Af Helge Hollesen
Overrasket?? Lars Bak tøver lidt, som om spørgsmålet kommer bag på ham, og filmen om Hirtshalsdrengen, der blev headhuntet af Google, lige skal have tid til at rulle over det indre lærred.
– Nej, fastslår han så.
– Jeg har ikke planlagt min karriere, men der er ikke noget overraskende ved den. Jeg er datalog, arbejder fortsat som datalog, og min dagligdag har ikke ændret sig meget, siger manden, som i september sidste år satte en ny standard for browserhastigheder på internettet.
Præcis den opgave fik Lars Bak, da Google i 2006 kontaktede ham til at bygge den virtuelle maskine eller motoren i Chrome -browseren, som internettets største søgemaskine havde på tegnebrættet. At Google valgte ham og siden etablerede en udviklingsafdeling it-byen på Katrinebjerg i Århus, var oplagt. Lars Bak har nemlig adskillige succesfulde virtuelle maskiner i sit bagkatalog og er det bedste bud, hvis der skulle kåres en mr. Virtuel Machine. Det ser han selv som resultatet af et fokuseret arbejde, hvor kodeordene har været mindre, smartere – og hurtigere – maskiner
– Mit arbejde er meget specialiseret. Men det giver også chancen for at lave noget banebrydende, og den synes jeg, jeg har udnyttet, siger han.
Et nyttigt spark
Lars Baks karriere i it-branchen begyndte for 21 år siden, da han som nyuddannet kandidat var med til at stifte Mjølner Informatics i Århus sammen med sin tidligere professor på universitetet Ole Lehrmann Madsen. Og det var på hans opfordring, at Lars Bak i 1990 søgte ind hos Sun Microsystems laboratorier i Silicon Valley.
– Det var et udmærket spark til at komme videre, siger Lars Bak, der ikke selv havde set et ophold hos Sun Labs som en mulighed.
– Min kone havde sit arbejde, og på grund af den daværende recession her i Danmark måtte vi tage et lån for at kunne sælge vores hus. Så det var en svær beslutning, fortæller Lars Bak. Opholdet i Californien skulle vare to år, men der gik næsten 10 år, inden familien vendte hjem, fordi de to døtre skulle begynde at gå i skole.
Tilfældigheder
At Lars Bak blev datalog, betegner han som temmelig tilfældigt. Han gik langt uden om gymnasiets computere og den spilbegejstring, som datidens Commodore 64 udløste. I stedet dyrkede han udspring i svømmehallen og kom først i kontakt med en computer, da han var begyndt at læse matematik i Århus.
– Hvis jeg skulle læse videre, ville forhindringerne være mindst i det fag. Efter et par år valgte jeg så datalogien, fordi den passede bedre med det, jeg var interesseret i. Så det var temmelig tilfældigt, og det kan man sige om det meste, jeg har lavet. Det er nærmest faldet ned foran mig, og det er også det sjoveste. Planlægning har aldrig interesseret mig, og så har det været en god måde at presse mig selv ved at tage imod de udfordringer, som er dukket op, siger han.
– Men jeg er meget ydmyg over for det, der er sket, og tænker tit på, om det fortsat kan gå godt.
Satte standarden
I Silicon Valley fik Lars Bak ry for at være en af branchens bedste programmører på grund af sin evne til at presse programmeringssprog som Small Talk og JavaScript til at levere højere hastighed i virtuelle maskiner. Det gjorde han bl.a. i start up-firmaet Anamorphic Systems, som han efter to år hos Sun grundlagde sammen med fem andre. Firmaet blev senere købt af Sun, hvor Lars Baks gruppe efterfølgende udviklede Java HotSpot, der blev standarden for computersystemer.
Med sig hjem havde han også 20 ekstra kilo. De røg dog af igen efter et par måneder på cyklen og en ”no sugar”-politik, som han også opmuntrer til på udviklingsafdelingen.
– Folk må selvfølgelig selv bestemme, men vi har mest nødder i skålene og sukkerfri drikkevarer. Jeg blev selv mere frisk uden sukker og slap for de downperioder, man kan få, når man mangler sukker. Og så sover jeg bedre om natten, begrunder han denne askese.
Konkurrencemenneske
Da Lars Bak begyndte hos Sun, var der endnu ikke penge i virtuelle maskiner, så det var et rent forskningslaboratorium, han kom til. Som den eneste uden en ph.d.-grad følte han sig i starten som en outsider og skilte sig også ud med sine faste arbejdstider fra otte morgen til spisetid om aftenen.
– Jeg har aldrig været en af dem, der sidder ved computeren til langt ud på natten, og man kan jo heller ikke programmere i 24 timer, så det gælder om at finde en effektiv arbejdsrytme. Og så har familien altid været vigtig for mig, forklarer Lars Bak og tilføjer, at 8-17-stilen i øvrigt passer de fleste af de 13 ansatte hos Google Århus.
Her er arbejdskulturen i høj grad præget af Lars Baks erfaringer, især fra opbygningen af Anamorphic Systems.
– Jeg har det rigtig godt med konkurrencen i udviklingen af software. At presse et produkt til det yderste og lave det bedre end konkurrenternes er en fantastisk inspirerende oplevelse. Det er klart noget, jeg bruger, efter jeg er kommet tilbage til Danmark. At udvikle virtuelle maskiner tager to-tre år, og skal man holde sig selv oppe i så lang tid, kræver det en konkurrencementalitet. Det får folk også at vide, når de søger ind her, siger han.
Aggressivt succesmål
Lars Bak satte selv et ambitiøst mål for udviklingen af den virtuelle maskine til Chrome, efter at Google havde accepteret hans krav om, at det skulle ske på den gård, familien købte efter hjemkomsten fra USA. Som første skridt ansatte han Kasper Lund, som først skrev speciale hos Lars Bak og siden blev medstifter af firmaet OOVM, der også havde adresse på gården, indtil det i 2004 blev solgt til schweiziske Esmertec, hvor Lars Bak arbejdede de to følgende år.
– I bedste Silicon Valley-stil opstillede vi et rimeligt aggressivt succeskriterium for at løse de hårdeste problemer først. Vi ville inden for fire måneder lave en maskine, der skulle være 10 gange hurtigere end de maskiner, vi sammenlignede os med, fortæller Lars Bak.
V8, som de hurtigt døbte den ny maskine med reference til bilmotoren, viste sig efter testperioden at overgå de udvalgte maskiner med en faktor 22. Tilbage stod så “kun” et par års arbejde med at skrive koder, teste og forfine dem og skrive endnu flere koder, indtil Chrome og V8 var moden til lancering.
Nogle af de første, V8-folkene fortalte om deres arbejde, var en gruppe datalogistuderende på Aarhus Universitet. Her har Lars Bak jævnligt holdt kurser, siden han vendte hjem. Uden løn.
– Når man har specialiseret sig på et område, som interesserer de studerende, kan man godt bidrage tilbage med et kursus en gang imellem. Og så kan man jo håbe, nogen giver mit arbejde den videnskabelige behandling, jeg ikke selv har tid til, begrunder han sin undervisning.
En vej til Ferrari
Alle interesserede har dog mulighed for at nærstudere Chrome og V8. Browseren er nemlig designet som open source, så andre kan bruge teknikken og bygge videre på den.
– Vores mål var at få højere hastighed på nettet ved at udbedre JavaScript-maskinen. Den var efterhånden blevet en flaskehals i forhold til at udnytte de mere og mere sofistikerede applikationer på nettet, forklarer Lars Bak og sammenligner projektet med at anlægge en vej, så Ferrarier ikke længere skal køre på grus.
Det er dog ikke ren filantropi fra Googles side. Hurtigere browsere får nemlig flere til at bruge webbaseret software, der kan downloades til både computere og mobiltelefoner. Det er en potentiel indtægtskilde for Google, der også regner med, at flere og flere vil bruge søgemaskinen og dermed også generere øgede annonceindtægter.
– Men det er da fantastisk, at det nu bliver bedre at bruge internettet, siger Lars Bak begejstret og glæder sig over, at hele browserindustrien efter års manglende innovation igen fokuserer på performance.
– Selv som del af en meget lille gruppe kan du påvirke en masse mennesker ved at presse den eksisterende softwares grænser, drive markedet i en bestemt retning, hvor du gør en forskel. Det kan få mig til at arbejde hårdt mange år endnu.
En virtuel maskine er et stykke software, der skaber en slags computer i computeren i en lukket virtuel kasse. På den måde kan programmøren bagefter køre andre programmer inde i kassen uafhængigt af, hvad der foregår på resten af computeren. Hvis f.eks. en mac-bruger vil afvikle et computerprogram, der ellers kun kan fungere på en almindelig pc, kører han først en virtuel maskine, der skaber en lille, lukket virtuel ”pc-kasse” i et hjørne af computeren. Inde i kassen ligner computeren fuldstændigt en pc, og her kan pc-programmet så køre. Fordelen ved virtuelle maskiner er bl.a., at de kan bruges til at afvikle det samme computerprogram på f.eks. en pc, en mac og en mobiltelefon. Den lukkede kasse sørger for, at programmerne afvikles ens, selvom enhederne er helt forskellige.
1988 : Kandidat fra AU og medstifter af Mjølner Informatics.
1990 : Flytter til Sillicon Valley for at arbejde på Sun Microsystems Labs i et projekt, der skal udvikle programmeringssproget Self.
1994 : Begynder i startup-selskabet Animorphic Systems, udvikler prototyper på virtuelle maskiner (VM) til programmeringssprogene Smalltalk- og Java.
1997 : Sun køber Animorphic Systems. Fortsætter arbejdet med Java-baseret VM, der resulterer i HotSpot.
2000 : Tilbage i Danmark, men fortsat ansat hos Sun Microsystems.
2001 : Nyt Java-baseret VM-projekt, Monty, rettet mod mobiltelefoner.
2002 : Stifter start up-firmaet OOVM, hvor Smalltalk bruges til system for indlejrede systemer.
2004 : OOVM bliver solgt til Esmertec AG, hvor Lars Bak fortsætter.
2006 : Starter Google-afdeling i Århus.
2008 : Lancerer V8-maskinen, som gør Googles Chrome til den hidtil hurtigste browser.
