Lauritz B. Holm-Nielsen
Rektor
Begrebet verdensklasse bliver ofte brugt i flæng – nogle vil endda kalde det et modeord. Vi skal have sygehuse i verdensklasse, ældrepleje i verdensklasse og folkeskoler i verdensklasse – og ifølge videnskabsministeren skal vi i Danmark også have forskning og uddannelse i verdensklasse. På Aarhus Universitet er vi stolte af vores forskning og undervisning, og derfor tøver vi ikke med at bruge begrebet verdensklasse. Men fordi ordet bliver brugt så hyppigt og bredt – og ikke altid med substans bag – kan det hurtigt komme til at virke som varm luft. Det er egentlig uheldigt. Man skal passe på ikke at diskvalificere ordet og kun bruge det om det, som ordet reelt dækker over: Verdensklasse er at være i den internationale elite eller i den internationale top.
I top 100
For Aarhus Universitet er det en klar målsætning at være i verdensklasse. Forstået på den måde, at universitetet har som ambition at kunne måle sig med de allerbedste. Aarhus Universitet rykkede sidste år op i top 100 på den anerkendte THE-QS-ranking fra Times Higher Education over verdens bedste universiteter. Aarhus Universitet fik en placering som nummer 81 i verden og nummer 29 i Europa blandt verdens 17.000 universiteter, og universitetet er blandt de absolut yngste universiteter i top 100 på denne rangliste. På en anden ofte citeret rangliste, Shanghai ranking, lå Aarhus Universitet i 2008 også i top 100 med en placering som nummer 93 i verden og som nummer 31 i Europa.
Nu er der naturligvis ingen ranglister, der kan give et fuldt dækkende billede af forholdene, for de forsøger alle at koge de tusindvis af aktiviteter og resultater, som et stort universitet har, ned til få tal, som derefter anvendes til at sammenligne universiteter med helt forskellige formål og helt forskellige rammebetingelser.
Det, vi imidlertid kan se ud af ranglisterne, er, at Aarhus Universitet klarer sig fint blandt de universiteter, som vi gerne vil sammenligne os med. Derfor tøver jeg ikke med at konstatere, at Aarhus Universitet er blandt de bedste i Europa.
Når det skal vurderes, om et universitet leverer forskning af højeste internationale kvalitet er universitetets publiceringsaktivitet og evnen til at tiltrække forskningsmidler i åben konkurrence med udenlandske universiteter blandt de vigtigste parametre. Her er der flere eksempler på, at Aarhus Universitet klarer sig rigtigt godt. Således leverede universitetet i 2008 for første gang mere end 10.000 videnskabelige artikler, hvoraf flere blev optaget i nogle af verdens fineste og mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at forskere fra Aarhus Universitet sidste år fik fem ud af de seks meget eftertragtede European Research Council-Grants, som blev tildelt danske forskere.
En bevidst satsning
Det gælder for universiteter, som det også gælder for eksempelvis erhvervsvirksomheder og sportsfolk, at man ikke kommer sovende til det, hvis man vil kunne begå sig på det øverste internationale niveau. Universiteterne befinder sig i en meget hård konkurrencesituation – både i forhold til at opnå afgørende forskningsresultater, tiltrække forskningsmidler og til at tiltrække studerende; nationale som internationale. Så det handler om at ville være blandt de bedste i verden inden for sit felt. Med andre ord kan man bevidst bruge verdensklasse som ambitionsniveau. Meget af den spydspidsforskning og -undervisning, Aarhus Universitet står for i dag, er netop resultatet af enkeltpersoners eller gruppers bevidste og målrettede ambition om at ville være blandt de allerbedste og fremmeste inden for netop deres felt.
Men det kræver også mere end det. Universitetet har gennem årene oplevet eksempler på fremragende forskning, som ingen ville have spået nogen fremtid overhovedet. Vi har set universitetsansatte med en umiddelbart vild tanke, men med modet til at forfølge den – og måske netop på grund af dette mod har det vist sig at være det helt rigtige sats.
Universitetet har et stort ansvar for at skabe et miljø, hvor vore medarbejdere har spillerum til at turde gå nogle veje, som ikke på forhånd garanterer en succes. Nobelprismodtager, professor Jens Chr. Skou har ved flere lejligheder gjort det klart, at forudsætningerne for, at han kunne nå så langt i sin forskerkarriere, var, at han havde både økonomisk og intellektuel frihed. At give forskerne denne frihed fordrer dog, at universiteterne har det fornødne økonomiske råderum. Det har vi ikke i dag, men vi kæmper vedholdende for at få det. For der er ingen tvivl om, at vi her på Aarhus Universitet har de helt rigtige ansatte til at begå os i verdensklasse.
Dette nummer af AUgustus har verdensklasse som tema. Jeg vil ønske jer god læselyst og ikke mindst en rigtig god sommer.
