik, hvad de regnede med, fortæller Gitte Nielsen, der samlede Søstrenes hold.
– Flere på holdet kunne ikke ro, så vi svømmede båden frem og tilbage og kom sidst i mål, men det var vildt sjovt, husker hun i dag.
Med de nye tider skulle det også være slut med de beskidte tricks. Som Thorbjørn Haslund siger, kunne arrangørerne ikke regne med at trække tilskuere til en slåskamp mellem otte hold i en mudderpøl.
– Snyderiet skulle være mere sublimt. Så vi hældte æblejuice i ølflaskerne for at kunne tømme dem hurtigere, bekender Thorbjørn Haslund i dag om baggrunden for medicinernes sejr, som de gentog i 2002.
Året efter blev den sejrsstime brudt af holdet fra Idræt, som imidlertid i den efterfølgende jubel kastede så meget frem og tilbage med sejrstrofæet, at det endte i søen. Bækkenet dukkede dog op igen et par måneder senere, da en frømand blev sendt ud for at lede og nærmest trådte på det, inden han var kommet i gang med eftersøgningen.
Større show og mere sport
Slaget på søen, hvor deltagerne undervejs skal i land for at bunde en øl og tage ti ture rundt om den tomme flaske, har gennem årene udviklet sig til noget af en publikumstræffer. 12-15.000 tilskuere overværer hvert år begivenheden, der for mange er en næsten daglang picnic i Universitetsparken, som rundes af med et brag af en fest. Succesen skyldes ikke mindst de deltagende holds introer, som er en sand opvisning i, hvad der kan komme ud af at slippe fantasien løs. Siden medicinerholdet i 2000 ankom til søslaget i limousine og steg ud iført morgenkåbe og badehætte har introerne budt på både elefanter, kraner, svævebaner, strippere, dromedarer og alskens køretøjer.
Men det sportslige har også fået større betydning. Der er kommet mere fokus på at forhindre snyd, og arrangørerne fra Medicin kan ikke som tidligere jonglere med retfærdigheden, som de lyster. Flere af holdene går også mere seriøst til opgaven og indleder træningen flere uger før søslaget.
Levedygtig branding
Medieinteressen for det spektakulære show er også steget fra år til år. Både DR Update og Politikens netavis omtalte årets sejlads, og eventen har de seneste år også fået mange spaltemillimeter i den lokale dagspresse, ligesom TV2 Østjylland rapporterer fra holmgangen.
Accountmanager Dorte Krogh fra bureauet Mediaedge:cia konstaterer da også, at kapsejladsen har en høj eksponeringsværdi for universitetet, som er mange reklamekroner værd. Alene de 2 minutter og 19 sekunder, som TV2 Østjylland bragte i år, ville som reklamespot have kostet omkring 53.000 kr.
Ledelsen på Aarhus Universitet er da heller ikke blind for, at slaget om Det Gyldne Bækken brander både universitetet og Århus som uddannelsesby. Billeder fra sejladsen fylder også mere end tidligere i det rekrutterings- og andet materiale, universitetet sender ud.
Lektor Britta Timm Knudsen, der forsker i oplevelsesøkonomi på Nordisk Institut, mener, at sejladsen tilføjer universitetet en værdi ud over dets kerneydelse at producere viden.
– På den måde ligner det store virksomheders branding af sig selv med værdisæt, som ikke behøver at have med deres kerneprodukt at gøre, forklarer Britta Timm Knudsen og understreger samtidig betydningen af, at det er deltagerne selv, der skaber begivenheden.
– Det er det, der gør den levedygtig, fastslår hun.
Se og hør om årets kapsejlads på www.au.dk/kapsejlads
AUgustus vil meget gerne høre fra læsere, som kan bidrage yderligere til historien om Det Gyldne Bækken. Kontakt augustus@au.dk
