Aarhus Universitets segl

Robotleg gør børn klogere på verden

Børn og unge elsker teknologi. Også pigerne. Det handler om at ­fange dem i den verden, der interesserer dem, siger lektor Ole Caprani, der er leder af LEGO Lab i IT-byen Katrinebjerg.


Af Hans Plauborg

– Hej Ole! Vi kommer lige og afleverer dine ting, råber tre muslimske piger og går hjemmevant ind i det lille LEGO-laboratorium med hver sin kasse fyldt med Mindstorm LEGO-klodser.
  – Er det ikke fantastisk? De piger er bare utroligt dygtige, siger Ole på en så hjertelig og optimistisk måde, at man et kort øjeblik kunne tro, at Ole hed Henriksen til efternavn, var ekspert i hudpleje og livsglæde, og ikke Caprani og ekspert i læring med LEGO-robotter.

Teknologi er vores anden natur
Ole Caprani er lektor på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, og de sidste godt 10 år har han været leder af LEGO Lab, som i dag har lokale i en bygning i en nedslidt baggård i IT-byen Katrinebjerg. Men i offentligheden er han bedst kendt som ”robotmanden”, der får skolebørn og gymnasieelever til at interessere sig for teknik og naturvidenskab gennem leg med LEGO-robotter.
  – Teknologi er på mange måder blevet vores anden natur. Der er teknologi i næsten alt, der omgiver os, men vi er langt hen ad vejen forblevet teknologiske analfabeter. Vi ved ikke, hvordan den virker. Det er meget godt, at børn fanger haletudser og lærer om dem i skolen, men jeg synes jo også, at de skal have en forståelse for, hvorfor f.eks. døren henne i supermarkedet går op, uden at man rører ved den, siger Ole Caprani, mens vi sætter os til rette i rodet af kasser med LEGO. Faktisk er her ifølge Ole Caprani slet ikke rodet, for der har netop været nogle 1. g.-elever forbi i forbindelse med Operation Dagsværk. De hjalp med at få sorteret de mange Mindstorm LEGO-klodser.

”Tøseaften” på ARoS
Ole Capranis egen leg med LEGO-robotter begyndte for 12 år siden, da LEGO bad ham være med i et udviklingsarbejde, der skulle få computerprogrammer til at spille sammen med robotter lavet af de såkaldte Mindstorm LEGO-klodser.
  – Over årene er det hele blevet forfinet, i takt med at LEGO har udviklet sine produkter, og vi har fået mange flere programmeringsmuligheder. I dag kan vi lave alt fra en førerløs robotbil, der selv kan finde vej, til dansende robotter eller en kunstig jungle fyldt med LEGO-insekter. Det er kun fantasien, der sætter grænser, siger Ole Caprani.
   Og fantasien blomstrer altid i Ole Capranis univers. I foråret holdt han f.eks. ”tøseaften” på kunstmuseet ARoS, hvor piger fra 3. til 8. klasse klædte robotter ud og styrede dem rundt for at optage små film via påmonterede mobiltelefoner.
  – Pigerne syntes, det var fantastisk sjovt, og resultatet blev nogle fine små kunstneriske film fra aftenstemningen på AROS, siger Ole Caprani og konstaterer samtidig, at han uden tvivl er den eneste nogensinde, der af universitetet har fået godskrevet udgifter på 200 kr. til køb af dukketøj ved Frelsens Hær.
   De tre muslimske piger, der kom for at aflevere LEGO, var med på Lykkeskolens hold i en robotkonkurrence for folkeskoler, der sluttede i begyndelsen af november.
  – De havde lavet en kæmpemodel af et forslag til transport ude i deres område komplet med tunneller, magnettog og en skolebygning. Det var virkelig imponerende, siger Ole Caprani og slår ud med armene af begejstring.

Piger elsker teknologi
Piger og teknik rimer ikke på hinanden. Sådan lyder historien i hvert fald ofte. Men Ole Capranis oplevelser bekræfter ikke den historie.
  – Når vi afholder robotkonkurrencer, er pigerne som regel de dygtigste og mest fokuserede. Drengene har det med at tåge rundt og forfølge ideer, som aldrig bliver til noget. Så vil de pludselig have større hjul på en robot. Hvorfor? Det ved de som regel ikke. Som lærer skal man være bevidst om, at piger og drenge interesserer sig for noget forskelligt inden for teknik og naturvidenskab. Det kan være, at drengene interesserer sig mest for bomber og rumfart, mens pigerne hellere vil lære om kemi i kosmetik, der er tættere på deres hverdag, konstaterer Ole Caprani.
   Pigerne interesserer sig i hvert fald for de ting, der foregår i krydsfeltet mellem teknik, funktionalitet, design og arkitektur, mener Ole Caprani. I efteråret havde LEGO Lab besøg af nogle gymnasieklasser, der havde timer i billedkunst i laboratoriet.
  – Ideen var at bygge en hel by ved hjælp af computerskrot og LEGO og indbygge sensorer i materialerne, så man kunne måle forskellige ting – f.eks. om byens bro var ved at falde sammen. Eleverne skulle tænke på arkitektur, lave forskellige kvarterer osv. og bagefter filme det via en bil, der kørte rundt i byen. Nogle fik den ide, at torvet i byen skulle være kæmpe storskærme, som man kunne gå på, og så kunne belægningen skifte i løbet af dagen. Originalt, ikke? Til sidst skulle de præsentere projektet. Hvem sad ved computerne? Pigerne. Hvem digtede ideerne og historierne om byen? Pigerne. Hvem gik formålsløst rundt og ryddede ikke op? Drengene. Min oplevelse er, at man sagtens kan engagere pigerne i teknik, hvis man kobler noget mere på.

Udnyt forundringsparatheden
Undersøgelser af blandt andre lektor Kirsten Paludan fra Aarhus Universitet viser, at mindre børn er meget interesseret i paratviden, facts og i, hvordan ting virker, og naturen fungerer. Senere i teenageårene er de primært interesserede i sig selv og hinanden, og begge dele stiller krav til undervisningen. Ole Caprani mener, at man kan udnytte børn og unges forundringsparathed i alle aldre.
  – For nogle år siden lavede jeg et projekt i en børnehaveklasse. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede, når jeg stillede mig op og sagde: ”Se, her er en lysføler. Nu skal I se, hvad man kan med den.” Så vi begyndte i stedet at lege med nogle insektlignende robotter. Når de så pludselig ikke fungerede, kom børnene over til ”robotdoktoren”, som var mig, og så fik vi ad den vej en snak om, hvad der skulle til, for at den kunne fungere igen. Dét virkede. På samme måde kan teenagere lære noget om, hvordan sensorer fungerer, ved f.eks. at måle temperaturer på hinandens kroppe eller måle lyset forskellige steder på kroppen. Man skal altid forsøge at fange dem i den verden, der interesserer dem. Og så skader det jo aldrig, at man leger sig til større viden.


Fakta:

  • LEGO Lab er et laboratorium, som bruges i undervisningen af studerende ved Datalogisk Institut.
  • Som materiale i undervisningen bruges LEGO Mindstorms robotbyggesæt med de to programmerbare kontrolenheder RCX og NXT.
  • LEGO Lab bruges også ved besøg af elever fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne eller studerende fra lærerseminarierne.
  • Endelig benyttes LEGO Lab i forbindelse med robotturneringerne First LEGO League og World Robot Olympiad.

Læs mere om Det Naturvidenskabelige Fakultets besøgsservice på http://science.au.dk/besoegsservice og om LEGO Lab specifikt på http://legolab.cs.au.dk hvor der også er kontaktoplysninger.