Af Helge Hollesen
Da Iben Krogsdal første gang hørte om NLP-terapi, blev hun både fascineret og skræmt. Fascineret, fordi den tilbød hende en mulighed for at kunne skabe sit eget liv og tage fremtiden i sin magt. Men også skræmt, for hvor skulle den magt komme fra?
Spørgsmålet pirrede Iben Krogsdal, der som uddannet i religionsvidenskab havde erfaring med at arbejde med religioner, der henviser til transcendente magter. Så hun kastede sig ud i at undersøge, hvordan man lærer at mestre fremtiden ved at bearbejde sit eget ubevidste. Her er det nemlig, vi ifølge NLP-terapeuterne kan finde ressourcer til at blive herrer eller kvinder over vores eget liv.
I praksis lykkes det dog ikke, mener postdoc Iben Krogsdal, der i foråret forsvarede sin ph.d.-afhandling om det senmoderne menneskes omgang med Neuro-Lingvistisk Programmering, som terapien rettelig hedder.
– NLP hævder at være et neutralt redskab til forandring, og jo mere du bruger det redskab, jo mere kan du skabe dig selv. Men når du går ind i den terapi, lærer du også at forstå dig selv i en NLP-optik. Og så kommer en anden, men skjult autoritet i spil, lyder hendes konklusion efter tre års studier af terapien. I den periode tog hun den etårige NLP-uddannelse og var selv i et terapiforløb i forbindelse med uddannelsen.
Ikke pligt, men lyst
Terapi til tiden kunne man kalde NLP, der er kendt for at være en effektiv korttidsterapi. Fra at være endnu et tilbud til kursusnomaderne på senfirsernes alternative scene for selvudvikling er NLP i dag mainstream på et arbejdsmarked med konstant fokus på at udløse medarbejdernes potentialer. Derfor er der også et stigende antal mænd på leder- og mellemlederniveau blandt de omkring 300.000 personer, som Iben Krogsdal vurderer der årligt trækker på NLP-terapeuternes værktøjskasser. Derudover indgår NLP-redskaberne ofte i bl.a. den coaching, mange virksomheder bruger for udvikle de ansattes kompetencer.
Iben Krogsdal anerkender da også, at terapien er utrolig anvendelig i mange situationer, og siger, hun selv har haft stort udbytte af den. Men hun bliver skeptisk, når terapien stiller i udsigt, at vi kan tage magten over vores eget liv.
– Bag det udsagn ligger et uudtalt ideal om, at man skal sætte dagsordenen for sit eget liv og leve efter lyst frem for pligt. Det er typisk for vores tid, og langt hen ad vejen er det jo også et smukt ideal, at man skal være tro mod sig selv og tage ansvar for sit eget liv. Men hvis det bliver den eneste måde at se tilværelsen på, så ender vi med at være øer, hvor vi glemmer, at det måske ikke altid er så vigtigt selv at sætte dagsordenen. Det hører med til at være menneske at anerkende, at livet er fuldt af pligter, og at der er masser af drømme, vi aldrig får indfriet, siger Iben Krogsdal.
Myten om autenticitet
Bag NLP-terapien ser Iben Krogsdal en grundlæggende fortælling, som hun kalder autenticitetens mytologi. Den beskriver hun som en forestilling om, at vi skal lære os selv at kende for at blive ægte.
– NLP lever på at formulere det problem, at vi her og nu ikke er autentiske, fordi et eller andet er gået galt i vores opvækst. Derfor skal arbejde med os selv for at genfinde os selv. Også i den kristne forestilling var vi noget oprindeligt i samhørighed med Gud. Så kom syndefaldet, og siden sendte Gud sin søn for at forsone os. Så den kristne fortælling findes i en sekulariseret udgave i autenticitetens mytologi. I dag skal vi så forsone os med os selv. Længslen efter Gud er afløst af længslen efter vores sande autentiske selv. Og hvor kirken tilbyder synderen tilgivelse, tilbyder NLP en drøm om et andet liv, siger Iben Krogsdal og peger på, at den samme drøm også driver reklameindustrien.
– I nutidens forbrugssamfund har tanken om vækst spredt sig til menneskets indre, så i den optik er NLP også terapi til tiden, mener Iben Krogsdal.
Afhængig af terapi
At finde sit autentiske selv er en proces uden ende. Også når det gælder en korttidsterapi som NLP. For med nye måder at se sig selv på åbnes der også op for nye problemer, der skal løses.
– Der er hele tiden brug for at arbejde terapeutisk med sig selv for at finde sit autentiske udtryk, og i den forstand bliver man afhængig af terapi, konstaterer Iben Krogsdal. Hun ser NLP og andre terapier som systemer, hvor mennesker er under kulturel opdragelse.
– Man tror, man er i gang med at skabe sig selv, men bliver i virkeligheden skabt af den autoritet, man er underlagt. Og i tilfældet med NLP-terapeuten, der hjælper klienten til at kunne udtrykke sig selv, mener jeg, at der er lige så meget autoritet eller magtanvendelse i at udtrykke andre mennesker, som der er i at undertrykke dem. Vi er alle underlagt magtsystemer, men det lukker man øjnene for, når man vil forklare alt ud fra det personlige perspektiv, sådan som NLP vil. Så risikerer den kritiske dømmekraft at forsvinde, og vi ender som lamme kritikere med hvert sit personlige projekt. Ens forhold til verden bliver mere væsentligt end verden selv, siger Iben Krogsdal.
Terapi eller ej, så er det nødvendigt, at vi erkender og anerkender, at en stor del af det, vi er og har som individer, er skabt af andre mennesker, noterer Iben Krogsdal.
– Det er farligt, hvis vi glemmer det i jagten på at realisere vores personlige projekter. For når man siger, at man skaber sig selv, siger man jo også, at man ikke skylder nogen noget. Men det samfund, vi lever i, bygger helt fundamentalt på, at vi står i gæld til hinanden og er afhængige af andre. I dagens samfund står det desværre ikke i høj kurs.
NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering) er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation og indsigt i menneskets subjektive sindsprocesser.
NLP opstod i Californien i begyndelsen af 1970’erne. Terapien ser mennesket som stærkt og ressourcefyldt og er et opgør med den psykologi, der beskæftiger sig med syge mennesker. NLP har fokus på personlig vækst og på at omprogrammere de ubevidste tankemønstre, mennesket har om sig selv.
Typiske spørgsmål, som NLP-terapeuten stiller klienten, kan være: ”Hvad vil du gerne lave om to år?” og ”Hvilke ressourcer skal du finde frem i dig selv for at nå det mål?”
NLP-teknikker bruges ofte i forbindelse med ledelsestræning, assertionstræning, teambuilding og coaching.
