Af Kristian Serge Skov-Larsen
Lars Østergaard er en rolig mand.
Midt under interviewet tikker en sms ind fra datteren på 18, som han lige bliver nødt til at tjekke.
– Ja, hun har alle symptomerne. Hoste, feber og ondt i musklerne. Jeg podede hende i går, men jeg er ret sikker på, at hun har influenza. Men hun bliver altså ikke lukket ind på afdelingen eller sat i behandling bare af den grund. Til gengæld holder jeg godt øje med hende, smiler han.
At alle bør indtage en rolig, men opmærksom holdning til H1N1, er i det hele taget budskabet fra den ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, der samtidig er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
– Hvert år har vi influenzaepidemier, og hvert år dør folk. Hvis man ellers er opmærksom på sine symptomer og kontakter lægen, hvis det bliver for alvorligt, er der ingen grund til at være overvældende bange for at blive syg, siger han.
Kan nå det endnu
Siden de første tilfælde af en tilsyneladende ny type influenza blev opdaget i USA og Mexico i foråret, har medierne været fyldt med profetier om en verdensomspændende epidemi med millioner af dødsfald.
I Danmark har vi også ventet på, hvornår hospitalernes modtagestuer ville blive fyldt op af feberramte og nysende patienter, og lige siden har overlæge Lars Østergaard haft travlt – indtil videre dog ikke med at behandle patienter, men i stedet med at besvare pressehenvendelser.
Men han understreger, at den verdensomspændende epidemi sagtens kan nå at komme til Danmark endnu.
– Vi ved, at influenzaepidemier ofte bevæger sig i bølger. Først en periode med mange smittede, så stilner det af, og så kommer sygdommen igen med endnu større kraft. Sådan kan udviklingen også gå i Danmark. Så selvom der er lidt stille om H1N1 lige nu, kan det godt blive værre senere. F.eks. når vinteren kommer med koldere vejr, og folks immunsystem er lidt mere udsat, siger han.
Pas på mennesker, ikke grise
Forskerne formoder, at den ny virus, som rettelig hedder H1N1/2009, da det er en ny variation af en allerede kendt influenzatype, oprindeligt kommer fra enten amerikanske eller asiatiske grise, og siden har spredt sig til mennesker via tæt kontakt til dyrene. Et sådant virusspring er dog uhyre sjældent, så der er ingen grund til at være nervøs for at klappe kælegrisen eller spise en god svinekotelet.
Hvis epidemien for alvor kommer, bliver det dog anderledes svært at undgå smitten fra andre mennesker, forklarer Lars Østergaard.
– Det vigtigste råd er i virkeligheden at vaske hænder ofte. Når en smittet pudser næse, nyser eller gnider sig i ansigtet, får vedkommende små dråber med virus på hænderne, som man efterfølgende kan sprede på dørhåndtagene, i bussen og på alt, hvad man ellers rører ved, så raske også kan få det på deres hænder. Hvis man derefter selv gnider sig i øjnene eller næsen, ryger virus ned i slimhinderne, og så kan de også blive smittet, siger han og forklarer, at forkølelsesvirus og influenzavirus er forskellige virustyper, men grundlæggende fungerer på samme måde – ved at bruge kroppens celler som værter, når de skal dele sig til endnu mere virus.
Også unge kan blive syge
Alle influenzatyper kan potentielt gå i blodet eller sætte sig på lungerne og give lungebetændelse. Derfor er smitten farlig for især ældre, svækkede eller overvægtige personer, siger Lars Østergaard og forklarer, at H1N1 skaber ekstra bekymring, fordi den i modsætning til almindelig influenza tilsyneladende også kan gøre ellers raske mennesker syge.
– Ganske få patienter bliver så syge, at vi lægger dem i en maskine, der ilter deres blod og trækker vejret for dem. I Danmark har vi indtil videre haft to af den type, og de har begge overlevet, siger han.
Hvor hårdt den nye virus præcist rammer unge mennesker, er dog usikkert. De første rapporter tydede på en endog meget høj dødelighed, men hen over sommeren har den sydlige halvkugle haft sin store influenzaepidemi, og her viser studier fra f.eks. New Zealand, at dødeligheden måske ikke er så høj som frygtet.
Det har f.eks. også senest fået de danske sundhedsmyndigheder til at nedjustere deres forventninger til, hvor mange danskere der vil dø af en eventuel epidemi.
Men derfor skal vi alligevel stadig have et vågent øje på den nye virus, understreger Lars Østergaard.
Ny forskning i en fart
– Vi er ikke på samme måde immune over for H1N1, som vi er over for vira, der har været her i årtier, og selvom H1N1/2009 er en variation af kendte influenzavira, kan den potentielt sprede sig langt hurtigere i befolkningen. Og hvis den muterer og vender tilbage i en mere aggressiv form, kan det blive meget bekymrende.
Professoren forklarer, at forskerne bruger nogle avancerede forudsigelsesmodeller til at spå om, hvornår epidemien for alvor kommer til Danmark, og hvor kraftig den bliver. Men netop fordi den er så ny, er det ikke sikkert, at H1N1 opfører sig som forudset. Derfor er der også brug for at lære mere.
– Man forsker i stor stil i denne influenzatype i hele verden, og derfor bliver vi også konstant klogere på, hvor skadelig den er. Her på Skejby har vi f.eks. lynhurtigt igangsat en undersøgelse, hvor vi systematisk skal følge alle 2500 gravide, der skal på vores fødeafdeling i de næste ni måneder, for at se, hvor modtagelige de er over for H1N1, og præcist hvor syge de eventuelt bliver. Som forsker handler det om at handle hurtigt, når man kan, og det har vi heldigvis kunnet i denne situation.
Havde ret i diagnosen
Antallet af smittede på verdensplan stiger hurtigere, end tryksværten i dette magasin kan nå at tørre, og derfor er det formentlig også bare et spørgsmål om tid, inden epidemien for alvor når til Danmark. I øjeblikket rapporterer Statens Seruminstitut om under 100 smittede per uge, men et sandsynligt scenarie, når influenzaen virkelig får fat, er, at op imod hver ottende vil blive hjemme fra arbejde under epidemien, og måske så mange som hver anden i de værste to uger.
Men ud over besværet med at skulle ligge hjemme i sengen og holde sig væk fra andre mennesker, understreger Lars Østergaard, at en H1N1-smitte ikke er noget, man skal være bange for.
– For hovedparten af danskerne vil H1N1 højst betyde et par dage i sengen med influenzasymptomer, et par kodimagnyl og en kold klud på panden. Det er kun, hvis du har influenzasymptomer og allerede er syg og svækket i forvejen, eller pludselig får problemer med at trække vejret, at du skal blive bekymret og kontakte din læge for eventuelt at komme i behandling, forklarer han.
Og da AUgustus vender tilbage til professoren et par uger efter, viser det sig, at han i hvert fald har ret i spådommen i et enkelt tilfælde.
Hans 18-årige datter havde influenza og blev syg. Men efter et par dage i sengen var hun frisk og klar igen.
– Og sådan vil det gå for langt, langt de fleste. Der er virkelig ingen grund til at blive unødigt urolig, siger han.
Hvad hedder svineinfluenza egentlig?
Den nye type influenza er faktisk mere præcist en ny streng af den allerede eksisterende influenzavirus H1N1, som igen er en undertype af influenza A. Derfor hedder den helt præcist ”Influenza A (H1N1)v”, ”H1N1/2009” eller ”Ny H1N1”.
Selve influenza-A-undertypen H1N1 har eksisteret i mange år og var i 2006 ansvarlig for cirka halvdelen af alle influenzainfektioner.
Hvad vil det sige, at influenzavirus muterer?
Når mennesker bliver smittet med influenza, danner de antistoffer, så de i de næste mange år ikke kan smittes af den samme type influenza igen. Det betyder, at virus hele tiden skal ændre sig til en ny type for at snyde kroppens immunforsvar og dermed overleve, og det betyder igen, at der løbende skal udvikles en ny influenzavaccine. Vira, der ikke ændrer sig, vil blive udryddet, mens de, der muterer, vokser og bliver dominerende, til de også bliver udryddet.
Hvorfor kan man ikke vaccinere mod H1N1/2009 endnu?
Det tager omkring 5-6 måneder, fra en ny influenzavariation er fundet, til man kan have en færdigudviklet vaccine parat. Influenzastrengen bliver blandet med andre og mere harmløse vira, så vaccinen ikke bliver lige så farlig som selve sygdommen, og selve vaccinen bliver masseproduceret ved at indsprøjte denne nye streng i flere tusind kyllingeæg.
Hvad er en virus?
Et virus er en lille partikel med et stykke DNA eller RNA, og det kræver en værtscelle for at kunne danne nye kopier af sig selv. Ofte ødelægger virus værtscellen, men det sker ikke altid. Der findes op imod 5.000 forskellige slags vira, som enten smitter mennesker, dyr eller planter.
Hvordan beregner man, om epidemien når Danmark?
Rent praktisk opstiller forskerne en formel, hvor de bl.a. tager højde for, hvor smitsomt et virus er, og i hvor høj grad befolkningen er modtagelig – for H1N1/2009 er vi f.eks. meget modtagelige, fordi vi ikke har haft mulighed for at blive immune. Det, man grundlæggende beregner, er, hvor hurtigt og i hvor høj grad smitten fra få enkeltindivider vil sprede sig ud til resten af befolkningen.
I beregningen tages f.eks. højde for, hvor tæt kontakt folk har med hinanden, da det også kan påvirke smittespredningen. Forudsætningerne i formlen, som udregner den såkaldte ”basic reproductive rate”, ændrer sig hele tiden, i takt med at flere eller færre bliver smittede, fordi det så igen har indflydelse på, hvor mange der kan smitte andre eller selv allerede er immune over for smitte.
