Af Hans Plauborg
– Se den tand der, siger Birte Melsen og viser et billede på en poster.
– Folk sagde: ”Den kan du ikke rette op.” Men det gjorde jeg, siger Birte Melsen og holder en lille kunstpause i sin ellers konstante talestrøm, hvorefter hun færdiggør sætningen:
– Jeg gjorde det også kun, fordi folk sagde, at det ikke kunne lade sig gøre.
Der går mange historier om Birte Melsens nærmest afsindige dedikation til sit arbejde. En af dem, der i hvert fald er sand, handler om dengang, den nu 70-årige professor og leder af Afdeling for Ortodonti (tandregulering) på Aarhus Universitet havde fået et slemt hold i ryggen. Hun var stort set ude af stand til at gå på grund af smerter, men havde alligevel fået kæmpet sig op på sit kontor i Vennelystparken – sygedage eksisterer nemlig ikke i hendes univers. Liggende på sofaen i kontoret modtog hun patienter, som skulle til kontrol. En efter en ventede de uden for døren, hvorefter de defilerede forbi den liggende professor og stillede sig ind over hende med åben mund, så hun ved selvsyn kunne konstatere, om det gik den rigtige vej med tandretningen.
Og det gjorde det ganske sikkert. For Birte Melsen og hendes Afdeling for Ortodonti på Tandlægeskolen er bredt anerkendt for at være bedst i Europa og måske endda den bedste i verden, når det handler om teoretisk viden og praktisk kunnen inden for disciplinen at rette tænder.
– Vi er kendt for at lave det umulige. Det mulige kan andre lige så godt lave, konstaterer Birte Melsen.
Mest dekorerede ortodontist
Birte Melsens dygtighed, stædighed og ualmindelige arbejdsflid har resulteret i over 350 videnskabelige artikler inden for især knoglebiologi og udvikling af tandimplantater. Flere af dem er i dag standardpensum for studerende inden for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Siden professoratet kom i hus, da hun blot var 36, har hun modtaget så mange hædersbevisninger, priser og anerkendelser, at præsidenten for the World Federation of Orthodontics, grækeren Athanasios E. Athanasiou, for nylig på et symposium i anledning af hendes 70-års fødselsdag kaldte hende den meste dekorerede ortodontist i verden. Og når man ser de mange hædersbevisninger og priser, der pryder hele den ene væg på hendes kontor, er der grund til at tro manden. Flere kolleger i indland og udland siger ligefrem, at havde der været en nobelpris inden for tandlægevidenskab, havde Birte Melsen for længst modtaget den.
International satsning
Spørger man hende selv til baggrunden for, at Afdeling for Ortodonti er i verdensklasse, svarer hun omgående, at det skyldes den konsekvente satsning på at være international.
– Vi har lærere og studerende fra hele verden, og det har været en helt bevidst målsætning. For hvis man skal forny sig og være med helt i front i forskning og uddannelse, skal man hele tiden have nye impulser ind udefra, siger Birte Melsen.
Tandlægestudiet er forskelligt fra land til land, og det betyder, at studerende, der er blevet optaget på specialtandlægeuddannelsen i ortodonti, er kommet med forskellige baggrunde og kompetencer.
– Det har vi alle lært af. Og det er det, der har gjort, at vi altid har haft næse for det nye og kunnet bevæge os på yderkanten af forskningen. Desuden har jeg selv gjort meget ud af at samarbejde med folk fra forskellige professioner, f.eks. ingeniører og molekylærbiologer, fortæller Birte Melsen, der har forældre med tysk baggrund, har haft italienske plejeforældre og været fransk gift.
Ikke bange for ”våde hænder”
En tidligere studerende, inderen Sonil Kalia, der i dag har en praksis i England og ved flere lejligheder har undervist på afdelingen i Århus, fremhæver også det internationale aspekt ved afdelingen.
– Birte har formået at tiltrække stort set alle de mennesker i verden, der vil beherske ortodonti på højeste niveau. Hun har inviteret ”verden” til Århus og sagt: Kom og vis os, hvad I kan, så vi kan lære af det. På den måde har hun altid ledt efter ”the cutting edge” og fået tilknyttet de folk, hun syntes, hun kunne bruge, siger Sonil Kalia, der karakteriserer Birte Melsen som en, der ikke er bange for at få ”våde hænder”.
– Hun er en fremragende forsker og teoretiker, men hun har også altid været meget aktiv i klinikken og behandlet patienter. Den slags giver respekt i vores fag, forklarer han.
Han peger også på en anden grund til, at afdelingen i Århus er i verdensklasse.
– Birte kan være temmelig arrogant, og hun er bestemt ikke konfliktsky. Hvis hun ikke er tilfreds med det, man har lavet, siger hun det meget kontant. Men hun er samtidig et utrolig varmt menneske, der glæder sig over og anerkender andres succes. Derfor har hun mange venner inden for faget, og det kan man jo også se en dag som i dag, siger Sonil Kalia, der var en af de cirka 200 gæster fra ind- og udland, der fejrede Birte Melsen med et symposium i anledning af hendes 70-års fødselsdag.
Studier af kranier
Birte Melsen fik et gennembrud i forskningen allerede i forbindelse med sin doktordisputats i 1974. Den handlede om ansigtets og kraniets knoglestruktur. Ved hjælp af vævsprøver fra basiskraniet hos 140 trafikdræbte børn gjorde hun den banebrydende opdagelse, at dette område af kraniet ikke, som det hidtil var antaget via røntgenbilleder, var stabilt, men at der som følge af vækst sker små forskydninger og ændringer. Resultaterne medførte et ændret syn på behandling af tandstilling og tyggemekanik, og afhandlingen bliver stadig citeret af andre forskere.
– Rent psykisk var det et hårdt arbejde, og da jeg blev gravid med mit andet barn, måtte jeg opgive det. Men det gav mig en meget vigtig lære, nemlig at t hings are not always what they seem , siger hun om den forskning, der på grund af nye opfattelser af medicinsk etik aldrig vil kunne gentages.
Opdagelsen førte til mange invitationer til de førende ortodontiske klinikker i USA, hvor hun især blev interesseret i, hvordan knogle reagerer på forskellige former for belastning. Den viden er helt afgørende for at forstå tændernes reaktioner på diverse tandreguleringsapparaturer, og det er i virkeligheden det arbejde med at forstå den biologiske reaktion på knoglebelastning, som har været omdrejningspunktet frem til i dag. Noget af det nyeste, som Birte Melsen og hendes hold på afdelingen har udviklet, er en række små specielle skruer, der ser ud til at kunne udvirke små mirakler i opgaven med at flytte tænder.
Smilet er den korteste vej
Birte Melsen vender igen tilbage til posteren med de mange åbne munde og glade ansigter af folk, der har fået reddet et temmelig ubehjælpsomt tandsæt af professoren og hendes folk.
– Se ham der. Han havde gået regelmæssigt til tandlæge hvert halve år, men tandlægen havde ikke reageret på det, da tænderne begyndte at skride. Det er jo vanvittigt. Og hende der, hun er overlæge, men hun har alligevel fundet sig i at se sådan ud. Men se så, hvordan vi fik rettet det op. De her folk får jo en helt anden tilværelse bagefter. Det handler ikke bare om folks tænder. Det handler om deres liv, siger Birte Melsen, der selv engang mistede en fortand og besluttede sig for at vente en uge med at få den lavet – bare for at opleve, hvordan det er at leve med en ”tandfejl”.
– Det var forfærdeligt. Jeg forsøgte konstant at skjule det og smilede overhovedet ikke. Victor Borge har sagt, at vi skal bevare vores tænder, fordi den korteste vej mellem to mennesker er et smil. Det er jeg helt enig i.
Birte Melsen:
