Aarhus Universitets segl

Rift om viden

Det er svært at være beskeden, når brugergruppen er femdoblet ­siden år 2000. ­Folkeuniversitetet i Århus tør godt kalde sig selv en succes, men vil gerne nå endnu mere.


Af Kristian Serge Skov-Larsen


At få fingrene i Folkeuniversitetet i Århus’ gratispladser til AU-alumner og ansatte kræver efterhånden næsten lige så hurtig aktion, som hvis man er ude efter billet til en Bruce Springsteen-koncert på Billetnet.
   Hvert halve år, når programmet udkommer, betaler Aarhus Universitet 1500 fripladser, så alumner og ansatte med ledsagere kan opleve et af de mange spændende foredrag. Men få dage efter at programmet er på gaden, er gratisbilletterne revet væk, og også på de mange resterende betalingspladser begynder Folkeuniversitetet hurtigt at måtte melde alt udsolgt.
– Vi holder normalt vores forelæsninger i Nobelparken på Det Humanistiske Fakultet. Men nogle af vores hold er efterhånden vokset så meget, at vi bliver nødt til at flytte dem og tage universitetets største auditorium, Søauditoriet, i brug. I foråret har vi f.eks. 450 deltagere over 8 gange til en forelæsningsrække om positiv psykologi. Det er faktisk helt vildt, siger Folkeuniversitetets rektor, Sten Tiedemann.

Næsten alle er tilfredse
Generelt er det ret svært for Sten Tiedemann at holde armene nede, når han skal fortælle om udviklingen i Folkeuniversitetet i Århus – og med god grund: 35.000 tilmeldte til undervisningsforløb i 2008 – og et 2009, der absolut ikke tegner til at blive mindre. En ny afdeling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Emdrup uden for København med 2500 forårs-deltagere på generelt fyldte hold – hvor det eneste kritikpunkt var, hvorfor ”mere af det spændende fra Århus ikke kom til Sjælland”. En brugerundersøgelse, hvor 99 procent siger, at de gerne vil bruge Folkeuniversitetet igen – og 98,8 procent er glade for deres undervisningsforløb.
   Selv mener Sten Tiedemann, at det husstandsomdelte program har en stor del af æren, fordi det efterhånden er trængt godt igennem i folks bevidsthed.
–Vi har den opgave at formidle forskningsresultater, så de når ud til alle, og derfor vil vi gerne have. at så mange som muligt ved, at vi eksisterer, forklarer han.

Virker ikke første gang
Forårets program blev uddelt i ikke mindre end 600.000 eksemplarer i det midt- og vestjyske og i det vestlige Storkøbenhavn. Men Sten Tiedemann forventer ikke, at folk bare tilmelder sig, første gang de får et program ind ad døren.
– Vi kan se på vores brugerundersøgelse, at en stor del af vores nye deltagere bliver taget med af venner eller bekendte, der allerede har deltaget før. Det er et stort skridt at tilmelde sig en forelæsning første gang, og måske er der mange, der har set vores program dumpe ind ad brevsprækken et par gange og nu begynder at få modet til at tilmelde sig. Men vores vækst kan simpelthen også skyldes, at der bliver flere med lange og mellemlange videregående uddannelser, som er vant til at bruge universitetet til at tilegne sig viden, og at vi så er de eneste udbydere af lige præcis det, forklarer rektoren.

Forskere giver flere besøg
Selv er Sten Tiedemann meget begejstret for, at forskerne på universitetet i så høj grad bakker op om Folkeuniversitetet. For det er ikke, fordi de bliver rige af deres honorarer. For de deltagende forskere er det langt hen ad vejen idealismen, der driver værket, og så det sus, at folk rent faktisk gider at give penge for at komme og høre dem tale. Flere af forskerne har sagt, at der var lige så mange mennesker på to forelæsningsrækker hos os i søauditoriet, som de underviser studerende gennem flere år på deres institut, siger han. Og de mange universitetsforskere skræmmer ikke deltagerne væk.
– Man kunne frygte, at flere forskere ville betyde sværere tilgængelighed, men det har faktisk vist sig, at de trækker folk til. Jeg tror også, at forskerne generelt er blevet bedre til at formidle og ser det nye publikum som en udfordring, siger han og understreger, at Folkeuniversitetets program i høj grad bliver til i et tæt samarbejde med forskerne, hovedområderne og universitetsforlaget.

Livets store spørgsmål
Men ifølge Sten Tiedemann er det ikke planen, at Folkeuniversitetet i Århus fremover blot skal ”nøjes” med de kendte forelæsningsrækker. I øjeblikket er man både i gang med at arrangere en historisk kulturfestival om oplysningstiden og undersøge muligheden for at få forelæsningerne gjort tilgængelige på internettet, enten i form af podcasts eller optagede interviews, så flere kan få adgang til forskernes viden.
– I vores formål står der, at vi skal formidle forskningsresultater og -metoder. Det har vi hidtil tolket som foredragsrækker, men det behøver det nødvendigvis ikke at være. Derfor vil vi eksperimentere med nye formidlingsformer for at se, om vi kan nå andre målgrupper, forklarer han.
   Endnu er de nye initiativer stadig i støbeskeen, men efterårets program er til gengæld så meget desto mere på trapperne. Og her forventer rektoren den samme rift om pladserne som i foråret, hvor enkelte kurser blev meget hurtigt fyldt op.
– Vi kan se, at det især er de brede tværfaglige kurser, der er søgning til. Livets store spørgsmål og den slags. Og selv om vi trods alt ikke kan love at svare på det hos Folkeuniversitetet, så vil vi da gerne hjælpe med at stille spørgsmålene, smiler Sten Tiedemann.

Du kan læse mere om Folkeuniversitetet i Århus’ program for efteråret 2009 på www.folkeuniversitetet.au.dk