Aarhus Universitets segl

Da mystikken forsvandt

Ny foredragsrække på Folkeuniversitetet fortæller historien om, hvordan menneskets livsverden blev forvandlet med det modernes gennembrud i 1800- og 1900-tallet. Foredragsrækken tager afsæt i et nyt mammutværk Modernitetens verden fra Aarhus Universitetsforlag.


Af Hans Plauborg

 
Står vi midt i moderniteten, eller er vi færdige med den?
   Det spørgsmål er de 39 forfattere ikke helt enige om i bogen Modernitetens verden , der er udgivet på Aarhus Universitetsforlag, og som har bidrag fra alle ni hovedområder på Aarhus Universitet.
   Ordet “moderne” er en hyppig gæst i dagligsproget i dag. Vi taler om “den moderne mand”, som er ham, der klarer tidens mange nye krav til det at være mand. Vi beundrer ’den moderne leder’ og mener dermed en leder, der er fagligt stærk, handlekraftig og ikke mindst empatisk, hvilket adskiller hende fra den umoderne og gammeldags leder. Og vi beskriver – måske med mild ironi – en familie som “en moderne familie”, fordi den har organiseret sig med andre normer og relationer end den traditionelle kernefamilie. Som idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz udtrykker det i sin artikel i bogen, så er det, at noget er moderne, næsten altid et udtryk for, at det er på højde med tiden og udgør den aktuelle spydspids i en udvikling.

Naturvidenskaben blev altomfattende
Hans-Jørgen Schanz er sammen med syv andre bidragsydere til Modernitetens verden også på plads, når Folkeuniversitetet i Århus til februar over otte onsdage slår dørene op for en foredragsrække om “det moderne” og “moderniteten”.
   Begreberne “det moderne” og “modernitet” er baseret på en ide, der har hersket i de vestlige samfund siden oplysningstiden i det 17. århundrede, nemlig at mennesket kan ændre verden og sig selv. Med naturvidenskabernes ekspansion i løbet af 1800-tallet udviklede der sig en opfattelse af, at alt kunne bestemmes naturvidenskabeligt. Verden var nu, som sociologen Max Weber formulerede det, blevet afmystificeret. Alt det mystiske og uforklarlige i verden og menneskelivet ventede blot på, at naturvidenskaben fik kastet lys over det via modeller og mikroskoper. Fremskridtstroen var ubegrænset: Via naturvidenskaben og rationaliteten kunne mennesket tage magten over sin egen virkelighed og over naturens processer i form af indsigt i dens orden.

Mennesket på egne ben
Men det modernes gennembrud betød også, at mennesket nu skulle stå helt og aldeles på egne ben. Familien, naturen, historien, Gud og nationen var pludselig ikke længere en fast ramme om menneskelivet. Oplysningstidens og romantikkens svar på de store spørgsmål om meningen med livet, den rette livsform og samfundsindretning og liv efter døden havde mistet deres gyldighed. Den enkelte måtte selv finde svarene og skabe meningen i en verden, hvor menneskelivet var reduceret til et element i et meningsløst univers underkastet ubrydelige naturlove.
   Effekten af denne skræmmende, men også åbnende bevidsthed om frihed var fra begyndelsen af det 20. århundrede en eksplosion af nye strømninger og ideer inden for litteratur, billedkunst, musik, teater og arkitektur. Samtidig gav den nye bevidsthed om menneskets rolle og placering i verden et kæmpemæssigt rygstød til den videnskabelige og teknologiske udvikling, der er fortsat lige frem til i dag. Uden moderniteten havde hverken iPod’en eller genteknologien set dagens lys.


Folkeuniversitetets foredragsrække dykker ned i modernitetens verden og belyser den helt afgørende periode af menneskets historie fra forskellige perspektiver. Bogen Modernitetens verden , der er redigeret af docent Ole Høiris og professor Thomas Ledet, er inkluderet i prisen.

Modernitetens verden i Emdrup (KBH.):
Alle dage kl. 17.30-19.45

05/01: Den økonomiske udvikling. Professor Martin Paldam, Økonomi
12/01: Naturvidenskab. Professor Helge Kragh, Videnskabsstudier
19/01: Antropologi. Docent Ole Høiris, Antropologi
26/01: Litteraturhistorie. Professor Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie
02/02: Samfundsvidenskab. Lektor Gorm Harste, Statskundskab
09/02: Religion. Lektor Carsten Bach-Nielsen, Teologi
16/02: Lægevidenskab. Professor, læge ­Thomas Ledet, Biokemisk patologi

Modernitetens verden i Århus:
Alle dage kl. 18.00-19.45

03/02: Idehorisont: Hvad er modernitet? Professor Hans Jørgen Schanz, Filosofi og Idehistorie.
10/02: Den økonomiske udvikling. Professor Martin Paldam, Økonomi
17/02: Samfundsvidenskab. Lektor Gorm Harste, Statskundskab
24/02: Religion. Lektor Carsten Bach-Nielsen, Teologi
03/03: Antropologi. Docent Ole Høiris, Antropologi
10/03: Naturvidenskab. Professor Helge Kragh, Videnskabsstudier
17/03: Lægevidenskab. Professor, læge ­Thomas Ledet, Biokemisk patologi
24/03: Litteraturhistorie. Professor Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie

Se hele forårets program på Folkeuniversitetet i Århus, Emdrup (KBH.) og Herning på www.folkeuniversitetet.au.dk